Soldater sendes hjem efter narkomisbrug

18. okt 2008
Tre konstabler fra den danske styrke i Afghanistan er nu på vej hjem fra missionen i utide på grund af misbrug af et hashlignende stof.

De tre soldater i Helmand-provinsen i Afghanistan blev afsløret, da den ene fik en allergisk reaktion og måtte søge lægehjælp i den danske lejr.

Sagen skuffer chefen for den danske bataljon i Helmand.

"Dette er en opførsel, som vi på ingen måde tolerer. Vi har nul-tolerance over for euforiserende stoffer og alkohol, da vi alle skal være klar til at blive indsat med kort varsel," siger oberst Keld Christensen til B.T.

De tre soldater har taget det hash-lignende stof med hjemmefra, hvilket også skuffer obersten.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Disse personer har ikke bare sat deres eget liv på spil, men også kammeraternes, som eventuelt har skulle regne med deres støtte," siger han.

-Newspaq

faktaboks