Teenagere anholdt for bombesprængninger

28. jul 2008
Tre unge mennesker er mistænkt af tyrkisk politi for at stå bag de to bombesprængninger, der i går søndag dræbte 17 mennesker.

Tre unge mennesker på 16-17 år er mistænkt for at stå bag søndagens to eksplosioner, der tog livet af 17 mennesker i Istanbul og sårede mere end 150 personer. Det skriver den tyrkiske avis The dailey Milliyet ifølge CBC News.

De tre teenagere skulle ifølge avisen være blevet fundet i en kælder i nærheden af bombesprængningerne efter et tip. De unge har forklaret sig med, at de blot gemte sig i kælderen, fordi de blev bange, da eksplosionerne hærgede beboelsesområdet Gungoren.

Guvenør: Terror

Den første bombe eksploderede søndag aften på en markedsplads i en telefonboks. Kort tid efter sprang den anden bombe, der var endnu kraftigere. Den sidste eksplosion var så voldsom, at den kunne høres fra flere kilometers afstand.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Istanbuls guvernør, Muammer Güler, mener at angrebet er et terrorangreb, men endnu har ingen har taget ansvaret. Istanbul er tidligere blevet ramt af angreb fra både kurdiske separatister, venstrefløjsgrupper og islamistiske militante.

faktaboks