NK_i_1650_px

Chefredaktør: Tak for nu!

27. mar 2021, 10:15
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Her ved udgangen af marts stopper jeg som chefredaktør for A4 Medier.

Den 1. maj tiltræder politisk kommentator ved Politiken, Kristian Madsen, som ny chefredaktør.

At få jer læsere til at betale for journalistik om arbejdsmarkedet for lønmodtagere er ikke det letteste job på jord.

Vi er kommet godt i gang i 2021. En digital abonnementmodel er økonomisk mulig i denne tid, men det kommer ikke af sig selv.

Det har været et privilegium at stå i spidsen for.

Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre bæredygtigt i de afgrænsede, målrettede medier A4 i dag udgiver.

Når man går fra at stille artikler gratis til rådighed til at betinge adgang bag abonnement, bliver man ofte mødt af spørgsmål om hvorfor det?
Nicolai Kampmann

Når man går fra at stille artikler gratis til rådighed til at betinge adgang bag abonnement, bliver man ofte mødt af spørgsmål om hvorfor det?

Skal fagbevægelsen ikke af politiske grunde stille historier gratis til rådighed?

Lad mig som afgående chefredaktør OG som den sidste tillidsmand på hedengangne Aktuelt fortælle, hvorfor journalistik om arbejdsmarkedet koster. 

A-Pressen er nok den mest tålmodige og langmodige medieaktør, du kan forestille dig. Ingen anden investor i mediebranchen vil bruge millioner af kroner på et uafhængigt medie om arbejdsmarkedet.

Det kan ikke blive ved uden balance i økonomien. Det kan det ikke for for nogle virksomheder.

Der skal være mange nok, der med abonnement-skillinger vil holde denne stemme i live.

At abonnere på et medie i 2021 er desværre blevet en markør for mere velstillede danskere. Eller et arrangement, der betales af en arbejdsgiver.

Det er skidt for vores sammenhængskraft, at medier læses og betales folk, der har tid og råd. Mens mange andre fravælger kvalitetsmedier, fordi de opleves at være for dyre. Eller at printmediet ikke længere føles relevant. Meget debat - og nedladende tale - foregår nu på Facebook og Instagram for eksempel.

Journalistik er et fag som at være sygeplejerske, tømrer eller skolelærer. Internt i branchen vil mange tale det op som at tjene et højere formål, men det er der mange fag, der gør. For de fleste udøvere er det især et håndværk. 

I Danmark har vi et bredt mediebillede, som dog bliver svagere i tyndt befolkede områder. Nogle lokale medier har det svært.

Det skal koste at holde det håndværk i live.

Det er skidt for vores sammenhængskraft, at medier læses og betales folk, der har tid og råd. Mens mange andre fravælger kvalitetsmedier, fordi de opleves at være for dyre
Nicolai Kampmann

Journalister kan ikke leve af almisser, og et levende demokrati har en pris. Hvis for mange ikke vil være med eller hellere kun dyrke sine egne forudindfattede holdninger, ender vi med amerikanske tilstande. Her benægter mange basale faktiske kendsgerninger. Den offentlige debat er hærget af mistro og instinktiv modstand mod mennesker, der udfordrer eget verdensbillede.

A4 er ikke for erhvervslivet eller om aktiemarkedet. A4s berettigelse hænger klart sammen med de håb, udfordringer, kriser og muligheder, som arbejdende danskere har i dagligdagen.

A4 er en stemme, der dyrker den organiserede fagbevægelses mærkesager: Aftalte forhold mellem arbejdsgiver og lønmodtager, uddannelse, arbejdsmiljø, ligestilling mv.

Et balanceret arbejdsmarked skaber både resultater og giver folk en basal oplevelse af retfærdighed.

Det er samfundsstyrkende mærkesager. De er altid værd at kæmpe for.

Tak for ordet.