Stadig flere social- og sundhedsansatte har fravær på landets plejehjem, viser nye tal. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Højeste sygefravær blandt sosu-ansatte i 10 år: Arbejdspladser efterspørger hjælp til kerneopgaven

6. aug 2020, 16:30
Mens det generelle sygefravær for alle kommunalt ansatte ligger stabilt, er sosu-ansattes fravær stigende, viser ny opgørelse. Arbejdspladser på ældreområdet efterspørger i stor stil hjælp til at håndtere forandringer og samarbejde om kerneopgaven, forklarer arbejdsmiljøleder.

Det går den gale vej for sygefraværet i den kommunale ældrepleje.

Flere social- og sundhedsmedarbejdere ringer til chefen og melder sig syge end for fem år siden. Det viser ny opgørelse baseret på tal fra 2019 fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

I 2015 havde kommunernes sosu-ansatte i gennemsnit 15,3 fraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder, men i 2019 er det tal steget til 16,3 fraværsdage pr. medarbejder. 

LÆS OGSÅ: Stort overblik: Sygefraværet i landets 98 kommuner

Det er langt over det gennemsnitlige fravær blandt alle kommunalt ansatte, der har ligget på et stabilt niveau de seneste fem år. I 2015 og 2019 lå det på henholdsvis 12,2 og 12,1 fraværsdage pr. medarbejder. Sosu-personalets sygefravær er i øvrigt det højeste i ti år, viser opgørelsen.

Ifølge Birgitte Poulsen, der er ansvarlig for sygefraværsområdet i Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (Cabi), er der mange forklaringer på, hvorfor sundheds- og omsorgsområdet i kommunerne er hårdt plaget af højt sygefravær.

- I de jobfunktioner, hvor der er meget menneskelig kontakt, ser vi også ofte et højere sygefravær. Vi kan se det lige nu. Man kan blive smittet med coronavirus, fordi man arbejder meget tæt sammen med andre mennesker. Der kan også være et højt arbejdspres i eksempelvis ældreplejen, og andre steder kan man blive udsat for krænkelser og vold, eksempelvis i psykiatrien, siger hun og fortsætter:

- Derudover har kvinder også mere sygefravær end mænd, og det hænger sammen med det graviditetsbetingede sygefravær. Når 78 procent af de ansatte i kommunerne og regionerne er kvinder, vil det være med til at tippe kvindernes fraværs-vægtskål.

Artiklen fortsætter under grafikken

Normeringer om natten forringet

Kommuner oplever udfordringer med at rekruttere faguddannet personale, og mange plejehjem oplever et højt arbejdspres, som kan koste på sygefraværskontoen, mener Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA.

- Det er godt at have vikarer, der kan træde til, når der er en sygemelding en gang imellem. Men hvis man dagligt møder nye kolleger, som man ikke kender, skal man som uddannet personale hele tiden sætte dem ind i arbejdsopgaverne, mens man selv skal passe sit arbejde. Det efterlader flere arbejdsopgaver og et højt arbejdspres, som i sidste ende kan betyde sygemeldinger, forklarer han.

Siden 2017 er antallet af ældre pr. medarbejder på nattevagter på landets plejehjem steget, mens normeringen på dagvagter er status quo. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive). Antallet af beboere pr. medarbejder om natten er således steget fra 20,4 i 2017 til 21,5 i 2019.

Det er vigtigt, at medarbejderne får større indflydelse på deres faglighed. Der er også behov for, at man får større indflydelse på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og at man selv er med til at planlægge vagterne, så det passer med ens familieliv. Stabilt arbejdsmiljø er også afgørende
Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, FOA

I rapporten understreges det, at flere beboere pr. medarbejder ikke nødvendigvis giver en forringet kvalitet i ældreplejen. Indførelse af ny teknologi og forbedrede tilkaldemuligheder i plejen om natten kan eksempelvis føre til en forringet normering, uden at det nødvendigvis forringer kvaliteten af plejen, fremgår det af Vive-rapporten.

Men den præmis køber FOA ikke. Når ansatte oplever et stigende arbejdspres, kan det føre til mere sygefravær og dermed en dårligere kvalitet af plejen af de ældre, mener Torben Klitmøller Hollmann.

LÆS OGSÅ: Kommune er Danmarks duks: Massivt indhug i sosu-sygefravær på ét år

Mange vikarer får konsekvens for de ældre, og det er med til at forringe arbejdsmiljøet, vurderer han.

- Det efterlader endnu flere arbejdsopgaver til det faste personale, der er tilbage. Når de demente ældre møder mange nye ansigter, er det med til at forvirre dem. Nye rutiner er med til at gøre dem mere urolige, og så skal der mere personale til at løse opgaverne.

- Det er vigtigt, at medarbejderne får større indflydelse på deres faglighed. Der er også behov for, at man får større indflydelse på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og at man selv er med til at planlægge vagterne, så det passer med ens familieliv. Stabilt arbejdsmiljø er også afgørende, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Forandringer og omstillinger et stort problem

Kvaliteten af arbejdsmiljøet kan have en betydning for, hvor højt sygefraværet er. Kommunernes Landsforening (KL) og Forhandlingsfællesskabet har etableret et gratis tilbud til kommunerne, hvor arbejdspladser kan ansøge om at få besøg af konsulenter fra SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne).

Konsulenterne kan hjælpe med støtte og sparring om arbejdsmiljøudfordringer på arbejdspladsen. Forløbene mellem SPARK's konsulenter og kommunernes MED- og TRIO-udvalg tager udgangspunkt i løsning af kerneopgaven.

Det er vigtigt, at samtidig med man laver minimumsnormeringer på børneområdet også laver det på ældreområdet. Ligesom med hvor mange børn, der må være per pædagog, der er det det samme, man skal gøre med de ældre
Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti

En tredjedel af alle ansøgninger, som SPARK modtager, kommer fra arbejdspladser på ældreområdet.

- Vi hjælper særligt ældreplejen med udfordringer, der handler om forandringer og omstillinger og om samarbejdet med at løse kerneopgaven. Det er særligt disse samarbejds- og arbejdsmiljøudfordringer, der går igen hos de ansøgere, vi får fra arbejdspladser i ældreplejen. Generelt kan vi se, at forandringer og omstillinger er det tema, der er størst ansøgning til fra de kommunale arbejdspladser, siger Marlene Skytte Schoop, sekretariatsleder i SPARK og uddyber:

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at ældreplejen er særligt udfordret i forhold til løsning af kerneopgaven sammenlignet med andre kommunale arbejdspladser. Men når vi ser, at en del arbejdspladser i ældreplejen ønsker SPARK's hjælp til at kunne håndtere og forbedre samarbejdet omkring kerneopgaven, kan det blandt andet hænge sammen med de udfordringer, de oplever, i overgangen mellem eksempelvis dag, - aften, - og nattevagter, siger hun.

Partier åbner for minimumsnormeringer

Debatten om kvaliteten af ældreplejen er igen blusset op, efter TV 2 har vist dokumentaren om svigt i den århusianske ældrepleje. Indsatser, der kan nedbringe sygefraværet i den kommunale ældrepleje, har også fået politisk bevågenhed. Senest har Dansk Folkeparti meldt ud, at de ønsker minimumsnormeringer på landets plejehjem, mens SF ikke afviser det.

LÆS OGSÅ: Svigt udløser katastrofalt arbejdsmiljø på flere plejehjem: Ansatte ydmyges med trusler og spytklatter

Dansk Folkeparti kræver allerede minimumsnormeringer sat på finansloven til efteråret. 

- Det er vigtigt, at samtidig med man laver minimumsnormeringer på børneområdet også laver det på ældreområdet. Ligesom med hvor mange børn, der må være per pædagog, der er det det samme, man skal gøre med de ældre, sagde partiformand Kristian Thulesen Dahl på partiets sommergruppemøde onsdag.

Dansk Folkeparti kræver, at der indføres minimumsnormeringer på de danske plejehjem! De ældre har krav på en værdig pleje, uanset hvor de bor i landet. Er du enig?

Slået op af Dansk FolkepartiOnsdag den 5. august 2020

Til Politiken siger SF's ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, at hun ikke vil afvise minimumsnormeringer på ældreområdet.

- Jeg vil ikke afvise, at vi kan blive nødt til at være så firkantede, at vi skal fastsætte rammer for, hvor mange beboere man kan have ansvar for på en vagt. Der er noget helt galt, hvis man som dagvagt har ansvar for 5-6 beboere. Skal man løse opgaverne på en sundheds- og socialfaglig ordentlig måde, skal der mere personale til, siger hun til Politiken.

DEL gerne, hvis du også mener, vi skal sikre en værdig ældrepleje ❤️ Den sidste tid har vi set billeder af Else og...

Slået op af SFTirsdag den 4. august 2020

På finansloven for 2018 blev der afsat en pulje på 34,6 millioner kroner til den kommunale ældrepleje, der skal bruges på at nedbringe sygefraværet. Når en kommune får midler fra puljen, skal den udarbejde en analyse af sygefraværet i ældreplejen.

Det skal ske med henblik på at finde ud af, hvad årsagen er til fraværet, og om det bunder i problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.

Derudover søsatte Beskæftigelsesministeriet i starten af året et rejsehold, hvor konsulenter kommer på besøg på offentlige arbejdspladser for at hjælpe dem med at nedbringe fraværet.