Klaus_Krogsb__k_1650_px

Tidligere LO-konsulent: Fagbevægelsen og retten til at være forskellig

3. sep 2020, 12:13

TV-VÆRTEN SOFIE LINDE fik effektfuldt sat fokus på ligestilling, da hun ved dette års ’Zulu Comedy Galla’ fortalte om sine egne oplevelser med sexchikane og uligeløn. Godt gået - og et eksempel på at uligestillingen mellem kønnene fortsat er aktuel; hvilket medierne i øvrigt kunne bekræfte med historien om, at kvinder generelt betaler mere i renter for banklån end mænd. Hvabehar!

LÆS OGSÅ: Nyt partnerskab: Minister vil have flere arbejdspladser til at hejse regnbue-flaget

August måned satte ikke alene kvindespørgsmålet men også andre ligestillingsspørgsmål på dagsordenen. Her bare et par måneder inden præsidentvalget i USA fyldte bevægelsen ’Black Lives Matter’ således både gader og medier. Og herhjemme kom det etniske spørgsmål også ind i debatten, da corona-smitten bredte sig forholdsvist hurtigt blandt somaliere i Aarhus. Endelig mindede ’Copenhagen Pride’ os endnu engang om, at borgere her i landet risikerer at blive udsat for hadforbrydelser som følge af deres seksuelle orientering.

Den negative særbehandling af nogle fører ikke til større tryghed for vi andre, men derimod til større utryghed for os alle
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

HISTORIEN ER FYLDT med eksempler på forskelsbehandling på baggrund af folks køn, etnicitet, religion, seksualitet el.lign. Også på det danske arbejdsmarked har vi både historisk og aktuelt eksempler på grupper, der betales ringere og behandles dårligere som følge af køn eller etnicitet. Fagbevægelsen er selv sagt imod denne diskrimination. Ikke mindst fordi negativ forskelsbehandling af nogle nemt kan blive til ugunst for alle.

LÆS OGSÅ: Nye vilkår for lufthavnsansatte: Man vil skabe et a- og b-hold

Tildeles en gruppe et negativt ry i den offentlige debat (og på de sociale medier), kan det hurtigt føre til en almen accept af særlige vilkår for gruppen; altså at vi accepterer at medlemmer af denne gruppe skal behandles dårligere end os andre. Det er ikke alene usympatisk, men også uhensigtsmæssigt fordi det før eller siden vil slå om i et nedadgående pres mod os alle. Af den simple grund at den negative særbehandling ikke foregår isoleret i en verden for sig, men derimod på det arbejdsmarked, vi alle befinder os på. Tillader vi, at nogle aflønnes lavere som følge af deres køn eller etnicitet, udsætter vi derfor vores egne løn- og arbejdsforhold for skærpet konkurrence. Dermed opnår vi det stik modsatte af det, som var vores oprindelige hensigt: Den negative særbehandling af nogle fører ikke til større tryghed for vi andre, men derimod til større utryghed for os alle.

VIL VI FORSVARE og forbedre vores vilkår skal vi ergo ikke gå hver til sit, men derimod rykke sammen. Derfor er det godt, at fagbevægelsen byder alle lønmodtagere velkommen uanset deres køn, etnicitet, religion eller seksuelle orientering; og derfor skal kampen for gruppernes ligestilling også ses som et led i den samlede kamp for et mere lige og demokratisk samfund.

De forskellige grupper kan først opnå reel ligestilling, når de ser deres egen kamp, som en del af fagbevægelsens kamp for ligestilling for alle
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

Af samme grund ser fagbevægelsen ikke nogen modsætninger imellem de forskellige grupper. Fagbevægelsen ser ikke manden som kvindefrigørelsens fjende eller danskerne som de etniske minoriteters fjende. Fagbevægelsen ser heller ikke de kristne som muslimernes fjende, eller de heteroseksuelle som de seksuelle minoriteters fjende. Ikke mindst fordi de indbyrdes slagsmål risikerer at splitte sammenholdet mellem lønmodtagerne. På samme måde som det risikerer at blive splittet, hvis nogle kolleger opfører sig mandschauvinistisk, fremmedfjendsk, homofobisk eller på anden måde fordomsfuldt og respektløst over for andre kolleger.

I parentes bemærket er det jo præcis fordi fagbevægelsen samler på tværs af bl.a. nationale, etniske og religiøse skel, at hverken de højrepopulistiske partier eller de religiøse fundamentalister synes om fagbevægelsen.

LÆS OGSÅ: Efter Sofie Linde-kritik: Nu kræver minister svar

I den moderne fagbevægelse samles vi som lønmodtagere. Og det gør vi på tværs af køn, etnicitet, religion og seksuel orientering. De forskellige grupper kan først opnå reel ligestilling, når de ser deres egen kamp, som en del af fagbevægelsens kamp for ligestilling for alle. Og fagbevægelsen opnår først et reelt fællesskab for alle lønmodtagere, i det øjeblik vi respekterer hinandens mangfoldighed og forskelligartethed.

Og det er vel egentlig det, som både kampen for ligestilling handler om og fagbevægelsen er til for, nemlig retten til at være forskellig. Eller sagt på en anden måde: Retten til at være menneske.