Thomas Sørensen i bedring

7. sep 2008
Det vides endnu ikke, om landsholdsmålmanden Thomas Sørensen bliver klar til kampen mod Portugal på onsdag. Men håbet er der.

"Der sker små fremskridt med Thomas. Han har været på motionscyklen, men det er alt for tidligt at sige, om han bliver klar onsdag," siger landsholdets læge, Søren Kaalund, til Ekstra Bladet.

Søren Kaalund understreger, at smerterne i lænden skal forsvinde totalt, hvis Thomas Sørensen skal vogte målet i Lissabon på onsdag.

Inden den vigtige kamp er der også tvivl om anfører Jon Dahl Tomasson, der slås med ankelproblemer og flere trykkede ribben.

"Vi afgør først, når vi kommer til Portugal, om Jon skal på træningsbanen i aften," siger Søren Kaalund.

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her