Pernille Møller Jensens 15-årige søn Lasse var indlagt med leukæmi, før han døde af en sjælden sygdom (HLH). Foto: Privatfoto

Mor mistede søn - nu bakker politikerne hende op

10. jun 2020, 17:30
Forældre, der mister et barn, kan med stor sandsynlighed se frem til at få bedre vilkår. Det glæder Pernille Møller Jensen, der selv har mistet sin søn.

Pernille Møller Jensen fra Hedensted stillede sidste efterår et borgerforslag, efter hun mistede sin 15-årige søn Lasse.

Forslaget går på, at forældre, der mister et barn mellem 0 og 18 år, som minimum bør have ret til et halvt års sorgorlov, uden at man skal til møde med en socialrådgiver eller møde op på jobcenteret.

Tirsdag eftermiddag var forslaget til debat i Folketinget. Her var der stor opbakning fra politikere fra både højre og venstre side af Folketinget til at ændre de nuværende regler, hvor forældre, der mister et barn over 7 måneder, ikke har ret til sorgorlov. I dag er det kun, hvis dit barn er dødfødt, eller du mister et barn op til syv måneder efter fødslen, at du får ret til 14 ugers sorgorlov med barselsdagpenge.

LÆS OGSÅ: Pernille mistede sin 15-årige søn: 'Et chok, du aldrig kan forberede dig på'

Det er dog først den 23. juni, hvor forslaget skal til 2. behandling, at folketingets partier endeligt skal stemme om, hvorvidt det skal vedtages. 

Pernille Møller Jensen og hendes mand Christian Peter Jensen var inviteret til at sidde på tilhørerpladserne under tirsdagens debat, og hun er lettet over det, hun hørte. 

- Jeg er da glad for, at de støtter op om det alle sammen. Jeg er positiv, for jeg kan mærke, at de støtter op om det. Ud fra dem, jeg snakkede med i går, lyder det til, at stemningen er, at vi selvfølgelig skal gøre noget ved det her, siger hun til A4 Arbejdsliv. 

Regeringen vil vente til efteråret

For nyligt har hun været til et virtuelt møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om indholdet i borgerforslaget. Fra Folketingets talerstol sagde beskæftigelsesministeren tirsdag, at han har den allerallerstørste sympati for forslagsstillernes ønske om, at der skal være lige rettigheder for forældre, uanset om de mister et spædbarn eller et barn på 17 år.

- Så jeg er helt enig i forslagsstillernes bevæggrunde for at fremsætte beslutningsforslaget. Vi er derfor i regeringen også allerede i gang med at se på mulighederne for at give forældre, der mister børn under 18 år, samme rettigheder som forældre, der i dag mister helt små børn. Det vil ligestille alle forældre, der står i den ulykkelige situation, at de mister et barn under 18 år, og sikre dem 14 ugers sorgorlov med ret til barselsdagpenge, sagde han.

LÆS OGSÅ: Pernille og Julie til minister: Hvorfor skal man på jobcentret, når man har mistet et barn?

Regeringen vil arbejde for at finde finansiering af forslaget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2021, forklarede Peter Hummelgaard. Derfor støtter regeringen ikke det konkrete beslutningsforslag, som det er fremsat, men støtter grundlæggende forslaget om at udvide sorgorloven til forældre, lod han salen forstå. 

Det er på sin vis en skuffelse for Pernille Møller Jensen, at regeringen ikke har planer om at gøre noget nu og her.

- Hvis nogen skulle støtte det her, mener jeg da, at det er Socialdemokratiet, men jeg har også snakket med beskæftigelsesministeren om borgerforslaget, og selvom det ikke bliver det konkrete forslag, vil regeringen lave et tilsvarende udspil. De kan måske få mere med i det for eksempel noget med ret til psykologhjælp, for jeg har bare skrevet den simple udgave med ret til seks måneders sorgorlov, siger hun.

"Hvorfor ikke handle hurtigere?"

Flere af de fremmødte folketingsmedlemmer stillede sig kritiske over for, hvorfor regeringen vil vente med at ændre reglerne til finanslovsforhandlingerne.

En af dem var Morten Dahlin (V). Han stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor Peter Hummelgaard (S) ikke indkalder til politiske forhandlinger før sommerferien.

LÆS OGSÅ: Sorg på jobbet: Guide hjælper ansatte på Riget med at håndtere kolleger i sorg 

- Vi vil have, at han (beskæftigelsesministeren, red.) indkalder til forhandlinger inden 2. behandlingen. Vi skylder både forslagsstillerne og de mange familier, der desværre kommer i den her ubærlige situation, at få lavet en aftale om sorgorlov så hurtigt som muligt, siger han til A4 Arbejdsliv.  

Venstre mener, at man skal tage udgangspunkt i borgerforslaget, men at man under forhandlinger godt kan overveje andre modeller. 

- Men hvis beskæftigelsesministeren nøler med det, virker det til, at et flertal i Folketinget vil stemme borgerforslaget igennem, siger Morten Dahlin (V). 

Sorgen kender kun dem, der har mistet et barn 

En anden af de politikere, der tog ordet, var Hanne Bjørn-Klausen (KF). Hun fortalte, at Det Konservative Folkeparti bakker op om intentionerne i borgerforslaget. Hun var tydelig berørt af debatten, da hun selv har mistet et barn.

- Den største sorg, jeg har mødt, var sorgen, da jeg mistede mit første barn. For mig er dette både en meget personlig, men også politisk vigtig sag, sagde hun og fortsatte: 

- Da jeg mistede min søn, sagde en veninde til mig; nogle gange prøver jeg at forstå, hvor ondt det må gøre. Men jeg går i stå. For jeg har slet ikke lyst til at tænke den tanke til ende. Det kan jeg ikke bære. I må meget undskylde, for jeg bliver meget berørt af det. Sorgen over at miste et barn kender kun dem, der har mistet et barn.  

LÆS OGSÅ: Charlotte mistede sin 13-årige dreng: Var med til at tage initiativ for alle ansatte på Riget 

Pernille Møller Jensen genkender betragtningerne fra Hanne Bjørn-Klausen (KF). 

- Jeg blev faktisk meget rørt over det. Det er bare en total mærkelig følelse, og man kan slet ikke sammenligne det med noget. Et barn er det værste, man kan miste, siger hun. 

Hvad er et borgerforslag?

Det er et initiativ, som giver borgerne mulighed for at tilkendegive ønsker til ændringer i samfundet. Et borgerforslag gennemgår en række faser, før det eventuelt bliver fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen. Først skal forslaget stilles. Dette gøres på borgerforslag.dk. Der er forskellige roller, du kan indtage i forbindelse med borgerforslag: Du kan enten være hovedstiller, medstiller eller støtter af et forslag. Alle tre roller kræver, at du har stemmeret til folketingsvalg.

50.000 støtter
Hvis et borgerforslag opnår de 50.000 nødvendige støtter, skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et konkret beslutningsforslag. Forslaget bliver altså ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støtter. Ifølge Grundloven er det nemlig kun ministre og medlemmer af Folketinget, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at forslagene som hovedregel vil blive fremsat i fællesskab af de partier, som støtter ordningen om borgerforslag. 

Hvis borgerforslaget fremsættes i Folketinget, vil det gennemgå samme behandlingsproces som almindelige beslutningsforslag.

Kilde: ft.dk