Anders Kabel (tv.) holder oplæg foran tilhørere. Foto: Pressefoto/AM-PRO

Ny tænketank: Vi har ikke brug for mere signalpolitik om nedslidning

31. aug, 22:45
En ny tænketank for arbejdsmiljøprofessionelle vil i dialog om en bedre forebyggende arbejdsmiljøindsats. Derfor udkommer initiativtagerne snart med en avis, hvor forskere og andre arbejdsmiljøaktører kommer med idéer til at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet.

En ny tænketank med arbejdsmiljøprofessionelle har set dagens lys.

Tænketanken, der tæller arbejdsmiljøforskere, arbejdsmedicinere og andre arbejdsmiljøfaglige personer, opfordrer til at nytænke den forebyggende arbejdsmiljøindsats, der ifølge aktørerne har haltet alt for længe.

LÆS OGSÅ: 10 forslag: Sådan vil forskere, arbejdsmedicinere og rådgivere forebygge dårligt arbejdsmiljø

Bag netværket står paraplyorganisation AM-PRO, der tæller arbejdsmiljøfaglige selskaber og foreninger.

De er skuffede over det ekspertudvalg, der forud for sidste års politiske arbejdsmiljøforlig udkom med anbefalinger til en ny arbejdsmiljøindsats i Danmark.

- Jeg må indrømme, at jeg blev vildt skuffet over resultaterne i ekspertudvalgets arbejde. Der er meget fokus på tilsyn, regler og kontrol af arbejdsmiljøet i det politiske forlig, der kom ud af ekspertudvalgets arbejde. Vi savner fokus på den forebyggende indsats, så man sikrer, at farlige situationer i arbejdsmiljøet ikke opstår, siger Anders Kabel, formand i AM-PRO, til A4 Arbejdsmiljø.

Vil i dialog

Den nye tænketank afholdte i efteråret 2019 en workshop for arbejdsmedicinere, forskere, arbejdsmiljørådgivere og arbejdsmiljøchefer i virksomheder. Workshoppen mundede ud i 10 konkrete forslag til en bedre forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Om kort tid lancerer tænketanken en såkaldt forebyggelsesavis (Et arbejdsliv i verdensklasse) med artikler fra relevante aktører på arbejdsmiljøområdet.

Et eksempel er den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som man godt kan kalde signalpolitik. Her går man ind og skriver reglerne sammen. Det er pædagogisk meget fint, men det er ikke et tigerspring i reguleringen af det psykiske område
Anders Kabel, AM-PRO

Avisen skal bruges til at komme i dialog med bl.a. Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter, som sætter retningen for den danske arbejdsmiljøindsats, forklarer Anders Kabel.

- Hensigten med avisen er ikke at komme med løsninger, som er fix og færdige med en rød sløjfe om. Tværtimod handler det om at lægge op til en bred debat om den forebyggende indsats og få udvidet palletten af aktører, der kan bidrage med input og idéer til den forebyggende indsats. Forhåbningerne med avisen er, at vi kan få gjort parterne og myndighederne opmærksomme på, at der er mulighed og behov for en bedre forebyggende indsats, fortæller Anders Kabel.

Bekendtgørelse er ikke et tigerspring

I dag sætter arbejdsmarkedets parter og myndigheder på arbejdsmiljøområdet kursen for arbejdsmiljøindsatsen. Men sådan bør det ikke nødvendigvis være. Andre aktører med viden og indsigt bør også sidde med ved bordet, inden beslutninger træffes, mener Anders Kabel. Det kunne eksempelvis være arbejdsmedicinere og andre arbejdsmiljøprofessionelle.

- Vi skal ikke sidde med der, hvor man slår sømmene i og træffer de endelige beslutninger, men snarere i det udviklende arbejde op til. Det er vigtigt, at arbejdsmiljøprofessionelle kommer til orde og kommer med input til, hvad der er realistisk og behov for, forklarer AM-PRO-formanden og uddyber:

- Det er de samme ansvarlige (arbejdsmarkedets parter, red.), der sidder med ved bordet. De kan have et naturligt behov for at sige, at så dårlige er vi heller ikke, og at arbejdsmiljøindsatserne kører godt. Når det er tilfældet, ender man ofte med at lave småjusteringer og signalpolitik, som tilfældet var i arbejdsmiljøaftalen.

Hvad tænker du på, når du siger signalpolitik?

- Et eksempel er den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som man godt kan kalde signalpolitik. Her går man ind og skriver reglerne sammen. Det er pædagogisk meget fint, men det er ikke et tigerspring i reguleringen af det psykiske område. Det psykiske arbejdsmiljø er et område, hvor jeg ikke tror, at mere kontrol og høje bøder er nogen farbar vej, siger han.

I stedet bør man fokusere på, hvad der driver virksomhedernes adfærd. Og hvad der får virksomhederne til at ville arbejde på en bestemt måde for at udvikle deres arbejdspladser, så de bliver sikre og sunde.

Det handler om at fremhæve de virksomheder, der arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, så de kan være rollemodeller for andre. Den brede vifte af danske arbejdspladser vil nemlig et godt arbejdsmiljø, understreger Anders Kabel.

Tvivler på effekt af nyt påbud

De store danske virksomheder opgraderer i disse år på arbejdsmiljøfronten og ansætter arbejdsmiljøprofessionelle fagfolk, der sammen med den øvrige ledelse har ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Mens de største virksomheder har muskler til at hyre professionelle arbejdsmiljøaktører, er det sværere for små og mellemstore virksomheder at opbygge relevante og afgørende kompetencer.

Anders Kabel foreslår derfor en uddannelse af arbejdsmiljøprofessionelle og en økonomisk håndsrækning til mindre virksomheder, så de kan få et kompetenceløft.

- Derudover mener jeg, at der er behov for, at man stiller krav til virksomhederne om, at de på en eller anden måde skal have adgang til arbejdsmiljøfaglig kompetence. Om de selv ansætter en til det, eller om man køber sig til det, er ikke så afgørende. Det kan også være en kombination af begge. Det vigtigste er, at man har adgang til kompetencerne, siger han.

De virksomheder, hvor ledelsen går ind og tager ansvar, oplever et gevaldigt løft i kvaliteten i arbejdsmiljøindsatsen. Det smitter af hele vejen ned gennem systemet, og det giver kampvalg til arbejdsmiljøposterne og status i at være arbejdsmiljørepræsentant.
Anders Kabel, AM-PRO

I den politiske arbejdsmiljøaftale fra sidste år, som et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig, bliver der stillet større krav til virksomhedernes arbejdsmiljøkompetencer. Rådgivningspåbuddet, som virksomheder kan få ved lovbrud, bliver ændret til et kompetencepåbud.

Det betyder, at virksomhederne har mulighed for at anvende interne kompetencer til at udbedre et givent arbejdsmiljøproblem. I aftaleteksten står der:

”(..) påbuddet skal handle om, at arbejdspladserne anvender den nødvendige sagkundskab på området enten ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning”.

I arbejdsmiljøaftalen er der fokus på, at virksomhederne opbygger kompetencer. Bør man ikke afvente og se, hvordan disse initiativer kommer til at virke, inden man foreslår noget mere?

- Der skal være en lovstridig situation for, at Arbejdstilsynet kan afgive kompetencepåbud. Og så er vi derhenne, hvor det handler om at lappe på tingene i stedet for at forebygge. Det skulle gerne være sådan, at man får løst problemerne, inden Arbejdstilsynet kommer, siger Anders Kabel og fortsætter:

- Jeg er spændt på, hvordan kompetencepåbuddet kommer til at virke. Personligt tror jeg, at det bliver svært at lave en effektiv ordning på det område. Arbejdstilsynet har altid kunnet afgive påbud om, at virksomhederne skal søge ekstern hjælp til at løse problemerne i arbejdsmiljøet. Der er ikke noget nyt i det.

Ledere må tage større ansvar

I et af den nye tænketanks 10 forslag til en bedre forebyggende arbejdsmiljøindsats nævnes strukturen for arbejdspladsernes arbejdsmiljøorganisation (AMO). Tænketanken foreslår en ny struktur, hvor rollerne mellem arbejdsmiljørepræsentanter, ledere og arbejdsmiljøprofessionelle i virksomhederne nytænkes. Derudover bør arbejdsmiljøgrupperne afskaffes, mener Anders Kabel.

Debatten om fremtidens AMO er højaktuel.

Et midlertidigt udvalg bestående af Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter og eksperter sidder nemlig nu og drøfter potentialitet for en ny AMO-struktur. Det arbejde skal efter planen færdiggøres i efteråret. Tænketanken og Anders Kabel tager gerne del i diskussionen.

- Det er vigtigt at holde fast i, at ledelsen har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at holde fast i. Desværre ser vi en tendens med, at nogle virksomheder – ikke mindst i det offentlige - skubber alt, hvad der lugter af arbejdsmiljø over i arbejdsmiljøorganisationen. Man parkerer ligesom ansvaret for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelsen der. Jeg tror, man skal være meget skarpere på at sige, hvad er det for en rolle, arbejdsmiljøorganisationen skal have i forhold til ledelsen, siger han og uddyber:

- De virksomheder, hvor ledelsen går ind og tager ansvar, oplever et gevaldigt løft i kvaliteten i arbejdsmiljøindsatsen. Det smitter af hele vejen ned gennem systemet, og det giver kampvalg til arbejdsmiljøposterne og status i at være arbejdsmiljørepræsentant.

Avis om forebyggelse

Baggrunden for den nye forebyggelsesavis er blandt andet en workshop om forebyggelse, som AM-PRO gennemførte i 2019. 28 arbejdsmiljøprofessionelle fra arbejdsmedicin, virksomheder og forskerverdenen deltog i workshoppen. 

Avisen vil blandt andet indeholde følgende artikler:

  • Peter Hasle: Hvorfor virksomheder ikke er sat i verden for at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Hans Jørgen Limborg: Samarbejde og indsigt i arbejdsmiljøets udfordringer er nøglen til forebyggelse på arbejdspladsen
  • Arne Helgesen: Europæiske og nordiske erfaringer med forebyggelse af MSB
  • Ulrik Gensby: Der er behov for brobyggere, hvis forskningsviden om arbejdsmiljø i højere grad skal kunne undertøtte forebyggelse på arbejdspladsen