(arkivfoto) De offentligt ansatte er oftere syge end ansatte i private virksomheder. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Sygefraværet stiger når økonomien er god

3. jan, 16:34
Sygefraværet er steget blandt de arbejdende danskere de seneste par år. Det hænger sammen med, at det går godt med økonomien.

Når det går godt med økonomien i Danmark, så går det skidt med helbredet.

Sygefraværet blandt danskerne stiger simpelthen, når der er økonomisk optur.

LÆS OGSÅ: Nu står ansat fra omstridt stillads frem: Vi fik besked på at løbe fra myndig­hederne

Ifølge Weekendavisen var antallet af fraværsdage på grund af sygdom i 2013 i gennemsnit 8,1 dag, mens det i 2018 var 8,5 dag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Seniorforsker Iben Bolvig fra VIVE forklarer årsagen således:

- I en højkonjunktur kommer flere mennesker i beskæftigelse, også dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. De er mere sårbare og bliver derfor nemmere syge. Før indgik de måske slet ikke i statistikkerne, fordi de var på kontanthjælp, siger hun til Weekendavisen.

Folk er bange

En anden forklaring kommer fra Tage Søndergård Kristensen, der er tidligere professor på NFA og i dag selvstændig konsulent med fokus på det psykiske arbejdsmiljø på offentlige og private arbejdspladser:

- Når der er høj arbejdsløshed, er folk mere bange for at blive fyret, hvis de ringer og sygemelder sig. Hvis der er mangel på arbejdskraft, føler folk sig mere sikre i sadlen. Men man skal ikke overse, at der faktisk er flere syge mennesker, der går på arbejde hver dag, end der er raske, som pjækker, forklarer han til Weekendavisen.

LÆS OGSÅ: Forlod Alternativet - Nu starter han nyt parti

Ifølge avisen er de offentligt ansatte oftere syge end ansatte i private virksomheder.  I 2018 havde offentligt ansatte kvinder i gennemsnit 12,9 sygefraværsdage, mens privatansatte kvinder havde 8,4. Offentligt ansatte mænd tog 7,9 sygefraværsdage, mens mænd i de private firmaer kun meldte sig syge i 6,1 dag.