Ifølge Ole Heinager, administrerende direktør på erhvervsskolen NEXT København og formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, er det ikke nok blot at se på, hvordan vi skaffer flere praktikpladser. Ifølge ham bør man helt overordnet også begynde at kigge på nogle strukturelle ændringer af uddannelserne.   Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Forslag: Grundforløb på erhvervs­uddannelser bør laves om

9. okt 2020, 06:00
Netop nu er der trepartsforhandlinger på praktikområdet, som skal sikre flere praktikpladser. Men ifølge Ole Heinager, formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, er det ikke nok. Ifølge ham bør man helt overordnet også begynde at kigge på nogle strukturelle ændringer af uddannelserne.  

Manglen på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne er nærmest et evigt tilbagevendende tema.

Netop nu er der trepartsforhandlinger på praktikområdet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter forhandler om en årlig pulje på 500 millioner kroner. Pengene skal medfinansiere lærepladser og på den måde styrke de erhvervsfaglige uddannelser. 

Men ifølge Ole Heinager, administrerende direktør på erhvervsskolen NEXT København og formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, er det ikke nok blot at se på, hvordan vi skaffer flere praktikpladser. Ifølge ham bør man helt overordnet også begynde at kigge på nogle strukturelle ændringer af uddannelserne.  

 - Vi kunne godt tænke os at gøre nogle af grundforløbene bredere, i stedet for at de unge skal vælge en retning fra første dag. Vi mener, at det vil være bedre, hvis vi oprettede flere grunduddannelser, som kunne føre til flere praktikpladser, så både eleverne og virksomhederne vil få et større udbud at vælge mellem, siger Ole Heinager.

Længere grundforløb på erhvervsuddannelserne

Derudover opfordrer han de faglige udvalg og ministeriet til at kigge på, om nogle grundforløb på erhvervsuddannelserne bør være længere, end de er i dag. 

 - Der er nogle, der har brug for mere tid, fordi deres erhvervsuddannelse er sværere. Men der kan også være nogle, som har brug for at blive afklaret med, om de vil være murer eller snedker, for det ved de ikke nødvendigvis på førstedagen, siger Ole Heinager.

Sidste år viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at cirka hver fjerde, der søgte ind i gymnasiet efter 9. klasse i 2018, havde overvejet at begynde på en erhvervsuddannelse.

Der er især to grunde til de unges fravalg. For det første tvivler de på, om de vil passe ind på en erhvervsskole. Og for det andet svarede mange, at de ikke følte sig klar til at vælge et konkret fag i så ung en alder.  

 Samtidig mener Ole Heinager, at historierne om manglende praktikpladser holder mange væk. 

 - Det er også et problem i de nuværende trepartsforhandlinger. Man bruger meget tid på at fortælle, at der mangler praktikpladser. Men man glemmer måske lidt, at der faktisk er 68.000 i dag, som har en praktikplads. I mange brancher mangler man faktisk elever og ikke praktikpladser. 

Hvis du starter på gymnasiet, er det begyndelsen på dit ungdomsliv. Men hvis du starter på en erhvervsuddannelse, er det i dag begyndelsen på dit arbejdsliv.
Ole Heinager,  direktør på erhvervsskolen NEXT København og formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Brug for bedre studiemiljø

Derudover peger Ole Heinager på, at erhvervsuddannelserne har svært ved at konkurrere med studiemiljøet på gymnasierne. Det kunne et længere grundforløb hjælpe på. 

 - Hvis de unge får mere tid på grundforløbene, vil det styrke studiemiljøet, og de ville få flere kompetencer med sig videre. I dag er det sådan, at de fleste får 20 uger på grundforløb 1, hvor de bliver afklaret og vejledt, og så får de 20 uger på grundforløb 2, inden de står ude i en virksomhed eller på en byggeplads, siger Ole Heinager og fortsætter: 

 - Hvis du starter på gymnasiet, er det begyndelsen på dit ungdomsliv. Men hvis du starter på en erhvervsuddannelse, er det i dag begyndelsen på dit arbejdsliv.

Trepartsforhandlinger på praktikområdet

Hvert år begynder mere end 50.000 personer på en erhvervsuddannelse. Størstedelen af elevernes uddannelsestid foregår i en læreplads i en virksomhed. Under halvdelen af eleverne har en læreplads, når de har brug for den, altså ved afslutningen af deres grundforløb.

Nye trepartsforhandlinger på praktikområdet mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen skal sikre flere lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser.

 500 millioner kroner årligt fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er blevet afsat til formålet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.