Chefredaktør: Primærvalg med store skævheder

1. feb, 09:52

Søndag nat dansk tid er der Super Bowl.

Den årlige amerikanske football-fest, denne gang i Miami. Det oser af penge og stjerner fra de to hold, Kansas City Chiefs og San Francisco 49'ers. Alt ser godt ud, og som i andre år er denne begivenhed noget, der samler amerikanere og fans af spillet verden over.

LÆS OGSÅ: Alternativet smider 2000 medlemmer ud

Er du til Netflix; fang dokumentar-serien om den desværre meget forhenværende football-stjerne Aaron Hernandez. Den fungerer som retssags-thriller. Den skinbarlige virkelighed som social tragedie. Med en omskrivning af det gamle hit fra Hot Chocolate: "Everyone is a loser"!

Hernandez var en kæmpe stjerne og scorede "touchdown" i Super Bowl i 2012. Han fik en multi million dollar kontrakt bagefter af sit hold New England Patriots. Den store "tight end" med latino-baggrund havde scoret kassen, konen og et stort hus.

Mens kampene spilles og musikken spiller, står alle og klapper. Især de hvide tilskuere, ledere og sponsorer, der kommer for et godt show.
Nicolai Kampmann

Tilsyneladende - for der var en anden Hernandez. En splittet mand, dømt for drab, som tv-serien metodisk og tragisk udfolder gennem et ungt liv, hvor der er flere drejninger end ellers. En vigtig omstændighed for at forstå nedturen er, at spillere som Hernandez på grund af football-sportens voldsomhed udvikler hjerneskader. Ja, i værste tilfælde helt irrationel og utilregnelig adfærd.

Mens kampene spilles og musikken spiller, står alle og klapper. Især de hvide tilskuere, ledere og sponsorer, der kommer for et godt show. De hylder USAs stolte og traditionsrige sport. Men se selv tv-serien. Der er faktisk mest at begræde.

Når pokalen er hævet i dette års Super Bowl, flytter verdens opmærksomhed fra Miami til Iowa. Den midtvestlige landbrugsstat danner rammen om det første primærvalg i racet mod at finde kandidaterne til novembers præsidentvalg. Mandag afgøres det, om Joe Biden, Bernie Sanders, Elizabeth Warren eller Pete Buttigieg kommer bedst fra start i et showdown med Donald Trump.

USA er delt, og har været det længe. Med al sandsynlighed kommer vi til at bruge det meste af 2020 på kandidater over 70 år, hvide, sikkert mænd, tale om hvor stygge den anden side er.

Trump er en præsident for splittelse og daglige twitter angreb og selvforherligelse. Det efterlader medier og mange amerikanere forpustede eller sat af.
Nicolai Kampmann

De egentlige klasseskel i USA kommer kandidaterne næppe meget videre med. Dertil er de historiske og racemæssige problemer for dybt rodfæstede. I årevis har man talt om skudepisoder på skoler og gader uden nogle lovmæssige indgreb, der batter noget.

Aaron Hernandez' vej til et top-universitet gik gennem hans talent for at gribe en football. Alternativt skal man have forældre, der er så velhavende, at de kan betale for ens uddannelse. Det er strukturer, der forstærkes gennem generationer og som - med rette - skaber stor frustration blandt mange amerikanske unge.

Trump er en præsident for splittelse og daglige twitter angreb og selvforherligelse. Det efterlader medier og mange amerikanere forpustede eller sat af. Alt gælder, alle dagsordener kan komme og forsvinde - selv en rigsretssag kan man politisere væk med et flertal i Sentatet.

USA er et rigt land, også på negative, sociale fortællinger. Aaron Hernandez udgør blot en af dem. God kamp - og valgkamp!

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her