Sofie Gråbøl har senest været aktuel i det danske drama "Harpiks" og tv-serien "Gentleman Jack", som er produceret af BBC i samarbejde med HBO. (arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sofie Gråbøl scorer rolle stjernespækket HBO-serie

24. jan, 13:43
Den kendte skuespillerinde skal medvirke i serien "The Undoing", som danske Susanne Bier instruerer.

Sofie Gråbøl får lov til at spille side om side med nogle af Hollywoods allerstørste kanoner i sit nye tv-projekt.

Den danske skuespillerinde har nemlig landet en rolle i den kommende HBO-serie "The Undoing", hvor blandt andre Nicole Kidman, Hugh Grant og Donald Sutherland er på rollelisten.  Det oplyser HBO.

LÆS OGSÅ: Færre krænkelser i Forsvaret end minister havde frygtet

51-årige Sofie Gråbøl bliver dog ikke den ikke eneste dansker på settet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Den stjernespækkede tv-serie instrueres nemlig af danske Susanne Bier, som de seneste år har haft stor succes i udlandet med serien "The Night Manager" og Netflix-filmen "Bird Box" med Sandra Bullock i hovedrollen.

I "The Undoing" spiller Nicole Kidman en succesfuld terapeut fra New York, som pludselig får sit liv vendt på hovedet, da et brutalt dødsfald indtræffer, og hendes mand forsvinder.

LÆS OGSÅ: Frynsegoder: Borgmester blæser på reglerne

Ifølge HBO indtager Sofie Gråbøl rollen som chefanklageren Catherine Stamper.

Tv-serien bliver en miniserie på seks afsnit af en times varighed, og den er skrevet af forfatter David E. Kelley, som også står bag det populære HBO-drama "Big Little Lies".

Sofie Gråbøl har det seneste år blandt andet været aktuel i filmatiseringen af den danske forfatter Ane Riels prisbelønnede roman "Harpiks" samt i tv-serien "Gentleman Jack", der er produceret af BBC i samarbejde med HBO.

LÆS OGSå: ’Løvens Hule'-stjerne med i ny film

"The Undoing" forventes at få premiere på HBO Nordic i maj 2020.

/ritzau/