Industrioperatøren Jonny Christensen er en af de danskere, der har et fysisk krævende arbejde. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/privatfoto

Ny viden om nedslidte danskere: 'Studie er det første af sin art i verden'

20. maj, 17:20
Ved hjælp af registerdata fra 1,6 millioner danskere har forskere kortlagt, hvad fysisk krævende arbejde betyder for vores år på arbejdsmarkedet. Studiet er det første af sin art i verden, lyder det fra forskerne bag.

Lønmodtagere, der har fysisk krævende arbejde med tunge løft eller ensidigt gentagende arbejdsstillinger, har væsentligt færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med lønmodtagere i mindre fysisk krævende jobfunktioner.

Samtidig har de væsentligt flere år som ledige og på sygedagpenge sammenlignet med kolleger i mindre fysisk hårde brancher.

LÆS OGSÅ: Region hemmeligholdt asbestfund på prestigeprojekt: Håndværkere udsat for farligt arbejdsmiljø

Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Studiet bygger på en undersøgelse af over 1,6 millioner danskere, som et forskerhold har fulgt i perioden 2014 til 2017.

Derudover har man i studiet dykket ned i det danske DREAM-register, der indeholder registerdata om udbetalinger af sociale ydelser i Danmark. Studiet er lavet i samarbejde med forskere fra det finske arbejdsmiljøinstitut FIOH.

- Det er en ret stor undersøgelse, og det gode ved undersøgelsen er, at den ikke indeholder mange usikkerheder, som andre undersøgelser kan have. Vi fandt ud af, at den forventede arbejdslivslængde falder, jo hårdere fysisk arbejde man har, forklarer professor Lars Andersen fra NFA og uddyber:

- Vi har kigget på skift mellem arbejde, ledighed og sygefravær, som lønmodtagere kan være i. Så undersøgelsen afspejler det virkelige liv.

2-3 år mindre i arbejde

Resultaterne viser, at en 30-årig kvinde med høje fysiske krav i arbejdet i gennemsnit kan forvente tre år mindre i arbejde, 11 måneder mere som ledig og 16 måneder mere på sygedagpenge end en jævnaldrende kvinde med lave fysiske krav i arbejdet.

For en 30-årig mand med et fysisk betonet arbejde er tallene 2 år mindre i arbejde, 12 måneder mere i ledighed og 8 måneder mere på sygedagpenge.

Avisen kom ud i bundter med 200 stykker i hver, og så skulle vi sætte dem over på en palle. Jeg kunne flytte 20-30 ton på en dag
Jonny Christensen, tidligere trykkeriarbejder - nu industrioperatør i Novo Nordisk

Er det overraskende, at tømrere og rengøringsassistenter har færre år i arbejde på grund af et fysisk krævende arbejde end folk, der eksempelvis arbejder på kontor?

- Det vi ved, fra tidligere, er, at når man har et hårdt fysisk arbejde, kan det betyde noget for ens helbred og sygefravær. Det, der er anderledes ved dette studie, er, at vi kan sætte nogle konkrete tal på, hvad det betyder for den forventede arbejdslivslængde.

- Det er ikke kun en stikprøve på 10.000 mennesker. Her har vi kunnet dykke ned i registre, og vi har fulgt 1,6 millioner danskere, siger Lars Andersen.

I kalder det for det ’første studie af sin art i verden’. Hvorfor det?

- Der er ikke mange lande, der har mulighed for at dykke ned i nationale registre, hvor man har de her oplysninger. Vi har kunnet undersøge, hvordan folks arbejdsliv ser ud i praksis med skift mellem at være i arbejde, gå ledig og være på sygedagpenge.

Jonny løftede 30 ton på en dag

Jonny Christensen, 62-årig industrioperatør hos Novo Nordisk, er en af de danskere, der forventes at få et afkortet arbejdsliv.

Lige nu går han sygemeldt, fordi han på grund af en ’kunstigt’ hjerteklap kan blive alvorligt syg med coronavirus, hvis han bliver smittet.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet erkender: Vender det blinde øje til psykisk arbejdsmiljø og nedslidning under coronatilsyn

På Novo Nordisk i Kalundborg udfører Jonny Christensen kontrolarbejde, hvor han sørger for at kontrollere flere tusinde flasker med medicinalprodukter dagen lang. Det er et ensidigt og gentagende arbejde, og det trækker store veksler på kroppen.

- Det vi laver, går ud over håndleddet og skuldrene. Jeg har ikke fysiske skavanker af det endnu, men det ved jeg, at nogle af mine kolleger i Gentofte har. De kan simpelthen ikke gøre det mere, fordi de har gjort det i mange år. Jeg har kun siddet med det i tre år. Tidligere arbejdede jeg på lageret hos Novo Nordisk, og det var lidt mere fysisk krævende, forklarer Jonny Christensen.

(..) Det kan være ved at sikre, at ansatte har restitution nok og de hvilepauser, de skal have i løbet af en arbejdsdag. Men det kan også handle om at tilbyde ansatte fysisk træning i arbejdstiden. Det ved vi er rigtig godt for helbredet
Lars Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indtil år 2000 arbejdede han på trykkerier, der trykte aviser. I sine i alt 18 år som trykkeriarbejder skulle han løfte store bundter aviser over på paller. Det satte sine spor i kroppen.

- Avisen kom ud i bundter med 200 stykker i hver, og så skulle vi sætte dem over på en palle. Jeg kunne flytte 20-30 ton på en dag. Det var noget helt andet fysisk. Man bliver slidt ned af det, når man skal stå og løfte på alle de kg året rundt.

Jonny Christensen har i løbet af sit arbejdsliv gået ledig, men det har ikke været på grund af det fysiske arbejde, men derimod fyringsrunder de steder han har arbejdet.


Bryggeriarbejderen Arne Juhl har været flittigt brugt i diskussionen om tidlig tilbagetrækning for nedslidte danskere. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Arbejdsmiljøindsats afgørende

Skal man mindske ledigheden og sygefraværet for Jonny Christensen og andre i nedslidningstruende brancher, er det vigtigt med et stort fokus på arbejdsmiljøet, mener Lars Andersen.

- Det kan være ved at sikre, at ansatte har restitution nok og de hvilepauser, de skal have i løbet af en arbejdsdag. Men det kan også handle om at tilbyde ansatte fysisk træning i arbejdstiden. Det ved vi er rigtig godt for helbredet, siger professoren.

I NFA har man indført en ny strategi, der går på, at den forskning, man bedriver, i højere grad skal bygge bro mellem forskning og praksis.

Det handler om, at den nye viden kommer ud og bliver anvendt i praksis på arbejdspladserne. I den forbindelse er Lars Andersen ikke i tvivl om, at studiet kan være et bidrag til diskussionen om differentieret pensionsalder.

- Det kan i hvert fald spille ind i en debat om, hvad fysisk krævende jobfunktioner betyder i praksis. Det praktiske og relevante her er, at vi har tal på, hvad det koster i år på arbejdsmarkedet at have et fysisk krævende arbejde, siger han.

Studiet definerer fysisk krævende arbejde som et arbejde, hvor man det meste af arbejdsdagen bl.a. står samme sted, arbejder med armene over skulderhøjde, oplever vrid og bøj i ryggen, skubber og trækker eller løfter og bærer tunge genstande.

Det ventes, at regeringen til efteråret præsenterer en model til tidlig tilbagetrækning for lønmodtagere fra brancher med stor fysisk nedslidning.

På trods af coronaudsættelse har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) således fortsat i sinde at nå i mål med regeringens såkaldte ’Arne-model’.

Jobgrupper med fysisk krævende arbejde

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har for både mænd og kvinder oplistet de jobgrupper, der har flest ansatte, som oplever høje fysiske krav i arbejdet.

Listerne er baseret på NFA's arbejdsmiljø- og helbredsundersøgelser, som forskningscentret har lavet hvert andet år siden 2012.

Mænd:

  • Tømrere og snedkere
  • Murere og lignende job
  • Operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler
  • Malerarbejde og lignende job
  • Kokkearbejde

Kvinder:

  • Rengøring i kontorer, hoteller og tilsvarende
  • Operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler
  • Nærings- og nydelsesmiddelområdet
  • Operatørarbejde ved fremstilling af plast
  • Kokkearbejde