Antallet af familiesammenføringer af syriske asylansøgere er betydeligt lavere, end mange politikere har forudsagt.

Ifølge Berlingske er 116 personer blevet familiesammenført i årene 2018 og 2019, efter at et politisk flertal i 2015 indførte den såkaldte treårsregel.

Det betyder, at en gruppe flygtninge med midlertidig beskyttelse - primært syriske asylansøgere - må vente tre år, før de kan opnå familiesammenføring.

Før regelændringen kunne det ske efter ét år.

Det lave tal glæder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Vores stramninger har jo helt klart virket. Det at vi udskyder tidspunktet for, hvornår man kan få familiesammenføring, til tre år, og det, at man selv skal betale for at få familien hertil, gør Danmark mindre attraktiv at søge asyl i og efterfølgende familiesammenføring, siger hun til Ritzau.

Reglen blev indført i 2015, efter at flygtninge og migranter i stor stil var begyndt at vandre over Europas grænser.

Flere politikere sagde dengang, at det ville resultere i familiesammenføring af flere tusinde syrere.

Også Støjberg forudså i 2016, at et stort antal familiesammenføringer ville lægge pres på kommunerne.

Spørgsmål: Var det så udtryk for en skræmmekampagne, når vi ser, at tallet lander på 116?

- Nej, det synes jeg ikke. Det her viser, at man i høj grad kan styre tilstrømningen af asylansøgere og dermed efterfølgende dem, der potentielt kan søge familiesammenføring, siger Inger Støjberg.

- Tilbage i 2014 var Danmark det femte mest asylsøgte land i forhold til indbyggertallet. Nu er vi nummer 17. Det skal ses i relation til de andre EU-lande. Dermed kan man se, at stramningerne virker, siger hun.

I forbindelse med indførelse af treårsreglen blev det indført, at man også selv skal betale for familiesammenføringen.

Det kan være en del af forklaringen på det lave antal, vurderer sektionschef Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp.

- Økonomien har betydning for muligheden for at søge om familiesammenføring.

- Flybilletter til måske en voksen og tre børn kan være en kæmpe udgift, som man umuligt kan spare op til på integrationsydelse, siger hun til Ritzau.

Flere humanitære organisationer advarede forud for reglens indførelse om, at det strider imod menneskerettighederne at holde familierne adskilt så længe.

/ritzau/