Skat i kæmpe mail-bommert: 110.000 har fået forkert opgørelse

5. nov 2019
Skattestyrelsen har ved en fejl bedt 110.000 skatteydere om at tjekke deres skatteoplysninger på ny.

Skattestyrelsen har ved en fejl sendt en mail til 110.000 skatteydere, hvori der står, at nye oplysninger betyder, at styrelsen gerne vil rette på borgerens årsopgørelse.

LÆS OGSÅ: Dansk millionær blander sig i amerikansk valgkamp: "I fucking Danmark tilbyder vi et universelt sundheds­system"

Det fortæller styrelsen til Ekstra Bladet.

I mailen står, at nye oplysninger om beskæftigelsesfradrag og børnebidrag gør, at borgerne måske skal betale mere i skat eller have penge tilbage.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Men ingen af delene er sandt. Underdirektør i Skattestyrelsen Karoline Klaksvig fortæller, at mailen er en fejl.

- Det får ingen effekt, siger hun til avisen.

Ifølge Skattestyrelsen ligger fejlen hos Udbetaling Danmark, der angiveligt har fortalt enlige forsørgere, at de ikke er berettiget til et fradrag, som de bør få.

Karoline Klaksvig oplyser, at Skattestyrelsen ikke trækker de penge, som borgerne fejlagtigt er blevet oplyst, at de mangler at betale i skat. Men endnu har Skattestyrelsen ikke taget kontakt til borgerne, der har fået den fejlagtige mail.

/ritzau/