Pernille Rasmussen (tv), Christian Ørsted (midt) og Anders Hede (th). Foto: Anne Kring, Privat og TrygFonden

Stress: 'Vi risikerer, at det bliver ulven kommer'

29. jun, 06:10
Der er stadig store problemer med danskernes mentale helbred, når det kommer til stress. Det viser årets Tryghedsmåling fra Trygfonden, der også rejser spørgsmålet, om den megen omtale af stress er et udtryk for, at vi er kilometermestre i at stresse, eller om det i virkeligheden ofte er mere snak end realiteter.

Tempoet i vores samfund er skruet op til et niveau, der ikke er bæredygtigt. Spørger man danskerne, så stresser de fleste af os simpelthen for meget, og det er bekymrende.

Det viser TrygFondens Tryghedsmåling for 2019. Her fremgår det, at knap halvdelen af den danske befolkning mener, at vi lever et alt for stresset liv, mens cirka hver tiende er meget utryg for, om de kan klare presset – blandt andet hvis de får en uoverskuelig opgave på arbejdspladsen.

- Det er i virkeligheden en snæver definition på stress, som er meget knyttet til arbejdslivet. Vi kan se, at svaret er stigende år for år. Så vi tænkte, at det er bemærkelsesværdigt, siger Anders Hede, der er forskningschef ved TrygFonden, der har foretaget sine årlige målinger af trygheden på en lang række områder siden 2004.

Vi ser eksempler på mennesker, måske endda tæt på os, som virkelig rammes hårdt af det. Det skræmmer os
Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog

Det får TrygFonden til i årets undersøgelse at stille spørgsmålet: Er stress den nye folkeutryghed? Spørgsmålet flugter med en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viser, at der i 2018 var mere end syv gange så mange artikler i danske medier med ordet stress sammenlignet med i 2013.

Men samtidig står spørgsmålet om stress som den nye fælles utryghedsskaber i arbejdslivet i skærende kontrast til påstanden om, at stress blot er en modediagnose, som vi bare kaster om os med, så snart der er den mindste modgang.

- Spørgsmålet er, om stress bare er noget, man lige slynger ud. Sådan hænger det ikke sammen. Det har noget at gøre med folks grundlæggende tryghedsfølelse, som igen har ret meget at gøre med livskvalitet, siger Anders Hede.

Et modefænomen?

Påstanden, som Anders Hede henviser til, er arbejdsmediciner og professor Johan Hviid Andersen afsender på. For at teste påstanden har TrygFonden derfor spurgt danskerne, om den megen tale om stress mest af alt er et modefænomen? Her svarer hver fjerde dansker, at de er 'helt enig' eller 'delvist enig' i den påstand.

Det er forholdsvis flest mænd og personer over 60 år, der erklærer sig enige i, at stress er et modefænomen, mens det er et flertal af kvinder og personer under 60 år, der mener, at stress er mere alvorligt.

- En del af befolkningen mener, at der er tale om et modefænomen. Der er stadig flest, der mener det modsatte, men vi kan tydeligt se, at det er et omdiskuteret fænomen. Uanset hvad, er det altså noget reelt, der gemmer sig nede i de her data, siger Anders Hede om de tal, der viser, at mange danskere er bange for at blive ramt af stress.

At der gemmer sig noget reelt nede i de data, som Tryghedsmålingen viser, bekræfter Pernille Rasmussen, der er erhvervspsykolog og indehaver af virksomheden Grow People. Hun har tidligere forsket i stress og hjælper nu offentlige og private virksomheder med stressforebyggelse.

Hun fortæller, at der er god grund til, at vi som samfund har et anstrengt forhold til stress. De fleste af os ved nemlig godt, hvordan stressens væsen er, og hvad det kan gøre ved os.

- Vi er bange for at få stress, fordi vi ser eksempler på mennesker, måske endda tæt på os, som virkelig rammes hårdt af det. Det skræmmer os, siger Pernille Rasmussen.

Hun forklarer, at stress i høj grad påvirker os ved, at vores hjerner bliver dårlige, hvilket kan udmønte sig i, at vi bliver dårlige til at huske ting og mister evnen til at fungere ordentligt. Det er, mener hun, 'skræmmende og angstprovokerende' for os.

Mangel på kontrol

Alligevel er vi sjældent gode nok til at passe på os selv og trække i den famøse håndbremse, når hjulene kører en halv omgang for hurtigt, forklarer hun.

- Det er lidt paradoksalt, fordi mange af os er dårlige til at passe på os selv, på trods af at vi er bange for at blive ramt af stress. Mange presser sig selv meget og går ofte til grænsen. Det er ligesom med sundhed. Vi ved godt, at vi bør motionere, men det er ikke sikkert, at vi gør det, siger Pernille Rasmussen.

Og så er det, at skaden risikerer at ske. Pludselig rammer stressen, og vi går ned med flaget. Når det sker, skyldes det i mange tilfælde tabet af kontrol i relation til arbejdslivet, forklarer Anders Hede fra TrygFonden.

Det skubber ganske enkelt til nogle ting i os, når vores tid administreres af andre mennesker, og vi på den måde fratages muligheden for selv at vælge a eller b.

- Det virkelig alvorlige, som for alvor stresser folk, er manglen på kontrol. Fornemmelsen af, at det er andre, der bestemmer over én og disponerer over ens tid – samtidig med at man ikke har magt til at ændre på det. Det er noget, der nager meget og koster på den mentale helbredskonto, siger Anders Hede.

Vi må definere, hvad det er, vi taler om. Og vi taler altså om et problem, som medfører alvorlige sygdomssymptomer ­– det er ikke et modefænomen
Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter

Synspunktet møder anerkendelse hos ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter Christian Ørsted. Han arbejder til daglig med at rådgive virksomhedsledere i korrekt håndtering af ledelsesrollen, hvori håndteringen af medarbejdernes mentale helbred spiller en stor rolle.

- Vi bliver stressede ved tabet af kontrol; Når vi ikke kan gøre noget ved tingene. Derfor er utryghed også helt centralt for stress, fordi vi ikke ved, hvad der kommer rundt om hjørnet og dermed heller ikke kan gøre noget ved det. Det giver simpelthen stress, siger han.

Derfor, forklarer han, rammer stress i højere grad dem, der sidder med uforudsigelige og komplekse opgaver, fordi det er usikkert, om tingene lykkes. Det er en ledelsesopgave at sørge for, at arbejdsmiljøet er tilrettelagt, så stressen får de dårligt tænkelige vilkår for at blomstre.

En fællesinteresse

Ifølge ham er hovedopgaven at holde stressen for døren, fordi det modsatte kan få store konsekvenser for medarbejdere såvel som ledere.

- Det er en fællesinteresse at bekæmpe stress, men det er en ledelsesopgave at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderens ansvar ledsages af den fornødne, indflydelse, ressourcer og opbakning til at lykkes, siger Christian Ørsted.

Derfor er det også bekymrende, når Tryghedmålingen viser, at hver fjerde dansker mener, at stress er udtryk for et modefænomen, forklarer han. Særligt hvis den holdning også hersker blandt ledere.

- Jeg kan godt se, hvor det kommer fra, fordi vi bruger ordet stress om alle mulige ting, som slet ikke er stress. Så vi må definere, hvad det er, vi taler om. Og vi taler altså om et problem, som medfører alvorlige sygdomssymptomer ­– det er ikke et modefænomen, siger han og fortsætter:

- Når man siger, at stress er et modefænomen, så er man med til at forværre stressproblematikken, fordi man underkender de mennesker, der står med et reelt psykisk problem. Det er ganske alvorligt.

Jeg er stresset!

Oplever man stress i sin hverdag, og føles stressen styrende for ens mentale helbred, så kan der være god grund til at stoppe op, inden det udvikler sig i en mere alvorlig retning og måske endda ender i en længerevarende sygemelding.

En måde at få afløb for stressen og tage det i opløbet er ved tale med andre om de udfordringer man oplever at have. Det forklarer erhvervspsykolog Pernille Rasmussen.

- Man kan snakke med en ven, et familiemedlem eller en anden, man stoler på. Der kan man åbne op og fortælle, hvordan man har det. Det at sætte ord på gør, at man selv bliver lidt klogere på det og får inputs fra andre, siger hun.

Virker det utilstrækkeligt, og er stressen mere omsiggribende, kan der være brug for at gøre endnu mere.

- Er det meget slemt, kan næste trin være at opsøge en professionel. Det værste, man kan gøre, er at ignorere det og håbe, det går væk, siger hun.

I forhold til håndteringen af ens arbejdsliv i relation til stress har Pernille Rasmussen også et godt råd. For også her er der brug for handling.

- Man kan snakke med sin leder om, om der er mulighed for, at man kan gøre nogle ting anderledes eller lægge noget af arbejdet om – måske bare i en periode, siger hun.

Det er, mener hun, i alles bedste interesse.

- Ledere har et stort ansvar her, og det kan hurtigt også blive et problem for arbejdspladsen, hvis stressen ikke håndteres korrekt og dermed fører til en sygemelding, siger Pernille Rasmussen.

Det er Pernille Rasmussen enig i. Hun opponerer mod, at man skyder stress hen som noget, der bare er blevet et modefænomen.

- Det er ikke føle-føle, når man ikke kan sove eller har trykken for brystet. Det er jo ret konkret. Så det er en dårlig idé at skyde det hen – også på andres vegne, siger hun og fortsætter:

- Kommer en medarbejder og siger, at han eller hun er stresset, så er det alvorligt, og så skal det tages alvorligt. Ingen har lyst til at gå til chefen og sige, at man er stresset og ikke kan klare det. Så det er et nødråb.

Et 'lederkursus'

Derfor mener hun også, at det er tid til, at vi tager begrebet stress op til genovervejelse og reflekterer over, i hvilke sammenhænge vi bruger det. I dag bruges det nemlig om alt fra kortvarig stress til den alvorlige stress, hvor man må sygemeldes i en længere periode.

Og der er ikke noget at sige til, at begrebet bliver lidt udvandet, når det også bruges om den akutte stress, der opstår i Netto ved fyraftenstid, når der skal købes ind, forklarer hun.

Der er altså mennesker, som går ned med stress, men som alligevel ikke føler, at ledelsen vil høre på dem. Det er giftigt
Anders Hede, forskningschef hos TrygFonden

- Vi risikerer, at det bliver 'ulven kommer', fordi vi hører folk kaste om sig med begrebet stress hele tiden. Når det så er, at den alvorlige stress opstår, så tænker man måske: 'ja ja, det er ikke så slemt', siger Pernille Rasmussen.

Skinner det igennem til den stressramte medarbejder, kan det være medvirkende årsag til, at selvsamme stress forværres, fordi man ikke møder anerkendelse, forklarer hun.

- Det er klart, at det er indignerende, hvis folk ikke tager det alvorligt, når man har stress. Det svarer til at bede en med et brækket ben om at løbe en tur og holde op med at klage, siger hun og fortsætter:

- Det er også derfor, jeg siger, at det bedste 'lederkursus', man som leder kan få, er selv at blive ramt af stress, selvom det er et virkelig hårdt 'kursus'. For så ved man, hvad det vil sige, og det øger ens forståelse for andre i samme situation.

Spørger man Anders Hede, er han heller ikke i tvivl. Modefænomen eller ej – stress skal tages alvorligt.

- Det er noget, man skal tage yderst alvorligt på arbejdspladser. Der er altså mennesker, som går ned med stress, men som alligevel ikke føler, at ledelsen vil høre på dem. Det er giftigt, siger Anders Hede.