SSF vil redde højskolerne

9. jun 2010
Rød stue vil rulle besparelser for 165 mio. kr. tilbage, hvis de får magten. Forstander mener, at det måske er for sent.

Hvis magten skifter side efter næste folketingsvalg, kan højskolerne ånde lettet op.

SF's politiske ordfører Ole Sohn holder hånden over højskolerne, og vil rulle regeringens besparelser i 'Genopretningspakken' tilbage.

"Højskolerne er små beløb med stor virkning, fordi de står får folkeoplysning, som er utrolig vigtigt," siger Ole Sohn.

Og det ligger helt i tråd med Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Vi har klart sagt, at vi er imod besparelser på uddannelse. Derfor bliver de rullet tilbage. Den detaljerede tilbagetrækning tager vi fat på, når vi har magten," fortæller han.

En savnet melding

VKO's genopretningspakke skal forhandles hjem inden sommerferien, og som det ser ud nu, må højskolerne vinke farvel til 165 millioner kr. over de næste tre år.

Og nedskæringer har store konsekvenser for højskolerne. De har derfor savnet en melding fra oppositionen, som kunne give lys for enden af tunnellen, fortæller forstander på Engelsholm Højskole, Poul-Henrik Jensen.

"Nedskæringerne vil tvinge mellem 10 og 15 højskoler af i alt 76 til at dreje nøglen om de næste tre år, og vi har længe efterspurgt, hvad oppositionen ville omkring højskolerne," fortæller Poul-Henrik Jensen.

Først den ene vej, og så den anden vej

Forstanderen frygter dog for, at det vil være for sent med hjælpen, hvis en række højskoler allerede må lukke og slukke nu.

"Det er jo en halsløs gerning, at flere skoler nu drejer nøglen, hvis vi om et år står med en mere højskole-venlig regering," siger Poul-Henrik Jensen.

Derfor opfordrerden han den nuværende regering til på baggrund af SF's udmelding til at indlede forhandlinger med højskolerne.

"Vi skal undgå lukning og regeringen kunne for eksempel tilbyde lånemuligheder, der kan sikre flere danske højskoler fra lukning og tab," han.

På Engelholm højskole holder de i dag et kursus i, hvordan højskolerne kan overleve. Det sker i ægte højskoleånd gennem diskussion, argumentation og samtale.