Styr din vrede, før den styrer dig

3. jan 2010
Der kan være mange grunde til et dårligt arbejdsklima. En af dem kan være medarbejdere, der har svært ved at styre temperamentet. Lær her, hvordan du kan styre dit.

Måske kender du følelsen. Kollegaen har igen modsagt dig på morgenmødet, og du har lyst til at råbe og skrige af hende. Eller måske er du ved at eksplodere, fordi din chef igen forsøgte at rette på din seneste opgave.

Vrede på jobbet kan være svært at kontrollere for nogle – så svært, at det kan hæmme dit arbejde, din karriere og dit forhold til andre mennesker. Men sådan behøver det slet ikke være.

Her giver privatpraktiserende psykolog Anton Eg og lektor i psykologi ved Aarhus Universitet Thomas Nielsen svar på, hvordan du kan lære at styre vreden på jobbet.

Typer af vrede personer

Der findes to typer af vrede personer. Dem, som vender vreden udad og går i konflikt med andre ved at blive vred, sur eller hånlig.

Og så er der dem, som holder deres vrede inde og derfor undgår andre ved at blive utilnærmelige, tavse, lukkede.

Hvornår er din vrede et problem?

Hvis du ofte siger ting i vrede, som du fortryder senere.
Hvis du pludselig overfuser andre over småting.
Hvis du ofte føler, at du bliver forfulgt eller angrebet, når nogle giver kritik.
Hvis du ofte isolerer dig fra andre eller undgår dem, fordi du er vred på dem.
Når andre på jobbet undgår dig.
Når dine arbejdsopgaver bliver løst dårligere, fordi vreden får overhånd.

Hvad kan du gøre?

Lær at sige din mening: Dette gælder dem, som vender vreden indad.

Lær at lytte:
Dette gælder dem, som vender vreden udad.

Indse at du har et problem:
Du bliver bedre til at styre vreden, hvis du bliver bevidst om den. Jo mere man tænker positivt, selv om man bliver provokeret, jo mindre vred bliver man. Man kan for eksempel tænke: "Nå, han er godt nok stresset" i stedet for at tænke: "Han er ude efter mig".

Stop inden du reagerer:
Selv om vrede virker pludselig, så er der tegn, når den er på vej - for eksempel hjertebanken. Når du mærker det, så tag dybe åndedrag og tæl til 10. Bed om timeout og gå væk. Sig du skal hente kaffe eller skal på toilettet. Kom først tilbage, når du igen er rolig. En timeout bruges til at overveje, hvordan du bedst kommer videre med en situation uden at ødelægge arbejdet.

Sæt ord på følelser:
Når du kommer tilbage, så fortæl stille og roligt, at du blev vred. Sig for eksempel: "Jeg blev vred, fordi du gjorde sådan og sådan". Det er noget andet end at sige: "Du er en dum skid". Sig det uden at anklage den anden eller dig selv. Når du forholder dig fornuftigt til dine følelser, er der gode chancer for, at de forsvinder. Vender du vreden indad, så lær at fortælle, du er vred - også selv om du er bange for, om folk så kan lide dig. Så vil du se, at det faktisk ikke er så slemt.

Lær god dialog.
Modne personer går i dialog om problemer, så frygt ikke at diskutere. Men undgå at gøre det firkantet med bombastiske udsagn som "aldrig" eller "altid". Fokuser på sagen og undgå at tage diskussionen personligt. Interesser dig for og lyt til den andens argumenter og få sagt dine argumenter på en stille, rolig og voksen måde. Du bør overveje, om du vil holde fast ved alle dine standpunkter eller slække på nogle krav. Det er i orden at blive enige om at være uenige. I de situationer er det en god ide at få en overordnet til at tage beslutningen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
Om vrede
  • Hvor vred og hidsig man bliver, er til en vis grad medfødt.
  • Måden vi håndtere vreden på er indlært.
  • Det er svære at styre sig selv, når man er stresset.
  • Det er svært at styre vreden, hvis vi tidligere på dagen har brugt af vores selvkontrol.
  • Vrede kan summe op, hvis man for mange gange bliver udsat for samme situation.