Sudan advarer fredsstyrker i Darfur

25. jul 2008
Sudans regering kan ikke længere garantere for de fredsbevarende styrkers sikkerhed, hvis præsident Omar alBashir bliver tiltalt for krigsforbrydelser, lyder det fra en embedsmand i regeringen

Sudan advarer igen om de fredsbevarende styrkers sikkerhed. Hvis ikke præsident Omar al-Bashir slipper for at blive tiltalt for krigsforbrydelser ved den Internationale Krigsforbryderdomstol, så kan landet ikke længere garantere for den internationale styrkes sikkerhed.

Så kontant er beskeden fra en embedsmand i Sudans regering, skriver BBC.

Tidligere på måneden bad domstolens anklager dommerne i Haag om at udstede en arrestordre på præsident Bashir. I løbet af nogle uger ventes dommerne at komme med en afgørelse.

Benægter trussel

Embedsmanden siger desuden til BBC, at Sudans regeringen hverken vil udvise eller true de fredsbevarende styrker, som er udsendt af FN og Den Afrikanske Union (AU).

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks