Tæt på verden: Sumpen er lige noget for rige og fattige

12. sep 2013, 09:47
Ugandas miljøkritiske sumpområder bliver invaderet af både rige og fattige. Myndighederne magtesløse.

Der var engang, hvor folk bosatte sig illegalt og dyrkede lidt jord i sumpene omkring Kampala og frygtede miljømyndighedernes kontrol. Nu er situationen den modsatte. Sumpbeboerne forsvarer sig og fordriver den ugandiske miljøstyrelse (NEMA).

Besætterne er nu i så store antal, at de med vold kan fordrive miljøfolkene, skriver avisen New Vision. Fattige er forargede over, at de skal smides væk, mens rige folk, industrier og private investorer får lov at bygge stenhuse og tilkæmpe sig store mængder jord i sumpene.

Beboerne i og omkring sumpene fjerner for det meste de naturlige bevoksning af papyrus og konverterer dem til rismarker eller dræner dem til at bygge deres boliger på.

Miljøproblem

Uganda var engang omkring 17 procent dækket af vådområder, som folk mente måtte være yngleplads for myg og andre plager. Derfor begyndte man i kolonitiden at dræne og opfylde store dele af sumpene til byggeri af for eksempel landeveje og jernbaner.

Tilbage i 1980'er blev indvinding af sumpområder stoppet, og 10 år senere gik bevaring i gang. Den proces synes stoppet i byområder til fordel for økonomisk udvikling. Det anslås, at Uganda i dag kun er 9,4 procent dækket af sump i vådsæsonen, oplyser Landbrugsministeriet. Landet er 10 gange større end Danmark.

I og omkring hovedstaden Kampala virker sumpene til rensning af den lokale spildevand. Nu er der bare ikke så megen sump mere, hvorfor lavtliggende dele af byen bliver oversvømmet i regntiden. Regnvandet kan ikke slippe væk til søen.

Skader

Nu om stunder ved man, at disse sumpe er en vigtig del af Ugandas natur, der fungerer som en slags gigantisk svamp, der holder på vand og renser det. Victoriasøen og Nilen fodres langsomt af disse vandmængder.

Forurening af søen og oversvømmelser anses for en følge af destruktionen af sumpene. Bevaring pågår men ikke i samme takt som indvinding af mange hektarer gennem opfyldnings med jord og dræning.

Befolkningsvækst, sult og arbejdsløshed presser fattige ud i sumpene, mens industriel ekspansion skal finde nye steder at bygge. Sumpene er offentlig ejendom, så fattige kan blive bortvist. De rige sikrer sig med tilladelser og skøder, beskriver New Vision.

I ring

Den industrielle ekspansion i sumpene bliver beskyttet af politi og politikere, fordi den økonomiske udvikling skaber job, og firmaerne betaler skat. Men samtidig har Uganda oprettet et miljøpoliti, der skal tage fat i beskyttelsen af blandt andet sumpene.

Hvad skal vi gøre,” sukker lederen i miljøpolitiet, Taire Idwege, i New Vision, ”når folk har skøder på jorden, og der er offentlige miljøgodkendelser.” Udviklingen går langsom, men han påstår, at myndighederne er i færd med at trække tilladelser tilbage.

Virkeligheden er, at lokale myndigheder i distrikter omkring sumpene arbejder sammen med jordsælgere og deler i porten, siger lederen af Miljøstyrelse NEMA, Dr. Tom Okurut. Hans egen organisation har også givet tilladelser til udvikling, der var beskrevet som ”udenfor sumpene” men var det modsatte.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.