- Jeg har dage, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan holde til mit job i længden, fordi det er så hårdt. Jeg ved, jeg ville kede mig, hvis jeg havde et helt normalt job, men jeg vil aldrig kunne se mig selv arbejde i det her job, til jeg er 71 år på fuldtid, siger Lene Lei-Jensen.

Sygeplejersken Lene frygter nedslidning: Holder ikke til jeg er 71 år

4. jun 2019, 11:57
Sygeplejersken Lene Lei-Jensen kan først gå på pension som 71-årig, men hun tvivler på, at hun kan klare jobbet så længe. Hun ville heller ikke bryde sig om at blive passet af en 71-årig kollega.

I 18 år har sygeplejersken Lene Lei-Jensen trukket i den hvide arbejdskittel. Hun er glad for sit job på onkologisk afdeling på OUH Odense Universitetshospital, hvor hun hjælper kræftsyge patienter. Også selv om hverdagen med mange patienter kan være presset.

LÆS OGSÅ: Winnie siger farvel til DF: 'Det er ren ragnarok'

Sammen med kollegerne tilhører Lene Lei-Jensen en af de faggrupper, som politikerne taler om i den aktuelle valgkamp. Sundhedspersonaelts arbejdsvilkår og spørgsmålet om, hvem der skal have mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra jobbet, er på mange politikeres læber disse dage. Senest i søndag aftens duel mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, blev uenighederne om, hvem der skal have ret til at gå tidligere på pension, trukket op.

Lene Lei-Jensen har udsigt til at skulle trække i kitlen, til hun er 71 år. Men tanken om selv at skulle passes af en 71-årig sygeplejerske huer hende ikke. 

- Jeg vil ikke selv tilses af en sygeplejerske på 71 år. Der vil jo være nogle naturlige ændringer i hjernen, som gør, at man ikke vil være lige så meget med på beatet, siger hun.  

Ifølge Lene Lei-Jensen vil en sygeplejerske i den alder være mere tilbøjelig til at lave fejl, fordi vedkommende simpelthen er for gammel. Tanken om selv at skulle arbejde, indtil hun kan gå på pension som 71-årig, frister heller ikke ligefrem. Jobbet som sygeplejerske kan være både fysisk og pyskisk nedslidende, og derfor er forbedringer af arbejdsvilkårene nødvendige, understreger hun.

- Jeg har dage, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan holde til mit job i længden, fordi det er så hårdt. Jeg ved, jeg ville kede mig, hvis jeg havde et helt normalt job, men jeg vil aldrig kunne se mig selv arbejde i det her job, til jeg er 71 år, på fuldtid, siger Lene Lei-Jensen.

Højt arbejdspres

Hendes drømmescenarie ville være at gå på pension som 65-årig. Hvis det skulle blive en realitet, ville det kræve, at Lene Lei-Jensen var fysisk eller psykisk nedslidt. Det er hun ikke nu, men fremtiden er stadig usikker.

Socialdemokratiet har lagt et pensionsudspil frem, men partiet har endnu ikke sat ord på, hvilke faggrupper det specifikt er, der skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere. Lene Lei-Jensen mener, at sygeplejersker burde høre under den kategori, der har ret til tidligere pension. Og hun mener ikke, at alder skal afgøre retten til tidligere pension. 

- Jeg synes ikke, man skal kigge på alder. Jeg synes, man skal kigge på, hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet, pointerer hun.

Det er vigtigt at se på, hvilket arbejdsliv man har haft, mener Lene Lei-Jensen. Personligt kan hun godt lide forslaget om, at man skal kunne trække sig fra arbejdsmarkedet, efter man har arbejdet i 40 år - uanset hvor gammel man er.

- Der er stor forskel på, om man er blevet uddannet i starten af 20' erne, eller om du er midt i 30'erne, siger hun.

Selv blev hun færdiguddannet som 25-årig, og mange ting har ændret sig siden da. Især tilknytningen af vikarer på afdelingerne og det tempo, der skal arbejdes i for at kunne nå det hele.

Tænker på andre først

Lene Lei-Jensen er ansvarlig for seks patienter, når hun har dagvagt og 12 patienter, når hun har aftenvagt. Det kan være meget for hendes hoved at skulle rumme 12 patienters medicin på samme tid.

- Jeg har arbejdsdage, hvor jeg overhovedet ikke har en pause. Det eneste tidspunkt på dagen, jeg sidder lidt ned, er foran computeren, hvor jeg sluger lidt mad samtidig. Vi har betalt frokostpause, så det er jo ikke en selvfølge, at vi får den holdt, forklarer hun.

Ind imellem oplever Lene Lei-Jensen, at der er for lidt personale, men det må ikke gå ud over patienterne:  

- Jeg er ikke så god til at tænke på mig selv og mine egne behov. Jeg giver mig 100 procent på arbejdet, og så har jeg ondt i hovedet, når jeg kommer hjem. Jeg ved, at det er fordi, jeg har løbet for stærkt og ikke har drukket nok vand, siger Lene Lei-Jensen.

Skyldfølelsen over for patienterne prøver hun at lade blive på arbejdet, når hun skifter fra kittel til sit eget tøj i garderoben på sygehuset. Det er ikke altid, det lykkes.

- Jeg har for travlt, og jeg har ikke tid til omsorg. Nogle gange går jeg hjem med ondt i maven, fordi jeg ikke har haft tid til at udføre den sygepleje, jeg gerne vil. Det er enormt frustrerende, siger hun.

Det vil kræve mere attraktive arbejdsforhold, hvis flere unge skal søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, mener Lene Lei-Jensen. Selv tjener hun 32.000 kroner om måneden inklusiv alle tillæg, og hun mener ikke, at det beløb harmonerer med det daglige ansvar, hun har.

- Jeg håber, at man vil tænke mere på vores arbejdsliv og vores løn, så man vil gøre det mere attraktivt at uddanne sig til sygeplejerske, siger Lene Lei-Jensen.