Syfilis får comeback i Danmark

10. okt 2008
Den livsfarlige kønssygdom syfilis har fået et comeback i Danmark, efter at den i årtier har været så godt som udryddet.

 

Statens Serum Institut vurderer, at 100 danskere vil blive smittet med syfilis i år. Det er en firedobling i forhold til i midten af 1990'erne, skriver metroXpress.

Nye tal viser, at 72 allerede i de første ni måneder i år er blevet smittet med syfilis.

Hovedparten af de smittede er homoseksuelle og biseksuelle mænd, mens hver 10. smittede er heteroseksuel.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Der er dog ingen, der tør gætte på, hvor mange danskere der alt i alt er smittede med syfilis. Sygdommen er nemlig svær at opdage.

"Man kan være symptomfri i årevis, hvor man ikke aner, at man er smittet, og hvor man kan smitte andre," siger formand Christian Graugaard fra Sex og Samfund til metroXpress.

Syfilis kan desuden smitte fra mor til baby. Sidste år fødte en dansk kvinde et dødfødt barn på grund af sygdommen.

/Newspaq/

faktaboks