Stressede kontorfolk amok i chips cola og vin

4. feb 2014, 10:03
Når arbejdspresset stiger, går mange danskere om bord i usunde varer. Det viser undersøgelse. Ekspert råber vagt i gevær.

Vin at sove på, chips i arbejdsskuffen og sodavand ved hånden.

Mange danskere takler stress på arbejdet ved at spise og drikke mere usundt end normalt. Det billede tegner sig i en ny undersøgelse blandt 2.567 medlemmer af HK Kommunal.

Her svarer 22 procent, at de inden for det seneste år har spist og drukket mere usundt som følge af stress på arbejdspladsen.

Det høje antal overrasker lektor Naja Hulvej Rod, der er centerleder ved Københavns Stressforskningscenter.

”Det er uden tvivl noget, man bør være opmærksom på. Det er rigtig mange, der direkte knytter arbejdsrelateret stress sammen med, at de spiser og drikker mere usundt,” siger Naja Hulvej Rod.

Stress farligt for helbredet

Hendes egen forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem at være stresset og at udvikle en usund sundhedsadfærd.

”Folk, der er stressede, har sværere ved at stoppe med at ryge. De har en større sandsynlighed for at drikke over genstandsgrænserne, og det er mere sandsynligt, at de bliver overvægtige,” siger Naja Hulvej Rod.

Undersøgelsen blandt de 2.567 kommunalt ansatte HK’ere viser ikke i, hvor høj grad stressen på arbejdspladsen påvirker folks spise- og drikkevaner i en negativ retning.

Det viser alene, at 22 procent i løbet af et år spiser og drikker mere usundt på grund at stress på arbejdspladsen. Det er altså ikke hver femte, der har et sundhedsproblem, understreger Naja Hulvej Rod.

Hjertekarsygdomme og sukkersyge

Naja Hulvej Rod peger på, at omkring 10 procent af medarbejderne på en gennemsnitlig dansk arbejdsplads har langvarig stress. Det er denne gruppe, der er særligt udsatte for negative helbredsmæssige konsekvenser.

Udover et højere forbrug af alkohol er der videnskabeligt belæg for, at stressede mennesker spiser mere usundt mad, der er hurtigere tilberedt og indeholder mere salt og hurtig energi i form af fedt, oplyser hun.

Derfor er risikoen for, at stressede udvikler overvægt, et af de forhold ved undersøgelsen fra HK Kommunal, der vækker bekymring hos Naja Hulvej Rod.

”På længere sigt kunne jeg være nervøs for, at en stor del af disse mennesker bliver overvægtige. Og vi ved, at det øger risikoen for at få hjertekarsygdomme og sukkersyge markant,” siger Naja Hulvej Rod.

Kritik af kommunernes indsats

HK Kommunal mener, at undersøgelsen sætter spot på en sammenhæng mellem stress og sundhed, som mange kommuner vender det blinde øje til.

”Den ene kommune efter den anden indfører rygeforbud og argumenterer med sundhed. Men ofte er der ikke øje for det psykiske arbejdsmiljø,” siger næstformand Mads Samsing, HK Kommunal.

I undersøgelsen beskriver 30 procent sig selv som stressede i ’nogen grad’, mens seks procent siger, at de i høj grad er stressede. De to vigtigste stressfaktorer beskrives som mængden af arbejdsopgaver og afbrydelser.

Det centrale i fagforeningens kritik er, at mange kommuner ikke gør noget ved selve årsagerne til, at folk får stress. Men først sætter ind, når det er for sent, med eksempelvis kurser i at håndtere stress og individuel psykologhjælp.

”Det er fint med de forskellige tilbud, men det væsentlige er, at der bliver gjort noget ved årsagerne til stress. Ellers bliver det ikke bedre,” siger Mads Samsing.

KL afviser: Ikke et problem

I KL ryster de på hovedet. Det er et forkert billede, at kommunerne overser det psykiske arbejdsmiljø, siger Chefkonsulent Preben Meier Pedersen.

”Det er ikke det billede, vi ser. Vi ser også, at kommunerne er meget engageret i område, som man bredt kan kalde det psykiske arbejdsmiljø. Det er et spørgsmål, som kommunernes ledelser tager meget seriøst," siger Preben Meier Pedersen.

Han peger på, at der via arbejdsmiljøorganisationerne er et system på plads på de enkelte arbejdspladser, hvor medarbejdere kan tage problemer med det psykiske arbejdsmiljø op.

KL mener ikke, at der er tilstrækkeligt belæg i undersøgelsen for at sige, at kommunerne symptombehander stress frem for at gå til roden af problemet.

”Jeg ikke har set en undersøgelse, der skulle pege i den retning. Det ville kræve en meget nærmere analyse end blot at spørge et antal medlemmer i HK,” siger Preben Meier Pedersen.