Har du oplevet den klump i maven, det giver at gå fra dit barn i en daginstitution, hvor du netop har afleveret til en voksen barnet ikke kender? Eller har du oplevet, at pædagogen tydeligvis kæmpede for at være alle steder på én gang og skabe ro og tryghed? Har du – som jeg - prøvet at gå derfra med en tung fornemmelse i hjertet og lyden af gråd i ørene, så kan det være, du skal rejse dig og sammen med rigtig mange andre gode folk deltage i en af de mere end 50 demonstrationer for bedre normeringer i daginstitutionerne, der er arrangeret d. 6. april.

Daginstitutionsområdet er nemlig endnu et af Løkkes velfærds- bluffnumre. De store reformer og indskrænkninger af pensionsalder, eliminering af efterløn osv. er alle vedtaget med begrundelse i, at så blev velfærden bedre. Det er den bare ikke blevet. Og det går ud over vores børn.

Vi har vidst det i årevis, og med jævne mellemrum fylder det i avisspalterne, men det har ikke været nok. I stedet er pengene gået til skatte- og afgiftslettelser. Hvis vi skal nogen vegne, så bliver vi – forældre og alle, der kerer sig om børns hverdag, nødt til at rejse os og sige ”nok er nok”.

Siden 2007 er der nedlagt ca. 1000 institutioner, og den centralisering har betydet store institutioner med langt flere børn. Der er også færre voksne pr barn end tidligere. Forsker Grethe Kragh-Müller sagde i DR-udsendelsen ”Hvem passer vores børn”, at hvis vi skal tilbage til 1990-niveau, så skal der ansættes 9000 pædagoger flere. 9000!

I lang tid har børne- og socialminister Mai Mercado holdt kravet om højere normeringer stangen med udgangspunkt i opgørelser fra Danmarks statistik. Men de holder ikke. For det første fordi de tæller lederne med, men for det andet fordi hverdagen og virkeligheden taler deres tydelige sprog. Og for nyligt blev forslaget om minimumsnormeringer afvist af regeringspartierne.

Børns grundlæggende kompetencer og forudsætninger i resten af livet skabes i vuggestuen og børnehaven. Så når de ikke har tid nok med en voksen der, så kommer det til at betyde meget for det barn på sigt. Daginstitutioner skal ikke reduceres til et opbevaringssted for børn, og jeg må indrømme, at med den mangel på arbejdskraft, vi har, kan jeg slet ikke se, at det skulle være positivt, at forældre begynder at søge om nedsat tid, fordi de ikke kan bære at overlade deres børn til en udsultet børneinstitution.

Det er en nedadgående spiral, når også pædagoger og pædagogmedhjælpere fortvivlet siger op, fordi de ikke mere kan se børn, forældre og dem selv i øjnene.

Vores børn er vores nutid og vores fremtid – lad vær' med at spille hazard med dem.