Thorning i chok over Aukens kræftsygdom

23. aug 2008
Helle ThorningSchmidt fik først for få dage siden besked om, at Svend Auken er alvorligt syg af kræft.

Nyheden om at Svend Auken er alvorligt syg af kræft og ifølge ham selv muligvis døende, har sendt chokbølger gennem Socialdemokraterne.

Formand Helle Thorning-Schmidt fik besked om sygdommen for et par dage siden.

- Det er selvfølgelig et stort chok for mig. Jeg tænker selvfølgelig først og fremmest på Svend og hans familie i denne svære tid, siger Helle Thorning-Schmidt til bt.dk.

Hun mener, at Auken har gjort det helt rigtige ved at fortælle åbent om sygdommen.

- Jeg har stor respekt for, at Svend er åben om sin sygdom. På den måde undgår han spekulationer om sin kræft. Samtidig viser han solidaritet med andre cancerpatienter, som er i den samme svære situation, siger Helle Thorning-Schmidt, der glæder sig over, at Svend Auken vil fortsætte i politik så længe som det er muligt.

Hun understreger samtidig, at partiet er parat til at bakke ham op:

- Jeg har en længere snak med Svend og har selvfølgelig understreget over for ham, at vi vil hjælpe ham på alle de måder, som vi kan, siger Helle Thorning-Schmidt til bt.dk.
faktaboks