Staten refinansierer lån for 22 mia. kr.

4. nov 2008
Fredagens hjælpepakke til det danske realkreditmarked bliver nu fulgt op af endnu et statsindgreb.

Det er Den Sociale Pensionsfond, som investerer 22 milliarder kroner i danske realkreditobligationer, erfarer TV 2 Finans.

Dermed træder den danske stat nu til og refinansierer flekslån i de almene boliger for 22 milliarder kroner. Det sker for at afbøde effekterne af finanskrisen.

Det oplyser finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Situationen omkring den danske realkredit er usikker frem mod december, hvor danskernes rentetilpasningslån skal refinansieres. Det betyder, at obligationer for omkring 350 milliarder kroner skal omsættes.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Økonom i Danske Bank Frank Øland Hansen vurderer på baggrund af de seneste tiltag, at faren for meget høje fleksrenter i forbindelse med uroen på de finansielle markeder er ved at være drevet over, skriver fyens.dk.

Samtidig med det nye tiltag vil Nationalbanken udstede en ny serie af 30-årig obligationer, erfarer TV 2 Finans.

-Newspaq

faktaboks