Det kan gå ud over patientsikkerheden og føles som mistænkeliggørelse af lægen, når dokumentationskravene øges. Det skriver overlæge fra Odense Universitetshospital i Svendborg Jesper Broesby i et debatindlæg hos fyens.dk.

Jesper Broesby vil gerne understrege, at lægerne ikke forsøger at fritage sig selv fra ansvar, når de gør oprør mod dokumentationskravene. Han mener, at dokumentationskravene er urealistiske og vil ødelægge det danske sundhedsvæsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Forestil jer, at tømreren skulle til computeren og nedskrive, hver gang han slog et søm i. Eller mureren for hver mursten hun lagde. Det er bogstaveligt talt så slemt, det står til. Og det er ikke kun i sundhedsvæsnet. Krav om øget dokumentation er efterhånden universelt.

Det vil koste menneskeliv, at administratorer og politikere ønsker, at alt skal dokumenteres, mener Jesper Broesby. For på den måde flyttes de 'varme hænder' fra patient til computermus.

Han mener, at dokumentationskravene vidner om, at der ikke stoles på, at lægerne gør deres arbejde. 

- Så kan de bagefter fortælle os, hvad vi gjorde forkert. Og dømme os for det. Og kan de ikke finde fejlen, så kan de dømme os for ikke at have dokumenteret tilstrækkeligt, skriver Jesper Broesby.

Menneskeligt at fejle

Styrelsen for Patientsikkerhed har for nylig været med på døgnvagt på Odense Universitetshospital. På et pressemøde mandag efter vagten forklarede overlæge Kristian Rørbæk Madsen så, at dokumentationskravene pressede lægerne til at begå lovbrud.

Debatten kommer i kølvandet på, at en ung læge er blevet dømt for omsorgssvigt. En sukkersygepatient døde i 2013 på Svendborg Sygehus efter en række omstændigheder. Forløbet blev undersøgt men årsagen til dødsfaldet aldrig fuldstændig klarlagt. Sikkert var det dog, at den unge læge havde glemt at skrive i journalen, at patienten skulle have målt sit blodsukker.

- Men senere, ved bagklogskabens skriveborde, blev det den fejl, der stod tilbage. Den fejl, som man kunne pege på. Og yngste læge blev dømt. Ikke ved byretten, hvor hun blev frikendt, men ved landsretten. Sagen er nu anket til Højesteret, og udfaldet af den vil få store konsekvenser for arbejdet på de danske hospitaler, og alle andre steder, hvor læger og sygeplejersker arbejder, skriver Jesper Broesby.

Sagen har fået 10.000 læger til at underskrive et mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed. De mener, at den yngre læge bliver stillet personligt ansvarlig for en systemfejl.

- Men det vi håber, I forstår, er, at vi ikke vil gå på arbejde under personligt strafansvar, også for det vi gør, når vi gør vores bedste. Det vil vi simpelthen ikke acceptere. Som forældrene, der efter barnets tårer på grund af hårde ord, godt kan se, at den knuste vase var et hændeligt uheld. Vi vil ikke dømmes for det menneskelige grundvilkår, at fejl sker, skriver Jesper Broesby.