Stallone satser på Rambo V

4. nov 2008
Actionhelten Sylvester Stallone satser på, at der kommer en Rambo V.

Tidligere i år havde den fjerde film i rækken om Vietnamveteranen John Rambo premiere, og allerede nu taler filmens hovedrolleindehaver om næste film.

Sylvester Stallone, der bragte den hårde retfærdighedskæmpende veteran til live på det store lærred, er helt overbevist om, at der også kommer en femte film i rækken.

"Rambo vender helt sikkert tilbage. Det eneste, det kræver, er, at vi giver jer en historie, der er værd at lave," siger Stallone til TMZ.com.

Første film om krigsveteranen Rambo hed 'First Blood' og kom tilbage i 1982. Selvom det nu er mere end 26 år siden, og selvom Sylvester Stallone er blevet 62 år, så havde han stadig rollen som Rambo i filmen, der havde premiere i år.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Og hvis der kommer en femte film i rækken, vil det unægtelig også være med Sly i hovedrollen.

-Newspaq

faktaboks