Tidligere LO-konsulent: Derfor er de borgerlige ideologer så sure

20. maj, 12:30

DET FORELØBIGE RESULTAT i kampen mod Corona-pandemien er en succes for den danske regering. Strategien med hurtig og omfattende nedlukning har virket, og det er gået bedre, end selv eksperterne havde turdet håbe på. Samfundet er derfor nu i fuld gang med at åbne op – selvfølgelig med god hygiejne og passende afstand. For Corona-virusset er stadig derude.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen sendte Kirsten på efterløn: 'Jeg er møgpriviligeret'

Som bekendt har regeringens strategi ikke undgået kritik. Dog ikke fra fagbevægelsen, selv om medlemmerne har tabt indtægt eller måske ligefrem er blevet arbejdsløse. Også forbavsende lidt fra erhvervslivets organisationer, selv om virksomhederne har måttet drosle ned eller midlertidigt lukke. Kritikken er primært kommet fra borgerligt hold, først fra kommentatorer og ideologer og senere fra oppositionen på Christiansborg. Og i dag forsøger nogle politikere ligefrem at placere aben på regeringens skuldre. Ifølge Venstres politiske ordfører Sophie Løhde står vi således i en ’nedlukningskrise’; altså en krise som ikke skyldes pandemien men derimod den socialdemokratiske regering.

Det er det, som bekymrer de borgerlige ideologer. De har nemlig i årevis arbejdet for mindre politik og mere marked
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

SELVFØLGELIG ER DER tale om politisk blaming. Det ville være rart for de borgerlige, hvis alene regeringen kunne få skylden for den høje regning efter nedlukningen – på trods af, at de vigtigste indgreb er besluttet af et samlet Folketing. Dybest set er det dog ikke økonomien, der bekymrer de borgerlige. De er langt mere bekymrede for den langsigtede politiske virkning af statsministerens indgreb den 11. marts.

LÆS OGSÅ: Chok-måling for V: Laveste opbakning siden valget

Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned, satte hun vores evne til at passe på hinanden højere end alt andet. For at forhindre pandemien i ukontrolleret at sprede sig, besluttede hun at sætte hensynet til folkesundheden over hensynet til markedet. Med indgrebet viste hun for åben skærm, at det ikke bare er muligt at handle på tværs af markedsmekanismerne, men at det også kan være nødvendigt for at beskytte mennesker og samfund.

Verden over har regeringsledere af enhver politisk afskygning lukket samfund ned. Men hvor det de fleste steder er sket fodslæbende og hændervridende, blev det i Danmark gjort resolut og konsekvent; for befolkningens sundhed stod på spil.

ALT DETTE ER NU blevet en del af vores kollektive hukommelse. Og det er det, som bekymrer de borgerlige ideologer. De har nemlig i årevis arbejdet for mindre politik og mere marked. Ud fra visionen om Minimalstaten arbejdede først Fogh-regeringer og dernæst Løkke-regeringer for at undergrave fællesskabet til fordel for markedet. I den offentlige sektor blev indført køb og salg-mekanismer, og udlicitering og privatisering blev set som løsningen på alle problemer. Ikke mindst i sundhedssektoren hvor privatklinikker og sundhedsforsikringer fik gode vækstvilkår som følge af permanente besparelser. Et af resultaterne blev et utilstrækkeligt beredskab over for pandemier.

LÆS OGSÅ: Forfatter: Coronakrisen har udstillet en del chefers overflødighed

Corona-krisen kan på mange måder ses som et skræmmeeksempel på, hvad vi risikerer, når markedet ikke i tilstrækkeligt omfang bliver reguleret og kontrolleret. Virussen er opstået i et område, hvor natur og økosystemer er presset og har ramt hårdest, hvor mennesker og samfund er presset. Når skove fældes, og levesteder for dyr og planter ødelægges, rykker de vilde dyr tættere på menneskelig beboelse; og sygdomme får nemmere ved at hoppe fra dyr til mennesker, således som det er sket med Corona. Når virussen derefter spreder sig ud i verden, rammer den hårdest dér, hvor mennesker lever under trange kår, som vi eksempelvis har set det i storby-ghettoer i USA og Europa og blandt østeuropæiske kolonnearbejdere på tyske slagterier. Og helt galt går det, hvor beredskabet ikke er tilstede, eller behandlingen er begrænset til dem, der har råd.

Hvor det politisk er lykkedes at matche markedskræfterne, går det bedre end dér, hvor markedskræfterne dominerer hele samfundet
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

CORONA-KRISEN VISER således, at vores liv og velfærd er afhængige af forholdet mellem marked og politik. Hvor det politisk er lykkedes at matche markedskræfterne, går det bedre end dér, hvor markedskræfterne dominerer hele samfundet.

Statsministerens indgreb bør give os alle en tro på, at det er muligt at kontrollere samfundets økonomiske processer på en måde, så vi kan opfylde vores behov for sundhed og velfærd. Så vi på den helt store klinge kan løse klimaproblemerne og nedbringe udledningen af CO2. Og så vi rundt omkring på landets arbejdspladser igennem aftaler og overenskomster kan regulere og begrænse markedskræfterne. Og sætte de menneskelige hensyn øverst. For det er det, som overenskomster gør.

LÆS OGSÅ: Tidligere LO-konsulent: Der er (alligevel) politisk forskel

Og det var det, som statsministeren gjorde med sit indgreb. Derfor blev de borgerlige ideologer så sure.

PS: Ikke kun i Danmark har politikernes indgreb over for markedet i forbindelse med Corona-krisen fået diskussionen til at blusse op. Søndag bragte Politiken et opråb fra 3.000 universitetsforskere fra hele verden med krav om, at arbejde ikke skal behandles som en handelsvare. - Når arbejdskraften, kloden og kapitalen vejes op mod hinanden i det nuværende system, taber arbejdskraften og kloden hver gang, hedder det i overskriften.