Tidligere LO-konsulent: Tillidsvalgte spiller nøglerolle i corona-strategi

1. maj 2020, 16:00

DET HAR VÆRET BEMÆRKELSESVÆRDIGT at se, hvor disciplineret den danske befolkning har opført sig og fulgt myndighedernes krav om afstand. Dette hænger ikke mindst sammen med, at regeringen fra begyndelsen meldte ud, at alle nok skulle blive taget med i løsningerne, og ingen blive overladt til sig selv.

LÆS OGSÅ: 1. maj: Fagbevægelsen skal udnytte, at coronakrisen skaber momentum for ny politik

Udmeldingen blev fulgt op af en strategi, som ikke tillod smittespredningen at løbe hurtigere, end sundhedsvæsenet kunne følge med og vi alle føle os sikre på behandling – suppleret med enorme økonomiske hjælpepakker til erhvervsliv og lønmodtagere. Regeringens strategi bygger således på solidaritet og inklusion: Hvis I opfører jer ansvarligt, så skal vi gøre vores til, at alle kommer godt igennem.

Om regeringen vil få held med at genåbne samfundet langsomt og kontrolleret vil således afhænge af stemningen i befolkningen og især af stemningen på landets arbejdspladser. I den forbindelse vil de tillidsvalgte spille en nøglerolle
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

Imidlertid er det store spørgsmål, om de gode takter kan fortsætte i den genåbningsfase, som vi nu er godt i gang med, men som er fuld af praktiske og politiske problemer.

JO MERE SAMFUNDET ÅBNES OP, desto vanskeligere bliver det at få folk til at holde afstand. Vi ser det i TV og oplever det selv i den lokale park. Også vores egne familiefester og sommertraditioner trænger sig på. Dertil kommer daginstitutioner og folkeskoler, der har alt for lidt plads, når alle skal overholde afstandskravet. Og i det hele taget at få børn og unge til at respektere afstanden belaster dagligt forældre, lærere og pædagoger.

LÆS OGSÅ: Topøkonomer om historisk nedtur under coronakrisen: 'Vi skal nok få vendt den her krise igen'

I takt med de mange praktiske problemer tager til, vokser også den politiske modstand; oppositionen presser konstant på for en hurtigere genåbning. Hertil kommer presset fra erhvervslivets organisationer. Men allervigtigst er nok presset fra konkurrencen på markedet, som i den hektiske hverdag kan få ledere og medarbejdere til – på trods af de gode viljer – at tilsidesætte myndighedernes påbud. Ikke mindst fordi frygten for at tabe markedsandele og miste jobbet ligger i baghovedet.

Om regeringen vil få held med at genåbne samfundet langsomt og kontrolleret vil således afhænge af stemningen i befolkningen og især af stemningen på landets arbejdspladser. I den forbindelse vil de tillidsvalgte spille en nøglerolle. Skal de leve med overtrædelser af sundhedsmyndighedernes retningslinjer for (måske) at bevare kollegernes job? Eller skal de stå fast og stole på, at regeringens strategi kan sikre os alle både sundhed og beskæftigelse?

HVAD DE TILLIDSVALGTE GØR, afhænger som altid af, hvordan fagbevægelsen stiller sig - og måske især denne gang, hvor der er meget på spil. Så hvis tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter skal støtte regeringens strategi og tale for en langsom genåbning, er det nødvendigt, at de har deres fagforening i ryggen, så de føler sig godt klædt på til at modstå presset fra stressede chefer og bekymrede kolleger. Derfor har det fortsat stor værdi, at forbund og fagforeninger bakker højlydt op om den langsomme genåbning.

LÆS OGSÅ: Tidligere LO-konsulent: Fagbevægelsen har mange kræfter - når vi samler dem

For det første af sundhedsmæssige grunde. Som vi ved, vil en hurtig genåbning øge risikoen for ældre og sårbare borgere og belaste sundhedsvæsenet op til kapacitetsgrænsen. En mere kontrolleret åbning med en langsom smittespredning, vil derimod værne om de ældre og sårbare og sikre luft i sundhedsvæsenet.

For det andet fordi forskelle i genåbningshastigheden også repræsenterer forskellige udviklinger for velfærdssamfundet. Den hurtige genåbning repræsenterer en udvikling i retning af et A- og B-hold, mens den langsomme repræsenterer en udvikling med plads til alle, uanset deres ydeevne – også plads til de mange lønmodtagere der efter et langt liv på arbejdsmarkedet er slidt ned med dårligt helbred.

Hvordan det kommer til at gå, afhænger af, om der fortsat er folkelig opbakning til regeringens strategi, ikke mindst fra landets arbejdspladser.