Tillidsmand: Jeg er begejstret for stemningsskiftet i dansk politik

unnamed
16. jun. 2020 19.26
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

EFTER REGERINGEN indgik forlig om den såkaldte sommerpakke med en række af Folketingets partier, har især et element fyldt i debatten på de sociale medier. Ikke at vi nu udfaser en stribe af de hjælpepakker, som har holdt hånden under danske virksomheder og lønmodtagere, ej heller at der skal ydes særlig støtte til hele luftfartsområdet, og desuden rettes en speciel hjælp til selvstændige som er klemt af coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Her er hovedpunkter i ny sommerpakke

Nej, det som især har fyldt, og til tider ganske negativt, er de tusind skattefrie kroner, som sendes til en stor gruppe danskere på overførsler, fx pensionister og studerende.

Det kan jo umiddelbart virke besynderligt, at mens en stor gruppe lønmodtagere er begejstrede over udsigten til at få en del af deres egne indefrosne feriepenge udbetalt (og i øvrigt skal betale skat heraf), er beskeden om en lille skattefri check fra fællesskabet til den enkelte blevet modtaget som en hån og flere steder besvaret med højlydt ærgrelse og visse steder direkte raseri.

DET UNDREDE NU IKKE MIG. Jeg lærte selv på den hårde måde, at der faktisk findes en nedre grænse for, hvornår en ellers faktuel forbedring bliver til en skuffelse og måske ligefrem kan opfattes som en forringelse.

Spørgsmålet er så, om sommerpakkens partier har ramt den berømte balance. Og her tyder noget jo altså på, at det har man ikke
Nicolai Bendtsen, scenetekniker og fællestillidsmand

Da jeg for over 20 år siden var med til min første overenskomstforhandling som fællestillidsmand, havde vi i vores faglige klub et klart mål om at få ændret et fast og ureguleret tillæg alle kollegaer ellers fik. Det stod simpelthen nævnt i kroner og øre i overenskomsten, og blev derfor aldrig reguleret med de generelle lønstigninger, og mistede således blot sin værdi år for år.

LÆS OGSÅ: Se listen: Disse særlige grupper får 1.000 kroner i hånden

Det lykkedes, og vi brugte mange puljemidler, som i en samlet sum var et stort beløb, men fordelt ud på mine mange kollegaer jo selvsagt skrumpede gevaldigt.

Jeg kan huske, at jeg glædede mig til at fremlægge netop dette resultat, som vi tillidsfolk betragtede som en stor principiel sejr.

Efter en snørklet og teknisk gennemgang af at vi nu på dette månedlige tillæg steg automatisk, når der blev udmøntet generelle lønstigninger via de centrale forhandlinger, lød spørgsmålet fra salen:

"Okay. Og hvor meget stiger det så om måneden næste gang?"

"7 kroner!",  svarede jeg, og kunne, allerede mens jeg sagde det, fornemme hvor latterligt, det egentlig lød.

Der var en pinlig tavshed, som dog så småt blev afløst af spredt småpludren, rysten på hovedet og til sidst hånlig latter fra flere. En kollega fik heldigvis samlet flokken igen i et stort fælles latterbrøl, da han tørt konstaterede:

"På den anden side er det jo meget rart at vide, at det først er om 25 år, vi skal ændre trækprocenten på vores skattekort!"

DET GIK MIG LIDT PÅ en stund. Men ad åre blev jeg mere tykhovedet, og blev især bevidst om to ting:

1) For nogle er det indlysende svar på en gratis og uventet gave i form af en flaskefuld rødvin altid: ”Hvorfor får jeg ikke to?”. Typerne findes. Glem dem. De kan ikke tilfredsstilles, og deres harme handler som regel om noget helt andet de er optaget af eller sure over.

2) Når vi er nede i de små beløb, er der en hårfin grænse imellem, hvornår en gave modtages som en kærkommen overraskelse, og hvornår det faktisk opleves som uønsket opmærksomhed. På decimalerne kan det næsten ende i en fornærmelse - stik imod intentionen.

Spørgsmålet er så, om sommerpakkens partier har ramt den berømte balance. Og her tyder noget jo altså på, at det har man ikke. 1.000 kr. virker mere som en dyr buket blomster end en reel håndsrækning til fattige pensionister, siger nogen. Den retorik er jo svær at hamle op med.

LÆS OGSÅ: Rigmand hiver murersvend i retten: 'Vil sende os fra hus og hjem'

Selv har jeg i samtaler prøvet at henlede opmærksomheden på helheden, og appelleret til bare en lille bitte smule historisk hukommelse. Sidst vi skulle håndtere en større krise, blev dagpengene forkortet, efterlønsordningen forringet, overførslerne beskåret og den offentlige sektor besparet.

Det er faktisk det præcis modsatte, der er sket i dansk politik det sidste år og i denne krisehåndtering. De faste besparelser i den offentlige sektor og omprioriteringsbidraget på områder som fx uddannelse, kultur og sundhed er fjernet. Der er vedtaget minimumsnormeringer.


Så selvom 1.000 kr. faktisk nok balancerer en fornærmelse nærmere end en gave, må regeringen blive på sporet. For DET er det rette!
Nicolai Bendtsen, scenetekniker og fællestillidsmand

Med andre ord skal der, akkurat som det er tilfældet med sygeplejersker, ansættes og ikke fyres folk. Være flere om opgaven, ikke færre. Dagpengeperioden er midlertidigt forlænget, og hæves endda til 110 procent, hvis man påbegynder uddannelse indenfor visse fag.

Krisehåndteringen denne gang synes at handle mere om at investere i og holde hånden under folk, end om at afskaffe rettigheder og forringe levegrundlaget hos særlige grupper. Jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for dette stemningsskifte i dansk politik. Det er reelt og markant i min optik, og det bedste er, at hvis det rent faktisk virker, kan det give anledning til at fortsætte med at skabe politik på den måde. Et tiltrængt nybrud, hvor vi udvikler velfærdssamfundet i stedet for at afvikle det. Tildeler folk muligheder, fremfor at afskaffe rettigheder.

Så selvom 1.000 kr. faktisk nok balancerer en fornærmelse nærmere end en gave, må regeringen blive på sporet. For DET er det rette!

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].