PATIENTSIKKERHED. Det er et relativt nyt ord, som jeg først selv har bemærket i det danske sprog i sammenhæng med Styrelsen for Patientsikkerhed. Den blev oprettet i 2015 af daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) som en ny styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet, der skulle føre tilsyn med sundhedspersoner. Tilsyneladende har ordet dog eksisteret i længere tid, blandt andet ses det i navnet Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som blev stiftet i 2001.

LÆS OGSÅ: Naser Khader: Børn skal ikke fødes til kontanthjælp

Hvad er ”patientsikkerhed”? Det er et mærkeligt ord, for som patient har man aldrig sikkerhed for noget. Men i mange tilfælde har læger gjort deres bedste for – med en omskrivning af det gamle lægeløfte af Hippokrates – at helbrede, lindre, trøste og aldrig skade patienten. Eller det gjorde de for flere årtier siden. Nu er sundhedsvæsenets politiske hovedprioriteter blevet at helbrede og aldrig skade. Eller det gælder i al fald over for hovedparten af patienterne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

På Sundhed.dk kan man læse, at sundhedspersoner siden 2004 har haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen. I 2010 blev det obligatorisk for alle autoriserede sundhedspersoner i praksissektoren, det præhospitale område, apotekersektoren og det kommunale område. I 2011 blev det også muligt for patienter og pårørende. Det fremgår endvidere, at arbejdet med patientsikkerhed blandt andet er inspireret af flyindustrien, der længe har anvendt lignende metoder i arbejdet med sikkerhed.

STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark. Det hedder på Styrelsens hjemmeside, at den ”arbejder for, at det er trygt at være patient og understøtter et sikkert sundhedsvæsen med en stærk læringskultur til gavn for både patienter og personale”. Endvidere hedder det, at den fører tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner og her lægger ”stor vægt på dialog og udvikling af patientsikkerheden gennem sundhedsfaglig og juridisk rådgivning til sundhedspersoner, behandlingssteder og andre myndigheder”.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Riisager: Aftale om seniorpension åbner for værdige forhold

Hvad er det så for en kultur, denne styrelse har vist igennem de få år, den har eksisteret? Først og fremmest er det en kendsgerning, at den kan fratage læger autorisation, uden at der er nogen ankemulighed inden for systemet. Som systemet er indrettet nu, kan de kun anke en afgørelse via et civilt søgsmål. Det stiller dem grundlæggende uden retssikkerhed, hvilket er fuldstændigt uacceptabelt. Styrelsen er blevet en slags politistat i staten, og mange læger erfarer bestemt ikke mødet med den som værende præget af dialog og en læringskultur. Ej heller af fokus på patientens sikkerhed for den bedste behandling.

Derfor har Lægeforeningen også længe advokeret for, at der skal oprettes en ankeinstans i sådanne sager.

STYRELSEN BLANDEDE SIG blandt andet i den sag, som er blevet kendt som Svendborg-sagen. Den handlede om indlæggelsen og behandlingen af en 66-årig mandlig patient med sukkersyge på Svendborg Sygehus i 2013. Den læge, der var forvagt, bad mundtligt en sygeplejerske måle patientens blodsukker, men det blev på grund af tidspres aldrig skrevet ind i journalen. Sygeplejersken udførte ikke blodsukkermålingen, og ingen andre opdagede sukkersygen. Patienten døde, og Styrelsen anklagede lægen.

Selvom lægen havde bedt om en blodsukkermåling, blev hun altså kritiseret for, at den ikke fandt sted. Det lagde Styrelsen for had fra mange lægers side over det ganske land, fordi de mente, at der jo dybest set var tale om organisatoriske og systemiske fejl som konsekvens af mange års uansvarlige besparelser i sundhedssektoren. Sektionsleder Karsten Bech repræsenterede Styrelsen i offentligheden i denne sag (han er tidligere kendt fra sit virke som centerchef ved Sygehus Sønderjylland, hvor han stik imod interne retningslinjer i 2016 udskød kontrol af flere hundrede kræftpatienter).

Først med en højesteretsdom i 2018 blev lægen frikendt for forsømmelighed og skødesløshed.

Jeg husker, hvordan en anden meget vellidt læge blandede sig i sagen og gav den landsdækkende bevågenhed både i lægemedier og den brede presse. Det var nu afdøde Kristian Rørbæk Madsen, som dengang var overlæge på anæstesiologisk-intensiv afdeling på Odense Universitetshospital. Han tog i begyndelsen af 2018 initiativ til en underskriftsindsamling med et mistillidsvotum til Styrelsen, kendt under hashtagget #detkuhaværetmig. Flere end 9.000 læger skrev under.

Han overrakte underskrifterne til Styrelsens direktør Anne-Marie Vangsted, efter at hun på hans initiativ havde deltaget i en 20-timers vagt på intensivafdelingen sammen med ham. Men trods underskriftsindsamlingen og det praktiske selvsyn, hun havde fået af de pressede arbejdsvilkår på hans afdeling, ville hun ikke lempe Styrelsens rigide krav til journaliseringspligten.

I EN ANDEN SAG har Styrelsen for Patientsikkerhed igen blandet sig på en meget nidkær og ubehagelig måde. Men dén sag er en personsag. Den handler om magtdemonstrationer over for den tidligere praktiserende læge Stig Gerdes fra Fredericia og om en ideologisk kamp om behandlingen af patienter med sjældne eller komplekse sygdomme, som har svært ved at få hjælp i det almindelige sundhedsvæsen. Den trækker tråde til både HPV-skandalen og det funktionelle sundhedsparadigme. Hverken lægemedier eller den brede presse har dækket Styrelsens ageren over for ham i særligt stort og redeligt omfang. Men lokalavisen Fredericiaavisen har som et af få medier gjort et stort og beundringsværdigt arbejde herfor.

Lad os begynde med resultatet fra den forgangne uge: Den 30. september blev der afgivet dom i Kolding Byret i sagen Stig Gerdes mod Styrelsen for Patientsikkerhed. Han havde i 2017 stævnet Styrelsen for at få rettens ord for, at det var uretfærdigt, da den i januar 2017 fratog ham hans autorisation som læge. Desværre stadfæstede Byretten Styrelsens afgørelse.

Styrelsen har frataget ham autorisationen under påskud af, at han efter deres mening havde ageret ukorrekt i behandlingen af en dengang 27-årig kvindelig patient i 2016 med den fysiske diagnose Myalgisk Encephalitis (ME), som han havde overtaget behandlingen af, efter at hun i tre et halvt år var blevet tvangsbehandlet mod sin vilje som psykiatrisk patient. Styrelsen mente, at han havde udsat hende for usikkerhed som patient ved at nedtrappe hende i antipsykotisk medicin per telefon uden på dét tidspunkt at se hende akut og uden at konsultere tidligere psykiatere og hendes værge, der var politibetjent.

Da Stig Gerdes overtog hende som læge i oktober 2016, var hun i en akut og livsfarlig situation på grund af de høje doser antipsykotisk medicin i blodet. Det var en medicin, som hun gerne ville ud af, og som der slet ikke var indikation for at give hende. Noget af det første, han gjorde for hende, var derfor at påbegynde nedtrapning heraf. I den store sammenhæng er det en biting og vanlig praksis hos mange læger, at det foregik per telefon, for han tilså hende snarest muligt derefter. Det vigtige er, at han formentlig har reddet hendes liv derved, og at det kan betragtes som en slags nødværge, da hun var i akut livsfare.

DET VIRKER BIZART, at Stig Gerdes, der formentlig har reddet patientens liv her og medvirket til en tydelig bedring af hendes helbred, dømmes både af Styrelsen og Byretten som værende til fare for patientsikkerheden. Hvordan kan det ikke have betydning, at der ikke er sket skade på patienten, men at hun faktisk fik gavn af hans behandling?

Vi vil i mit næste blogindlæg se nærmere på Styrelsen for Patientsikkerheds ageren over for Stig Gerdes over flere år, for der er efter min mening tale om et justitsmord på ham. Samtidig kan jeg fastslå, at Styrelsens ageren over for læger i mange tilfælde slet ikke handler om at sikre patienten den bedste behandling, men om at markere Styrelsens enerådende magt. Fortsættelse følger.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].