Sygeplejersker tvinges i coronaberedskab: - Jeg drømmer om det om natten

Lotte Sander Danielsen har i 30 år arbejdet som sygeplejerske.

Engang som intensivsygeplejerske, men de seneste 11 år har hun været på øjenafdelingen i Holstebro.
Nu skal hun indgå i coronaberedskabet - mod hendes vilje, både personligt og fagligt.

- Jeg drømmer om det om natten. Jeg er meget påvirket af det. Der sker meget rent teknisk på 11 år, så selvfølgelig bekymrer det, siger Lotte Sander Danielsen til DR P4 Midt & Vest.

Coronaberedskabet er det sundhedspersonale, der skal tage sig af opgaver, som følger med flere indlagte covid-19-patienter.
Men blot 14 ud af 1.200 sygeplejersker i Hospitalsenheden Vest har meldt sig frivilligt. Enheden dækker sygehusene i Herning og Holstebro, hvor epidemiudbruddet i foråret havde sit epicenter.

Ifølge sygeplejerskerne er det ringe arbejdsvilkår og dårlige oplevelser under coronavirussets første bølge, som gør Hospitalsenheden Vest til det sted i landet, hvor færrest sygeplejersker har meldt sig frivilligt. 

- Vi har faktisk lidt tårer i øjnene, når vi taler om det. Og det er fordi, forårets hændelser har stor betydning, og fordi vi har kollegaer, der ikke er vendt tilbage på job, siger Lene Kirstine Hansen med hentydning til, at flere af kollegerne stadig er syge efter at have været smittet i foråret.

Tre dages varsel

Smittetallene stiger i øjeblikket, og derfor er sygeplejersker over hele landet igen blevet bedt om at være en del af beredskabet.

Her kan de blive indkaldt med tre dages varsel for at arbejde på nye afdelinger med nye kolleger, nye arbejdsopgaver og ændrede arbejdstider med både aften-, natte-, og weekendvagter.

Til gengæld får sygeplejerskerne et engangsbeløb på 15.000 kroner samt et honorar på 1.500 kroner, hver gang de flyttes fra deres vanlige afdeling.

Kompensationen står ifølge sygeplejerske Lene Kirstine Hansen ikke mål med den indsats, de skal yde.

- Jeg er rigtig glad for at være sygeplejerske og har været det i 30 år. Men jeg vil også gerne behandles pænt for det stykke arbejde, jeg gør og have min arbejdsglæde og have indflydelse på mine arbejdsvilkår, siger hun.

Kan ikke sige fra

Fællestillidsrepræsentant i Hospitalsenheden Vest Marianne Bjørn forklarer, at sygeplejerskerne føler, de har fået trukket kravene ned over hovedet, og at aftalen om kompensation er for ringe.

- De har jo ikke mulighed for at sige fra. Hvis de gør det, siger de i princippet deres job op, siger Marianne Bjørn.

Hun peger på flere grunde til, at sygeplejerskerne takker nej til at være en del af beredskabet. Det er blandt andet de ændrede arbejdstider, som kan gøre det svært at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen. Men også sundhedsrisiko og kvalifikationer spiller ind, fortæller Marianne Bjørn.

- Vi har mange kolleger, som har været syge, og nogle af dem er stadig syge. De, som har været her i foråret, har måske ikke lyst til at være med igen, fordi de frygter for, om de kan tage smitte med hjem. Men også om de laver fejl, fordi de ikke er vant til opgaverne, siger hun.

En af de frustrationer, som Lone Sander Danielsen har oplevet, er den manglende dialog med ledelsen.

- Jeg synes, vilkårene er fuldstændig uacceptable, og det er næsten at gøre grin med os som fagpersoner: At vi som individ ikke bliver spurgt om, hvordan vi har det med at skulle være del af et beredskab med tre dages varsel. Der har ingen dialog eller samtaler været. Vi er bare blevet prikket, siger Lotte Sander Danielsen.

Enormt bekymrende

Den frustration kan formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen genkende, og hun ærgrer sig over, at det ikke er lykkedes at få flere sygeplejerske til at melde sig frivilligt. Hun fortæller, at det er et generelt problem over hele landet at finde frivillige sygeplejerske.

At kun 14 ud af 1.200 sygeplejersker i Hospitalsenheden Vest har meldt sig frivilligt, taler dog sig eget sprog.

- Det er enormt bekymrende. Der var mange sygeplejersker, som fik for meget i foråret, og hvor de følte sig udnyttet til at arbejde med noget, som var væsentlig anderledes, end det de er ansat til, siger Grete Christensen til DR P4 Midt & Vest og fortsætter:

- Det er for mig en gåde, at man ikke som ledelse og medarbejder kunne bruge pausetiden i sommer til at finde en løsning på, hvordan vi skaber aftaler, så vi har det fornødne beredskab på frivillig basis. Det er dybt, dybt beklageligt og bekymrende, at man ikke kan finde en løsning sammen, siger Grethe Christensen.

Ida Gøtke er sygeplejefaglig direktør i Hospitalsenheden Vest. Hun beklager også, at så få sygeplejersker har meldt sig frivilligt.

- Vi var enige om, at grundet de lave smittetal, ville vi lade sommeren gå med sommerferie og andet, og så tage fat på beredskabet, når vi kom på den anden side af sommerferien, siger hun.

Ledelsen gik dermed først i gang med at planlægge beredskabet i august og september. Nu erkender hun, at de burde have grebet det anderledes an, og fremadrettet vil de sikre en bedre dialog.

- Der bliver en række fyraftensmøder hen over efteråret, som vi laver med Dansk Sygeplejeråd, og hvor sygeplejerskerne inviteres til dialog, så vi kan få snakket om det.

- Vi skal stå tæt sammen i den periode, vi står overfor, for covid-19 er ikke et afsluttet kapitel, siger Ida Gøtke til DR P4 Midt & Vest.