Magnhild Hansen beskrives som 155-160 cm høj og almindelig af bygning. Hun har langt hår og var iført lange/knælange bukser og sandaler, da hun forsvandt. Foto: Privat

Stor eftersøgning i gang: Leder efter demente Magnhild

16. jun, 21:09
En dement kvinde er ikke set siden mandag morgen, hvor hun forlod sit hjem i Præstø. Nu leder politiet efter hende.

85-årige Magnhild Hansen har været væk siden mandag morgen.

Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi er derfor massivt til stede i Præstø, hvor de leder efter den ældre, demente kvinde. Det skriver B.T.

LÆS OGSÅ: Rigmand hiver murersvend i retten: 'Vil sende os fra hus og hjem'

Kvinden, der bor alene, er sidst blevet set i sit hjem ved Mønvej i Præstø mandag morgen. Hun har af uvisse årsager forladt sit hjem med en åben havedør, fortæller vagtchefen hos Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi.

- Hun er dement, og så kan man jo glemme tid og sted, så vores bekymring går på, at hun er gået ind i skovområdet omkring sit hus, siger vagtchefen til B.T.

Magnhild Hansen beskrives som 155-160 cm høj og almindelig af bygning. Hun har langt hår og var iført lange/knælange bukser og sandaler, da hun forsvandt.

Han man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefon 114.

LÆS OGSÅ: Falske bedemænd på spil: 'Modbydeligt og kynisk'