Sosu-assistent Hanne Svenning har oplevet et stærkere fællesskab mellem kollegerne og på tværs af faggrupper under coronaperioden. Foto: Pressefoto, FOA

Sosu’en Hanne: 'Pludselig blev vi kaldt hverdagens helte'

20. jun, 08:20
Sosu-assistenten Hanne Svenning har ikke tidligere oplevet at få så stor opbakning for sit arbejde som under coronakrisen. Flere sosu'er har haft det på samme måde, fortæller FOA og en forsker.

'Hverdagens helte'. 

Det prædikat fik landets sosu-assistenter, da faren for spredning af coronavirus sendte en stor del af befolkningen hjem fra arbejde. Men da sosu’erne i ældreplejen og sygehusene varetager en såkaldt kritisk funktion, blev de i frontlinjen.

Og det gav en respekt, som sosu’erne ikke plejer at få, fortæller den 50-årige Hanne Svenning, der har arbejdet som sosu-assistent i snart 30 år. Hun er tillidsrepræsentant på tre forskellige plejehjem i Århus-bydelen Christiansbjerg.

- Den øgede positive omtale af vores faggrupper og anerkendelse både i medierne, på arbejdspladsen og fra de pårørende har virkelig givet et energiboost. Pludselig blev vi kaldt hverdagens helte, og så tænker man wauw, hold da op, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Fødevarebutikker begyndte også at sende gaver til plejehjemmets personale, og de mange skulderklap under coronakrisen har været ganske overvældende, fortæller Hanne Svenning.

Tid til det vigtigste

Men det er ikke kun den større anerkendelse, som den erfarne sosu-assistent har været glad for under sundhedskrisen. Hun fremhæver, at der har været bedre tid til kerneopgaven og flere hænder til at løfte opgaverne. Det har givet flere hyggestunder med de ældre blandt andet med kortspil og snakke om gamle dage.

- Alt støjen uden om kerneopgaverne har været aflyst. Der er ikke noget, der har forstyrret os som lange møder, kompetenceudvikling og transporttid til områdets seks forskellige plejehjem. De ældre har heller ikke skullet følges til aktiviteter, siger hun.

Mange andre steder i ældreplejen har man haft lignende oplevelser, fortæller fagforbundet FOAs formand, Mona Striib.

- Vores medlemmer oplever, at unødvendig dokumentation og bureaukrati har været forsvundet, så der har i højere grad været mulighed for at koncentrere sig om kerneopgaven. Det har flere oplevet som en positiv effekt af coronakrisen, siger hun.

Tilsyneladende har corona-perioden også betydet mindre sygefravær blandt de ansatte i ældreplejen. Fagbladet FOA foretog i april en rundspørge blandt 30 tillidsvalgte, hvoraf 20 svarede, at der var sket et fald i sygefraværet.

Danske Diakonhjem, der driver 50 hjemmeplejer og plejecentre, samt OK-Fonden, der driver 16 plejehjem, melder også om et lavere sygefravær under coronakrisen end normalt.

Kom pludselig i vælten

Post.doc Pernille Steen Pedersen fra Copenhagen Business School (CBS), der forsker i arbejdsrelateret stress, har haft stort fokus på sosu-hjælpere og sosu-assistenter i sin forskning. I løbet af coronapandemien har hun interviewet forskellige personaler på sygehuse. 

Hun vurderer, at årsagen til faldet i korttidssygemeldinger - udover de mange hygiejnetiltag - handler om, at der har været mindre stress i arbejdet under coronakrisen. Og det bedre psykiske arbejdsmiljø hænger sammen med den massive anerkendelse fra en bredere del af samfundet.

- Vi har at gøre med en gruppe, som ikke normalt har nydt den helt store anseelse. De har levet et lidt stille liv. Nu er de pludselig kommet stærkt i vælten som nogen, der har været med til at sørge for, at vi kunne komme igennem den her krise, siger Pernille Steen Pedersen.

Et andet aspekt er, at mange af sosu’erne har oplevet en større mening i arbejdet under coronaperioden, viser hendes forskning.

På Hanne Svennings arbejde er sygefraværet da også faldet under coronakrisen. Hendes forståelse af den positive udvikling er, at der generelt har været mere arbejdsglæde, trivsel og større fokus på hygiejne. 

- Det her er beviset for, at sygefraværet kan falde, hvis man løfter arbejdsmiljøet frem for kun at fokusere på den enkeltes sygefravær via sygefraværssamtaler. Det håber jeg, at man vil tage med videre, siger hun.

Artiklen fortsætter efter boksen.

Erkendelse af andres bidrag

Samarbejdet internt har også bidraget positivt til sygefraværsstatistikkerne, da der har været en stor erkendelse af, at man ikke kan løfte noget alene, forklarer Pernille Steen Pedersen.

- Konflikter, samarbejdsproblemer og oplevelser af uoverensstemmelser kolleger indbyrdes eller mellem ledere og medarbejdere er desværre en af de store medvirkende årsager til, at mange bliver stresssygemeldte. Men selvom man har fået mere at lave, har man fået et langt bedre samarbejdsklima, og det skyldes, at man i langt højere grad ser, at man har en fælles opgave at løse, siger hun.

Mona Striib fremhæver også, at flere sosu’er har oplevet et styrket arbejdsfællesskab.

- Der er ikke skelet til, hvem der nu har den ene eller den anden uddannelse. Fokus har mere været på, hvordan kan vi samarbejde om at lykkes med den opgave, vi har. De har fået lov til at bruge deres kompetencer fuldt ud, siger hun.

Bedst med fælles løsninger

At foråret har skabt en større fællesskabsfølelse mellem faggrupperne i ældreplejen, genkender også Hanne Svenning.

- Vi har løftet mere i fællesskab end hidtil. Det har givet følelsen af mere team-spirit. Faggrupper som ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker har også været med til at varetage plejeopgaver, så der har været flere hænder, og det har også betydet mere tid til kerneopgaverne, siger hun.

Den fornyede holdånd må gerne fortsætte, når hverdagen bliver mere almindelig igen, hvis det står til hende.

- Jeg håber, at vi i endnu højere grad kan stå sammen faggrupperne imellem. Det kunne også være i fællesskab med pedeller, rengøringsassistenter og cafemedarbejdere. Det er bedst, når vi hjælpes ad og finder ud af det sammen, siger Hanne Svenning.