Dagens Tip: Tænk dig til et bedre arbejdsliv

14. mar 2011
Åh nej, nu skal jeg lave mere på jobbet! Og jeg skal også nå at handle, og det er kold og mørkt! Læs her, hvordan du undgår, at de negative tanker ødelægger din livskvalitet og dit helbred.

Nej, det handler ikke om at drømme sig til en sandstrand på Barbados eller en alpetop i Østrig.

Det handler derimod om at tænke over tankerne.Selvom det kan lyde lidt sort, så er det faktisk fuldstændig afgørende for, hvordan du går rundt og har det i en travl hverdag med job, familie og gøremål i fritiden.

De negative tanker dræner dig for energi og kan udvikle sig til flugtadfærd med dårligtselvværd, negativ stress og depression til følge. Omvendt stiger din livskvalitet, hvis du farver tankerne mere lyseblå.

Kognitiv coach, Charlotte Juul Westh, giver gode råd til, hvordan du kommer i gang med at se lysere på dit liv.

5 gode råd - sådan vender du negative tanker

1. Tænk over, hvor mange negative tanker du har haft

Når vi kører meget på autopilot i hverdagen, så hober de negative tanker sig nemt op. Vi bliver mere og mere stressede, når de mørke tanker bare kører i ring.

2. Tænk over dine tanker

Væn dig f.eks. til at tænke over, hvorfor en bestemt tanke gjorde dig ked af det. Ellertænk på, om du tager den ros til dig, du får.

3. Er tanken fakta eller formodning?

Saml beviser for, om din tanke er sand eller formodning. Du vil finde ud af, at du godt kan dit arbejde, selv om du hæfter dig ved en detalje, som får dig til at tro det modsatte.

4. Hvad gjorde din tanke ved dig?

Når vi bliver meget stressede, gør vi tingene ud af nødvendighed og ikke af lyst. Det kan have farlige konsekvenser. Du begynder på overspringshandlinger og overskriderfristerne.

5. Giv dig selv en opmuntrende bemærkning

Hvis din ven sad og sagde det samme om sig selv, som du tænker om dig selv, hvadville du så sige til din ven? Du vil sikkert sige 'tag det nu roligt' og 'se lidt mere lyst pådet'. Sådan skal du også sige til dig selv.