SUsnyd kan få alvorlige konsekvenser

30. jul 2008
At skrive, at man er udeboende, til trods for at man stadig bor hos forældrene er socialt bedrageri og kan politimeldes, advarer SUstyrelsen de nye studerende.

Studerende snyder med SU'en i stor stil. Alene det seneste år har SU-styrelsen indkrævet 1,2 millioner kroner fra studerende, som har set sig fristet til at skrive, at de er udeboende, til trods for at de stadig bor hjemme hos mor og far. Det skriver jp.dk.

Snyderiet kan udløse op til 2.500 kroner ekstra om måneden i SU, men den går ikke, lyder det fra SU-styrelsen, som advarer om alvorlige konsekvenser for synderne.

- Når man giver forkerte oplysninger for at få flere penge fra staten, begår man socialt bedrageri, og det er en alvorlig forseelse, der kan have konsekvenser mange år frem, siger Peter Nielsen, der er kontorchef i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til jp.dk.

Politianmeldelse

Enkelte studerende har allerede måtte betale 50.000 kroner tilbage til Statens Uddannelsesstøtte, efter snyderiet blev opdaget.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Desuden anmelder SU-styrelsen særligt grove tilfælde til politiet, hvilket kan få vidtrækkende konsekvenser for den studerendes fremtid, når den økonomiske gæld suppleres med en plettet straffeattest.

 

faktaboks