Selvom sundhedstjek på arbejdspladsen giver god mening ifølge forsker, findes de få steder på arbejdsmarkedet i dag. På billedet ses en medarbejder i Mark Service i CPH Lufthavn, der deltager i et sundhedstjek i arbejdstiden. Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Ansatte tilbydes sjældent sundhedstjek på arbejds­pladsen

17. jan, 08:53
Sundhedstjek udbydes sjældent på arbejdspladsen, men når det sker, står mændene i kø, fortæller Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet. Han mener, at sundhedstjek kan forbedre især kortuddannede mænds helbred. Professor advarer mod at udbrede tiltaget, før effekten er blevet videnskabeligt undersøgt.

Sundhedstjek kan redde liv.

Især hvis de tilbydes på arbejdspladsen, peger erfaringer fra blandt andet Høje-Taastrup Kommune på, hvor specialarbejdere og andre mandlige ansatte gjorde, hvad mænd - og især mænd med kort eller ingen uddannelse - ikke er særligt gode til. Nemlig at få tjekket helbredet og opsøge egen læge, hvis kolesteroltallet eller blodtrykket er for højt.

Alligevel tilbyder danske arbejdsgivere yderst sjældent sundhedstjek af de ansatte i arbejdstiden, og hos de store fagforbund indgår tilbuddet om sundhestjek på arbejdspladsen ikke som en del af overenskomsterne.

LÆS OGSÅ: Direktør for lægeklinik: 'De ligner stærke mænd, men er ofte skrøbelige'

Hverken Dansk Metal, FOA, HK Privat eller Dansk Sygeplejeråd tilbyder i dag medlemmerne et sundhedstjek på arbejdspladsen i deres gældende overenskomster. Og heller ikke hos 3F er sundhedstjekket udbredt i overenskomsterne, oplyser forbundene til A4 Arbejdsliv. 

Hos HK Privat, der repræsenterer knap 70.000 medlemmer på det private arbejdsmarked, er man som udgangspunkt positiv overfor ideen om et sundhedstjek på arbejdet. Ifølge næstformand Anja C. Jensen vil det være et skridt i den rigtige retning.

Men hun understreger, at det også er et spørgsmål om balance, og hvor meget virksomhederne skal blande sig i medarbejdernes sundhed.

- De skal langt hellere sørge for at leve op til kravene om et sundt og sikkert arbejdsmiljø, siger Anja C. Jensen.

HK: Sundhedstjek skal aftales lokalt

HK Privat har ikke planer om at tage sundhedstjek med til bordet i de igangværende OK20-forhandlinger på det private arbejdsmarked.

- Jeg mener, at det er noget, der skal aftales lokalt ude i samarbejdsudvalgene på arbejdspladserne. Det kan være noget, en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant kan tilbyde kollegerne, siger Anja C. Jensen.

LÆS OGSÅ: Sundhedstilbud til kommunalt ansatte vinder frem: Psykologhjælp især populært

Hun oplyser, at tilbud om sundhedstjek ikke er noget, som forbundets medlemmer har udtrykt ønske om, og at det derfor ikke er med ved bordet i de igangværende forhandlinger på det private arbejdsmarked.

- Men det er klart, at hvis sundhedstjek har afgørende effekt på livslængden og sundheden hos vores medlemmer, vil vi selvfølgelig være lydhør overfor at arbejde videre med det, siger næstformanden for HK Privat.

På landets kommunale arbejdspladser er det også småt med sundhedstjek. I den såkaldte 'aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne', der i 2015 blev indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, fremgår det, at forebyggende sundhedstjek kan tilbydes de ansatte efter aftale på arbejdspladsernes MED-udvalg. Aftalen omfatter 650.000 ansatte i kommuner og regioner.

Vi ved, at mænd har større dødelighed, og at vi kan opdage sygdomme tidligere, hvis vi indkalder dem til sundhedstjek
Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed

Men i en rundspørge, som A4 Arbejdsliv har lavet blandt landets kommuner, svarer blot 15 ud af 60 medvirkende kommuner, at de tilbyder et sundhedstjek til deres ansatte.

Et lignende billede tegner sig hos PensionDanmark, der administrerer overenskomstbaserede pensions- og sundhedsordninger for næsten 400.000 privat og offentligt ansatte lønmodtagere. Selskabet oplyser til A4 Arbejdsliv, at man tilbyder 'en mindre del' af kunderne et sundhedstjek, men at tilbuddet, der udbydes af Falck Healthcare, kræver en egenbetaling fra den enkelte virksomhed.

Forsker: Tjek redder liv

Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, kalder det ærgerligt, at sundhedstjek ikke er mere udbredt på landets arbejdspladser.

- Vi ved, at mænd har større dødelighed, og at vi kan opdage sygdomme tidligere, hvis vi indkalder dem til sundhedstjek, siger han.

Problemet er til at få øje på, peger flere undersøgelser på. Blandt andet viser et notat til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, at kortuddannede mænd kæmper mere med sygdomme, tidlig død og usunde vaner end resten af befolkningen.

LÆS OGSÅ: Sundhedstjek på jobbet afslørede livsfarlig hvilepuls: Tom, du har reddet mit liv

Et andet notat, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavede for 3F i januar 2019, viser ligeledes, at 30-årige mænd med en grundskoleuddannelse i gennemsnit kan forvente at leve 76 år, mens det blandt mænd med lange videregående uddannelser er 83,6 år.

Som A4 Arbejdsliv tidligere har beskrevet, har Driftsparken i Høje-Taastrup Kommune succes med at tilbyde specialarbejdere et sundhedstjek i arbejdstiden.

- Det er super, at der kommer den slags tilbud ude på arbejdspladsen. Men vi mangler ordentlig evidens for, at disse tilbud virker, understreger Svend Aage Madsen.

Helbredstjek er ikke vigtigt for dem, der i forvejen løber hver dag op og ned ad stierne i Gentofte
Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed

At et tjek af sundheden ser ud til at have god effekt på netop specialarbejdere, kommer ikke bag på Svend Aage Madsen.

- Sundhedstjek er ikke vigtigt for dem, der i forvejen løber hver dag op og ned ad stierne i Gentofte. Det er langturschaufførerne og mænd med korte uddannelser, som virkelig har behov for opsøgende helbredstjek på arbejdspladsen. Især den gruppe af mænd går af mange grunde ikke særligt ofte til lægen, siger han.

Svend Aage Madsen henviser blandt andet til en undersøgelse af mænds forhold til sundhed, sygdom og sundhedsvæsnet, som Forum for Mænds Sundhed lavede i 2016. I den svarer næsten 90 procent af de adspurgte mænd, at de ville sige ja tak til at blive indkaldt til regelmæssige sundhedstjek hos egen læge, hvis de fik det tilbudt.

Arbejdspladsen er nøglen

Interessen for sundhedstjek oplever Svend Aage Madsen selv, når han er ude at besøge arbejdspladser. 

- Når vi for eksempel har besøgt Lindøværftet og IBM, står mændene i kø for at blive tjekket. Det samme ser vi, når vi kører ud på genbrugspladser og bilvask og tilbyder sundhedstjek, siger han.

Han ser derfor arbejdspladserne som nøglen til at få knækket kurven og få hjulpet flere mænd med at blive sunde og mindre syge og – i sidste ende – at leve længere, end de gør i dag.

- For mænd er generelt dårlige til at opsøge lægen, siger han.

At sundhedstjek generelt ikke ser ud til at virke, er undersøgt i et studie fra forskningsnetværket Nordic Cochrane Center. Studiet konkluderer, at ' ... systematiske tilbud om helbredstjek sandsynligvis ikke er gavnlige og kan føre til unødvendige undersøgelser og behandlinger, der kan have væsentlige skadevirkninger'.

LÆS OGSÅ: Forsker: Ansatte kommer under lup i offentlige lederes jagt på sundhed

-  En forklaring på den tilsyneladende mangel på gavnlig virkning kan være, at alment praktiserende læger allerede undersøger og griber ind, hvis de har mistanke om, at en patient er i risiko for at udvikle sygdom. Desuden deltager personer, der er i risiko for at udvikle sygdom muligvis ikke i forebyggende helbredstjek, når de inviteres, ligesom de måske ikke følger foreslåede undersøgelser og behandlinger, hvis de deltager, siger Lasse T. Krogsbøl, der er hovedforfatter på undersøgelsen, i forbindelse med centrets egen omtale af undersøgelsen.

Netop derfor mener Svend Aage Madsen, at sundhedstjek på arbejdspladsen er den rigtige vej at gå. Han mener, at undersøgelsen fra Cochrane ikke holder helt stik, fordi den konkluderer, at der ingen effekt er af sundhedstjek på befolkningens sundhedsadfærd, mens undersøgelsen samtidig ikke har medtaget de mest sårbare mænd.

- Og det vigtigste ved sundhedstjek er tidlig opsporing af sygdomme hos dem i størst risiko. Det er jo dem, der har mest brug for et sundhedstjek, og vi ser, at de står i kø, hvis de får tilbudt det på arbejdspladsen, siger han.

Svend Aage Madsen henviser også til gode erfaringer fra forsøg, som han i samarbejde med Fagforbundet 3F har lavet med at tilbyde sundhedstjek ude på arbejdspladserne. 3F ønsker dog ikke at udtale sig om sundhedstjek på arbejdspladsen på grund af de igangværende OK20-forhandlinger.  

Arbejdsgivernes ansvar

Men ifølge Svend Aage Madsen bør ansvaret for sundhedstjekket på arbejdspladsen ligge hos arbejdsgiverne.

- Jeg mener, at det er arbejdsgiverne, der skal påtage sig det ansvar, for det er dem, der skal sørge for at have en velfungerede arbejdskraft. Det er nødvendigt for at køre en virksomhed, og der ligger en stor opgave for arbejdsgiveren i at samle op og hjælpe medarbejdere, der er i risiko for at blive syge, siger han.

Det er etisk problematisk, at arbejdsgiveren interesserer sig for, hvordan de ansatte lever, for det vedkommer ikke dem
Signild Vallgårda, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Men er sundhed ikke de ansattes eget ansvar? Hvorfor skal arbejdsgiveren hjælpe dem med noget, der handler om alt muligt andet end arbejde?

- Når vi ved, at mænd gerne vil have tilbud om sundhedstjek på arbejdspladsen, bør det være en del af ansættelseskontrakten, hvor arbejdsgiver, tillidsmænd og arbejdstagere går sammen om at skabe tilbuddet, siger Svend Aage Madsen.

- Det offentlige bør også være med til at sørge for, at sundhedstjek tilbydes på arbejdspladsen, mener han.

Om det skal ske i regi af kommunerne eller landets regioner, der styrer hospitalerne og har ansvaret for almen praksis, er han mindre optaget af.

- Men det skal ske i et samarbejde, og det kræver en aftale mellem de involverede parter, siger Svend Aage Madsen.

Professor: Etisk problematisk

Signild Vallgårda, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet med speciale i sundhedsfremme og ulighed i sundhed, advarer dog mod at rulle sundhedstjek ud på landets arbejdspladser, før tjekkene er blevet undersøgt videnskabeligt. 

- Man skal tage højde for alle virkninger af den slags sundhedstjek, også de negative. Det er fint med gode eksempler, men de dokumenterer ikke effekten, siger hun.

Hun mener, at det er fint med for eksempel sundere kantineordninger, men peger samtidig på, at man bør skelne mellem individuelle sundhedstjek, hvor ansatte eksempelvis får målt blodtryk, og kollektive sundhedsfremmende tiltag såsom ændringer af kantinemaden og nudging (dvs. hvor man 'skubber' ansatte i retning af at spise sundere, red.). 

- Det overskrider nogle grænser, når arbejdsgiveren interesserer sig for, hvordan de ansatte lever. Man generer folk unødigt med tjekkene, hvis man ikke har undersøgt nytten af dem, og man stigmatiserer en hel gruppe mennesker, hvis man udpeger netop dem til at skulle have sundhedstjek, selvom det naturligvis godt kan opleves som omsorg ude på arbejdspladsen, siger Signild Vallgårda.

- Det er etisk problematisk, at arbejdsgiveren interesserer sig for, hvordan de ansatte lever, for det vedkommer ikke dem, siger hun.

LÆS OGSÅ: Specialarbejderen Steen vejer 174 kilo: Mange ved godt, at der er noget galt

Derfor mener hun, ligesom Svend Aage Madsen, at opgaven bør ligge hos kommuner eller regioner, hvis sundhedstjek på jobbet viser sig at have en gavnlig effekt. Indtil da foreslår Signild Vallgårda, at man bruger penge og ressourcer på andre indsatser. 

- Man kunne forbedre forholdene på arbejdspladsen og sætte tidligere ind over for de problemer, der er, før folk får sygdommene. For eksempel nedbringe stress, mobning eller fysisk nedslidning.

A4 Arbejdsliv har bedt Dansk Metal og DI forholde sig til forslaget om sundhedstjek på arbejdspladsen, men de ønsker ikke at udtale sig om sundhedstjek, mens OK20-forhandlingerne kører.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her