Image-1
Sygeplejerskerne Line Schnoor (tv.) og Katrine Tjustrup (th.) kæmper med pres og pludseligt dårligt humør under coronakrisen. Foto: Region Midtjylland

Sygeplejersker bliver omsorgstrætte under corona

18. feb 2021, 06:10
Yngre sygeplejersker kæmper med pres og pludseligt dårligt humør under coronakrisen. Det kunne ligne stress, men eksperter definerer de vanskelige følelser som "omsorgstræthed"

Katrine Tjustrup og Line Schnoor er midt i tyverne.

De var lige blevet færdige som sygeplejersker, da de 1. august sidste år begyndte på infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus. Som de fleste andre håbede de, at den værste corona var overstået, og at afdelingen snart ville kunne vende tilbage til en normal hverdag. Det gjorde den ikke. Tværtimod.

- Hvis jeg ikke kendte til ordet omsorgstræthed, ville jeg kalde det stress. Jeg er fuldstændig udkørt. Der skal næsten ikke noget til, før jeg begynder at græde, og min lunte er virkelig kort både på arbejde og hjemme. Jeg har heldigvis ikke været sygemeldt, og jeg er stadig sammen med min kæreste, men jeg har været tæt på at kaste håndklædet i ringen og sige: Nu kan jeg ikke mere, siger 26-årige Katrine Tjustrup.

LÆS OGSÅ: Psykolog om nyansatte under corona: 'Selvfølgelig kan plejepersonale få brug for hjælp'

Hun er uddannet i Århus og var i praktik på Infektionsmedicinsk afdeling. Derfor var hun heller ikke i tvivl, da hun fik tilbudt job på afdelingen. Men der gik ikke lang tid, før hun og hendes lige så nyuddannede kollega Line Schnoor og en lille håndfuld kolleger stod alene med ansvaret for alvorligt syge coronapatienter, fordi de efterhånden var de eneste blandt personalet, der ikke var smittede med Covid.

Hvad er omsorgstræthed?

Den norske psykolog Per Isdal er forfatter til bogen: Medfølelsens pris – når professionelle hjælpere har brug for hjælp. Han definerer omsorgstræthed som en form for udbrændthed, der er helt speciel, fordi omsorgspersonen bliver svækket den smerte, lidelse og de traumer og problemer, hun er sat i verden for at lindre. Symptomerne minder meget om stress. 

Det var et kæmpeansvar og hun blev i tvivl, om hun overhovedet magtede sygeplejen.

- Jeg havde en konstant følelse af utilstrækkelighed siddende i kroppen. Jeg følte, at jeg ikke kunne leve op til mit kald som sygeplejerske, at jeg ikke kunne være der for patienterne eller de pårørende og heller ikke for mine kolleger eller min kæreste. Jeg kunne ikke engang være der for mig selv. Det er virkelig, virkelig ubehageligt at have det sådan.

Begyndte hurtigt at græde

Line Schnoor havde det på samme måde. Hun følte, at hendes grænser hele tiden blev rykket og til sidste skulle der næsten ingenting til, før hun begyndte at græde eller blev irritabel.

- For nylig havde jeg en patient, der havde været dårlig hele dagen eller rettere. Det var faktisk ikke min patient, men fordi vi er så pressede, var jeg nødt til at overtage patienten samtidig med, at jeg skulle være koordinator. En halv time før min vagt sluttede, havde patienten afføring i bleen. Han var begyndt selv at tage den af, og det betød, at det var kommet ud over det hele.

På isolationsstuerne er der et særligt kalde system, så man kan kontakte kolleger og få dem til at komme med det, man skal bruge, så man slipper for selv at skulle forlade stuen og skifte tøj og værnemidler to gange.

- Men der var ingen, der reagerede, og det gjorde mig virkelig frustreret. Jeg kunne mærke, at jeg blev irriteret på patienten. Hvorfor skulle han også tage den ble af? Men det var jo ikke hans skyld. Han ville bare hjælpe. I virkeligheden gik der måske heller ikke så lang tid. Det føltes bare sådan, fordi jeg var megapresset.

- Det er selvfølgelig nemt bare at sige, at det er coronaens skyld, men når man står med et kæmpeansvar for meget syge patienter og uendelig mange tøjskift hver dag i så mange måneder, så orker man til sidst næsten ikke længere.

Psykolog tilknyttet

Siden november har der været knyttet to psykologer til afdelingen, som har tilbudt både gruppesamtaler og individuelle samtaler med personalet. Det har Line Schnoor og Katrine Tjustrup benyttet sig af.

- Jeg har fået at vide tusind gange, at jeg skal passe på mig selv. Jo tak, det ved jeg godt, men hvordan? Psykologen lært mig, at det er i orden både at bede om og tage imod hjælp, ligesom hun har hjulpet mig med at udvikle nogle strategier, som gør, at jeg nu altid ved, hvem jeg kan alliere mig med, hvis der skulle ske noget akut på en vagt, siger Line Schnoor.

Katrine Tjustrup har også været meget glad for psykologtimerne, men synes samtidig, at det er lidt skræmmende, at hun som sygeplejerske skal have psykologhjælp for at kunne klare sit arbejde.

LÆS OGSÅ: Dansk supermarkedsgigant får kæmpe bøde: Butikschef var illegal migrant

- Det var i hvert fald ikke noget, jeg havde i tankerne, da jeg blev uddannet. Jeg tror helt sikkert, at det hjælper med både psykologhjælp og mindfulness på den korte bane, men jeg kan godt være lidt bekymret for, hvad der kommer til at ske på den lange bane, når alt det her er overstået. Vil der komme en efterreaktion”