Bosse_og_Thygesen_2
Stine Bosse og Anna Thygesen har været en del af erhvervslivet, den gang normen var, at man som kvinde fandt sig i krænkelser. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

'Engang fandt vi os i at blive klasket bagi, men hvad kan vi bruge det til?'

8. mar 2021, 06:15
Både Anna Thygesen og Stine Bosse har oplevet krænkelser på jobbet og har fundet sig i det. Men de bliver begge meget trætte, når lige præcis deres generation af kvinder bruger det til at på påberåbe sig retten til at sige, at 'kvinder i dag er så sarte'.

Lovkrav om øremærket barsel til mænd, kvindekvoter i bestyrelser og undersøgelser af krænkelser på arbejdspladser er normalt det, der er dagsorden i medierne, når det er Kvindernes Internationale Kampdag.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller krænket og udskammet: 'Du tog ham jo selv med hjem'

Men i år er det svært at komme uden om en enkelt begivenhed, der i den grad har gjort en forskel i løbet af året. Det er naturligvis tv-værten Sofie Lindes tale i september til Zulu Comedy Galla. Den tale, hvor hun fortalte om, hvordan en ”tvkanon” forsøgte at true sig til et blowjob.

Den tale som efterfølgende har afstedkommet underskiftindsamlinger i forskellige brancher blandt kvinder, der har oplevet krænkelse på jobbet, som har været årsag til undersøgelser på TV 2 og hos Radikale Venstre, og som betød, at tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S), formand for Radikale Venstre Morten Østergaard og TV 2-vært Jes Dorph måtte forlader deres stillinger for åbent tæppe.

Det handler ikke kun om, at de vil passe på deres medarbejdere, det handler også om, at de nu har set, hvor meget det kan skade deres brand, hvis de ikke skaber et trygt arbejdsmiljø
Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver 

Men vil kampen fortsætte, og vil det ændre noget ved ligestillingen på længere sigt? Det har A4 Medier spurgt to kvinder, der gennem mange år har været en del af erhvervslivet, og som ofte er aktive i mediedebatten, om.

Stine Bosse, der både har været HR-chef og mangeårig direktør i forsikringsselskabet Tryg, og som i dag har flere bestyrelsesposter, mener i den grad, at det som Sofie Linde startede, vil have en effekt fremover.

- Den helt store forskel skete i perioden efter Sofie Lindes tale, hvor hundredevis af kvinder i mediebranchen skrev under på et støttebrev. Det er lige præcis den kollektive indsats, der virker og rykker.

- Det, at kvinder tør sige fra, hvis de oplever, deres grænser bliver overskrevet, og ikke mindst støtter og står op for andre kvinder, der oplever det, er afgørende. Og det vil ske meget oftere fremadrettet. Men når det er sagt, så er det selvfølgelig et ledelsesansvar, at det ikke sker på arbejdspladsen. Der skal være en politik på området, ligesom der er også er en alkoholpolitik og en politik for omgangstonen.   

Problemet findes

Også Anna Thygesen, der er kommunikationsekspert i WeDoCommunication, mener, at effekten vil vare ved.

- Sofie Linde satte en bevægelse i gang, der har betydet, at vi ikke længere diskuterer, om problemet findes, men i stedet diskuterer, hvad vi kan gøre ved det.

- Det, der har gjort den hele store forskel, og som jeg oplever fra de virksomhedsledere, jeg taler med, det er, at de nu har fået øjnene op for vigtigheden af, at der skal være en ordentlig kultur. Det handler ikke kun om, at de vil passe på deres medarbejdere, det handler også om, at de nu har set, hvor meget det kan skade deres brand, hvis de ikke skaber et trygt arbejdsmiljø.

Jeg har været på arbejdsmarkedet, dengang man sagde, at hvis man var over 40 år, så skulle man tage sexchikane som et kompliment
Stine Bosse, bestyrelsesmedlem og selvstændig

Anna Thygesen bruger TV 2 som et eksempel på en virksomhed, der ikke har taget kulturen alvorligt. Tv-stationens nylige undersøgelse af krænkelser på arbejdspladsen resulterede i, at værterne Jes Dorph og Jens Gaardbo blev fyret.

- Det er fint, at de opsiger dem, der har udøvet krænkelserne. Men hvad med dem, der har accepteret en sexistisk kultur og har vendt det blinde øje til problemerne. De bliver nødt til at gribe i egen barm og erkende, at kulturen har været et problem.

Jeg var blevet fyret

Både Anna Thygesen og Stine Bosse har oplevet, hvordan kulturen trods alt har ændret sig siden 80’erne og 90’erne.

- Jeg har været på arbejdsmarkedet, dengang man sagde, at hvis man var over 40 år, så skulle man tage sexchikane som et kompliment. Vi havde en direktør, der havde et stort hjerte og elskede kvinder. En dag kom der en nystartet sekretær og sagde til mig, 'synes du det er ok, at han trækker mig i bh’en, når han siger godmorgen'.

- Vi havde også kontorchefer, der sørgede for, at det var eleverne, der hang julepynt op på kontorene, så de kunne kigge op under nederdelen. Altså det er jo helt vanvittigt at tænke på. Normen dengang var, at man bare var nødt til at finde sig i det. Men det betyder jo ikke, at det var ok.

-  Det er jo også derfor, der især er mange i min generation, der siger 'kvinderne i dag er så sarte, tænk på, hvad vi har oplevet'.  Jeg har da også fundet mig i alt muligt, som jeg ikke burde finde mig i. Og som jeg aldrig i dag ville acceptere.  Men jeg tror på, at den yngre generation er langt bedre til at sige fra. Især når de ser Sofie Linde, der bruger sin magtposition til at sige 'fandeme nej', siger Stine Bosse.

Det er ligesom den ældre generation, der siger: 'Du skulle have set, hvordan det var for 20 år siden. Der fandt vi os i at blive klasket bag i'. Men hvad kan vi bruge det til?
Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver 

Også Anna Thygesen har oplevet sin del af krænkelser gennem sit arbejdsliv.

- Jeg er blevet jagtet rundt af en chef. Jeg turde ikke sige fra, for så var jeg blevet fyret. Så jeg valgte at rejse. Det råd kunne jeg også rende rundt og give og sige ”jeg har aldrig taget skade”. Men det er vores pligt at erkende, at selvom du ikke har taget skade, så er der andre, der tager skade.  Det kan heller ikke være rigtigt, at det er kvinderne, der skal sige fra. Det er et ledelsesansvar.

- Det er ligesom den ældre generation, der siger: 'Du skulle have set, hvordan det var for 20 år siden. Der fandt vi os i at blive klasket bag i'. Men hvad kan vi bruge det til? Det betyder, da ikke, at vi skal finde os i ikke at have et ordentlig arbejdsmiljø i dag.   

Den hvide mand stigmatiseres

Stine Bosse mener også, at denne anden bølge af metoo, er interessant, fordi mændene bliver udstillet på en måde, de ikke er vant til.

- Det er interessant, at det er første gang, at den hvide mand er blevet stigmatiseret i historien. Det tror jeg, de alle sammen har følt har været meget frygteligt. Men tænkt på, hvor mange gange kvinder har oplevet det.

Dengang vi alle røg på arbejdspladsen, der kaldte vi dem, der ikke kunne tåle det, for sarte. Det ville man ikke kalde dem i dage. Det beviser bare, at man kan ændre på kulturen
Stine Bosse, bestyrelsesmedlem og selvstændig

Risikerer vi ikke, at det bliver kedeligere at gå på arbejde fremover?

- Det bliver meget sjovere. Dem, der har lyst til at flirte, hvor det er ligeværdigt, og hvor det ikke er magtmisbrug, de kan bare blive ved med det. Nu har vi bare lært i langt højere grad at have respekt for, at alle skal synes, det er sjovt.

- Dengang vi alle røg på arbejdspladsen, der kaldte vi dem, der ikke kunne tåle det, for sarte. Det ville man ikke kalde dem i dage. Det beviser bare, at man kan ændre på kulturen. Og det var jo ikke rygeforbuddet, der gjorde det mindre sjovt at gå på arbejde, siger Stine Bosse.

LÆS OGSÅ: Derfor trives krænkelser i nogle fag og ikke i andre

Anna Thygesen mener heller ikke, at vi får et mere kedeligt arbejdsliv fremover:

- Der er mange selvstændige virksomhedsledere, som jeg har talt med, der er bange for, at den frie tone ryger, og ’hvordan skal vi kunne gå til julefrokost nu’. Men selvfølgelig kan man hygge sig uden at overskride hinandens grænser.