20210315160018463_1000
Stemmespildet slog rekord i 1971, hvor fem partier ikke nåede spærregrænsen. Det ændrede dog ikke på, at Jens Otto Krag (S) kunne danne regering. Foto: Bjarne Lythhcke/Ritzau Scanpix

Stemmespild langt fra rekord trods nye grønne partier

15. mar 2021, 20:15
Stemmespild har tidligere været langt større end udsigten er nu, uden at det har rokket på regeringsmagten.

Tilkomsten af flere nye grønne partier har vækket diskussionen til live om stemmespild, hvor politiske kommentatorer har trukket paralleller til 1980'ernes situation.

Her spændte en stribe venstreorienterede partier konsekvent ben for hinandens forsøg på at komme over spærregrænsen.

Umiddelbart er der dog for nuværende ikke udsigt til et stemmespild på linje med fordums tiders. Og stemmespild behøver langt fra være noget, der bekymrer statsminister Mette Frederiksen (S) og rød blok.

- Det er ikke sådan, at når man kigger tilbage i tiden, at de mange partier, der ikke kom ind, fik afgørende betydning for regeringsdannelsen.

- Mandaterne bliver jo ikke tabt, de bliver fordelt forholdsmæssigt mellem rød og blå blok. Det er jo ikke stemmer, der så kun går til den modsatte side, siger politisk kommentator Hans Engell og fortsætter:

- Jeg kan ikke huske, at stemmespild har ført til, at der pludseligt kom et regeringsskifte.

Skåret ind til benet er stemmerne spildt for det parti, der ikke kommer ind. Men de færre stemmer, der er tilbage, betyder, at et mandat for partier, der kommer ind, bliver billigere målt på, hvor mange stemmer det kræver.

Stemmespildsdiskussion er kommet efter, at Veganerpartiet er blevet opstillingsberettiget, Frie Grønne samler vælgererklæringer og senest Momentum er begyndt at gøre det samme. I Folketinget er Alternativet allerede.

I blå blok balancerer både Liberal Alliance og Kristendemokraterne på spærregrænsen.

Den seneste meningsmåling fra Voxmeter viser dog fortsat blot et stemmespild på 3,7 procent. Det er langt fra rekorden i 1971 på 6,8 procent.

Og milevidt fra 1987, hvor et kludetæppe af blandt andre Demokratisk Retning, DKP, VS, SAP, De Grønne og Marxistisk-Leninistisk Parti gav et stemmespild på 4,5 procent.

- De mange partier, der var i 80'erne og 70'erne, gjorde det parlamentarisk mere svært for regeringen. Finanslovsforhandlingerne fra november er jo som en sommerlejr med spejderne til sammenligning.

- Men det var ikke sådan, at det flyttede regeringsmagten, siger Hans Engell.

/ritzau/