Udbetaling Danmark står for administration af offentlige ydelser som førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelser for over 200 milliarder kroner om året. 
Myndigheden blev oprettet i 2012 med en målsætning om at sikre større effektivitet og bedre kontrol med udbetaling af alle de mange ydelser. Men siden sin oprettelse har Udbetaling Danmark skridt for skridt fået øget sine beføjelser i en grad, så det er blevet den vel nok største overvågningsmaskine i Danmark. Det skriver Information
Det konkluderer den juridiske tænketank Justitia i en ny rapport.
- Jeg kender ikke andre myndigheder, der laver så omfattende overvågning som Udbetaling Danmark, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og vicedirektør i Justitia til Information. 
I en 27-siders ny analyse ser tænketanken nærmere på beføjelserne, der i den automatiserede behandling blandt andet tæller adgang til at indhente og videregive oplysninger om økonomiske forhold, ferieforhold og boligforhold. Oplysningerne fra egne systemer kan så sammenlignes med andre offentlige myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer for at finde uoverensstemmelser, der kan tyde på snyd med sociale ydelser.

Et indgreb i retten til privatliv

Databehandlingen begrænser sig ikke bare til de 2,4 millioner danskere, der får ydelser, men også deres familier, formodede samlevere og hustandsmedlemmer kan uden samtykke få deres oplysninger indhentet i kontrolindsatsen.
Hvis der i forbindelse med den løbende dataanalyse kommer oplysninger frem, der ser mistænkelige ud, og som efter en nærmere manuel gennemgang ender med en sag om tilbagebetaling af sociale ydelser, må Udbetaling Danmark hente endnu flere oplysninger. Det gælder ifølge Justitia blandt andet »uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, øvrige autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere samt private, som udfører opgaver for det offentlige«.
Beføjelsen omfatter også adgang til oplysninger om borgeres private forhold og fortrolige oplysninger, og der kan også indhentes lægejournaler og sygehusjournaler.
Problemet er ifølge Justitia, at disse mange behandlinger af personoplysninger og løbende samkørsler er så omfattende, at det ikke lever op til kravet om proportionalitet. Resultatet af kontrollen førte i 2018 til omkring 2300 kontrolsager på Udbetaling Danmarks område, og heraf blev kun omkring halvdelen til en sag om fejl eller snyd.
- Der er meget, der taler for, at det her er et indgreb i retten til privatliv i en grad, der ikke opfylder proportionalitetskravet, siger Birgitte Arent Eiriksson.
- Man overvåger så utroligt mange mennesker. Der bliver behandlet oplysninger om stort set hele Danmarks befolkning løbende, jævnligt, hele tiden for at finde de her 1.000 sager om året. Og det er endda sager, hvor vi ikke engang ved, om der er nogen, der rent faktisk prøver at begå socialt bedrageri, for vi kan også se, at det er utroligt få sager, der ender med politianmeldelser, siger hun.
Birgitte Arent Eiriksson understreger dog, at offentligheden fortsat mangler så mange oplysninger om, hvordan databehandlingerne, herunder samkøringen, rent faktisk sker, og hvilke oplysninger de omfatter, at det ikke er muligt at lave en »fyldestgørende analyse« af spørgsmålet om proportionalitet.

Underminere tillidsrelationen

Ifølge Hanne Marie Motzfeldt, der er lektor i digital forvaltning på Københavns Universitet, er det ikke let at vurdere, om Udbetaling Danmarks samlede databrug er proportional eller ej. Samtidigt er det heller ikke en sag, der typisk ville ende ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol, så det spørgsmål kunne vurderes.
- Proportionalitetsbedømmelser er meget komplekse. Lovhjemlet kontrol med velfærdsydelser er ikke et forvaltningsområde, som internationale domstole normalt vil gå særlig tæt på, når den bare er lige for alle modtagere. Men det kan da få indflydelse, at en del af hjemlerne er så uklare, og at det er meget lidt, vi får ud af så omfattende en kontrolindsats, siger hun.
Selv om Hanne Marie Motzfeldt har svært ved at se en international domstol gå ind i vurderingen af proportionalitet, mener hun, at der er dybe retssikkerhedsmæssige problematikker forbundet med Udbetaling Danmarks samkøring af oplysninger.
For hvis de oplysninger, borgerne giver det offentlige i én sammenhæng, kan blive brugt imod dem i anden sammenhæng, vil det underminere tillidsrelationen mellem borger og den del af det offentlige, der ellers er sat i verden for at hjælpe dem. Hvis en borger på førtidspension eller sygedagpenge f.eks. begynder at tvivle på, at de oplysninger han giver sin læge, forbliver i et fortroligt rum, så vil det gøre ham mindre tilbøjelig til at fortælle frit om behandlinger, der virker positivt, eller at han i en periode har fået det bedre.

Vi fastholder en illusion

Oplysninger der kan være helt centrale for lægens mulighed for at hjælpe og vurdere behandling, men som meget hurtigt kan blive fortolket helt anderledes i en kontrolsag hos Udbetaling Danmark eller kommunen, forklarer Hanne Marie Motzfeldt.
- Vi har skridt for skridt bevæget os ned ad en vej, hvor jeg tror, at det er ret meningsløst, at vi fastholder en illusion om borgernes ret til privatliv, fortrolige tillidsrelationer eller egne data i forhold til det offentlige. I hvert fald for de borgere, der kommer i berøring med velfærdsstaten – og det gør de udsatte borgere og størstedelen af middelklassen, siger hun.
Birgitte Arent Eiriksson vurderer, at den automatiserede samkøring af oplysninger sker på en måde, der er stærkt indgribende i borgernes ret til privatliv, men hvor det er svært for borgerne helt at forstå, hvad det gør staten i stand til at se.
-Hvis man lægger alle oplysninger, som offentlige myndigheder har registreret om borgerne ind i en samkøring, hvor man kan trække profileringer ud, så ved myndighederne pludselig utroligt meget, der kan bruges til mange ting. Det, tror jeg, de færreste borgere forestiller sig, siger Birgitte Arent Eiriksson.
- Grunden til, at der er mange, der ikke tænker over det, er nok, at de ikke er klar over, hvad det er for nogle oplysninger, og hvilket omfang det har. Vi kan ikke engang selv finde ud af, hvor mange oplysninger der drejer sig om. Vi kan bare se, at deres beføjelser er meget vide.

Fokus på el-forbrug

I forbindelse med politiske forhandlinger om øgede sanktioner over for socialt bedrageri blev det i 2018 foreslået, at Udbetaling Danmark i den løbende samkørsel af oplysninger også skulle have adgang til borgeres elforbrug. Sådanne oplysninger er effektive til at finde ud af, om folk reelt bor på den bolig, de er registreret på og kan være relevante i sager om f.eks. enligydelser.
Oplysningerne kan i dag kun fås, hvis der er en konkret mistanke og en sag om socialt bedrageri, men i forhandlingerne blev det af daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) foreslået som noget, der skulle kunne indhentes om langt flere mennesker.
Forslaget førte dog til en større diskussion i den offentlige debat, og en erkendelse fra ministeren til TV 2 om, at "indsatsen mod snyd ikke må betyde, at vi begynder at overvåge alle landets borgere".
Hvis alle borgere reelt ikke skal overvåges, så kræver det dog ifølge Birgitte Arent Eiriksson, at der indhentes, deles og samkøres langt færre oplysninger om langt færre borgere uden deres samtykke. Samtidig taler retssikkerhedsmæssige hensyn for en ændring af den nuværende indsats, så fokus i samkøringen fjernes fra at fokusere på potentielle snydere og tilbagebetaling og i langt højere grad handler om kontrol med, om ydelsesmodtageren er berettiget til ydelsen ved ansøgningstidspunktet, og hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens situation, mens de modtager ydelser.
- Man må simpelthen kunne målrette det yderligere, så det ikke er alle borgere, der skal trækkes igennem den her form for overvågning, siger Birgitte Arent Eiriksson.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understreger på baggrund af rapporten:
- Jeg synes, at det giver god mening, at der er en sund kontrol, så vi sikrer, at borgere ikke kan snyde sig til ydelser, som de ikke er berettiget til, lyder det i et skriftligt svar.
- Men det skal selvfølgelig være inden for reglerne for den enkeltes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Rapporten fra Justitia virker interessant, og derfor har jeg bedt embedsværket om at se nærmere på rapporten og dens konklusioner, skriver han.