Tara Reid: Jeg er ikke perfekt

29. okt 2008
Amerikanske Tara Reid er længe blevet hængt ud i medierne på grund af mislykkede plastikoperationer. Nu taler skuespillerinden ud.

Tara Reid er led og ked af folk og medier, der kritiserer hende og hendes krop.

I sidste uge florerede nye billeder af den amerikanske skuspillerinde Tara Reid i medierne. Endnu en gang var Tara Klædt i bikini, og endnu en gang gjorde medier og hjemmesider nar af hendes arrede krop.

Tara Reids mave bærer præg af en mislykket fedtudsugning for år tilbage, og det har hun fået lov at høre for gang på gang.

"Jeg har været i mediernes søgelys i årevis. Det sårer mig, men hvad kan jeg gøre ved det? Jeg er nødt til at komme videre," siger Tara Reid til people.com.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Tara Reid kalder sit løse maveskind for 'krigsar'.

For at glemme mediernes hetz arbejder Tara Reid i øjeblikket på en tøjkollektion samtidig med, at hun indspiller film.

-Newspaq

faktaboks