Til grin? Syg skal arbejde en time om ugen

5. mar 2014, 17:00
I stedet for at give Linda Rasmussen førtidspension, insisterer kommunen på at hun skal arbejde en time om ugen med en assistent.

46-årige Linda Rasmussen har fibromyalgi og stærke smerter, og kan derfor ikke arbejde. Men selvom tre læger har vurderet, at hendes tilstand ikke bliver bedre, kan hun ikke få førtidspension, skriver Dagladet Roskilde.

Kommunen foreslår nu, at Linda arbejder en time om ugen med at stille varer op på hylderne i et supermarked. Men da Linda ikke må foretage tunge løft, skal hun have en assistent til at hjælpe sig den ene time om ugen, siger kommunen.

"Jeg forstår virkelig ikke, at de vil ansætte en til at følge mig i hælene en enkelt time om ugen. Prøver de at gøre grin med folk?" siger Linda til Dagbladet Roskilde.

Kilde: Sjællandske Medier / Dagbladet Roskilde.