Tegnefilm satser på en Oscar

30. okt 2008
Danske animationsfilm klarer sig helt forrygende i landets biografer.

'Rejsen til Saturn' har indtil videre solgt 363.158 billetter og er dermed landets tredje mest sete film. 'Disco Ormene', der havde premiere i efterårsferien, er også røget til tops med et billetsalg over al forventning.

Gunnar Wille fra Den Danske Filmskole mener dog ikke, at tårnhøje seertal på animationsfilmene er ensbetydende med kunstnerisk anerkendelse.

"Traditionelt har man opfattet animationsfilm som film, der kun var til børn," siger Gunnar Wille til Børsen.
Men det skal nu ændres, Disney-koncernen har løsningen.

Walt Disney vil sælge animationsfilmen 'Wall-E' som seriøs kandidat til en Oscar - verdens mest prestigefyldte filmpris. Sidste gang en tegnefilm var nomineret til en Oscar, var i 1991 med 'Skønheden og udyret'.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Gunnar Wille mener, at det helt sikkert vil få stor betydning for, hvordan man i fremtiden vil opfatte animationsfilm, og samtidig vil Det Danske Filminstitut måske støtte flere danske animationsfilm.

Animationsinstruktøren Anders Morgenthaler tror ikke, at en Oscar vil give nogen direkte effekt i branchen:

"Men det er godt, hvis opmærksomheden fører til flere animationsfilm i USA, som danske animatorer kan få arbejde på".

-Newspaq

faktaboks