- Da jeg var barn, der fik man nyt tøj, når man skulle rejse. Det var en stor ting, og man skulle tage sig pæn ud. I dag er det jogging-rørerne, der ryger på, fortæller Søren Pultz i forbindelse med, hvordan flybranchen har ændret sig. Foto: Privat

Søren mistede sit drømmejob: 'Det er en sorg'

11. jul, 08:00
I 16 år nåede Søren Pultz at være steward. Det var et job, som han troede, han skulle have, til han gik på pension. Men det satte coronakrisen en stopper for. Den 29. juni mistede både Søren Pultz og hans kæreste jobbet.

Den 21. marts havde Søren Pultz sin sidste arbejdsdag som steward i et SAS-fly fra Sälen i Sverige til Københavns Lufthavn. Dengang vidste han ikke, at det måske ville blive hans sidste tur som flyvende medarbejder i en SAS-maskine.

LÆS OGSÅ: Ole i sorg over fyringer i SAS: 'Min familie er revet midt over'

Det gik først op for den 41-årige steward, da han efter fem uger som hjemsendt på grund af coronakrisen, der har lammet flytrafikken verden over, blev vækket af sin kæreste en tidlig morgen.

- 'Det er nok en god idé, du står op og ser tv. Det handler om SAS, og det er ikke godt', sagde han. Vi sad sammen det meste af morgenen og fulgte med i nyheden om, at SAS koncernen ville afskedige cirka 5000 medarbejdere i Skandinavien. Der sagde jeg: 'Jeg kommer ikke ud at flyve igen'.

Det er meget surrealistisk i en alder af 41 at modtage en opsigelse for første gang i sit liv - oven i købet fra et job, man troede, man skulle pensioneres fra
Søren Pultz, steward i SAS 

Men Søren Pultz bevarede stadig håbet om, at hans kæreste ville beholde sit job. Han er også steward i SAS og har været det i 14 år, mens Søren Pultz kun har været i selskabet i fem år. De vidste begge, at kabinepersonalet i SAS benytter sig af det såkaldte SIFU-princip, der betyder 'sidst ind først ud' ved massefyringer. På daværende tidspunkt kendte de dog ikke anciennitetsgrænsen.

Der skulle gå yderligere halvanden måned, før de vidste, at alle, der var ansat efter oktober 2003, ville blive opsagt

- Vi kendte jo vores skæbne, men alligevel bad jeg til de højere magter, om ikke der ville ske et mirakel i løbet af natten, da jeg gik i seng d. 28. juni. Man forsøger som menneske at holde fast i et håb. Og så vågnede vi op til beskeden i vores e-Boks.

Begge fik et opsigelsesbrev den 29. juni sammen med 700 andre kabineansatte. I alt mistede 1.593 SAS-medarbejdere i Danmark deres arbejde den dag.

Et drømmejob

For Søren Pultz er det ikke bare et levebrød, han har mistet. Det er en drøm. Han var syv år, da han skulle ud at flyve første gang og sagde til sin mor: 'Når jeg bliver stor, vil jeg være stewardesse'.

Der gik dog yderligere 16 år, før han som 24-årig stod med et ansættelsesbevis i hånden fra Air Greenland.

- Er du vanvittig, jobbet levede op til mine forventninger. Det var det fedeste. Jeg glemmer aldrig den første gang, jeg lettede fra Kastrup. Det var en charterflyvning fra København til Tenerife, hvor vi skulle overnatte en dag, før vi skulle flyve tilbage. Jeg glemmer aldrig den køretur til lufthavnen om morgenen i min uniform. Det var jeg jo det, jeg havde drømt om i 16 år. Jeg var så utroligt stolt.

Søren Pultz har set det meste af verden som steward (Foto: Privat) 

Siden fik han job hos flyselskabet Jet Time, inden han i 2015 kom til SAS. Søren Pultz har været flyvende i 16 år bortset fra en lille pause, hvor han arbejdede som check-in-medarbejder i et halvt år. Mere kunne det ikke blive til, før han igen trængte til luft under vingerne.

- Når først man har været flyvende, så ligger det under huden på én, og man kan ikke rigtig give slip på livet i luften.

Men nu har coronakrisen tvunget ham til alligevel at give slip:

- Det er meget surrealistisk i en alder af 41 at modtage en opsigelse for første gang i sit liv - oven i købet fra et job, man troede, man skulle pensioneres fra. Det er på ingen måde en lettelse. Det er en sorg blandet med afmagt og frustration over, at man ikke selv har taget valget og over, at det er gået ud over så mange dygtige og fantastiske kollegaer.  

Det er ikke unormalt at bebrejde sin arbejdsgiver, når man mister sit arbejde. Men det gør Søren Plutz ikke:

- Det er ikke et valg, SAS har taget. Det er en verdensomspændende krise, og de kunne ikke have handlet anderledes. De har hele tiden informeret os, så meget de kunne, og det har været positivt. Der skal ikke være tvivl om, at SAS gjorde alt, hvad de kunne for at beholde så mange medarbejdere som muligt.

Knugende fornemmelse

På vej til interviewet med A4 Arbejdsliv kørte Søren Pultz fra sit sommerhus nær Holbæk mod Islands Brygge. Vejen var næsten den samme, som han tog, når han kørte på arbejde, og det satte tankerne igang:

- Det var en mærkelig følelse, da jeg kørte over Sjællandsbroen. Der var ingen fly, og jo nærmere jeg kom på lufthavnen, jo mere knugende fornemmelse fik jeg i maven. Her plejede jeg jo at køre med min uniform på og min taske i bagagerummet.

Uniformen er ikke afleveret endnu. Både Søren Plutz og hans kæreste har valgt at tage 24 måneders orlov fra firmaet uden løn. Det valg fik alle kabineansatte, der fik et opsigelsesbrev.

Jeg vil hellere indgå nogle kompromisser med mig selv og tænke ud af boksen end at gå derhjemme i to år
Søren Pultz, steward i SAS 

Orloven betyder, at de først får deres opsigelsesvarsel, når de 24 måneder er gået, men det betyder også, at de allerede har mistet deres løn.

-  Man vælger orloven i håbet om, at man en dag får lov at komme på vingerne igen. Det er det der halmstrå, man konstant klamrer sig til.

Hvad er det, du kommer til at savne ved jobbet?

- Det er samværet med kollegaerne, fællesskabsfølelsen man får i, at man har et fælles mål for at gøre rejsen så behagelig og sikker for gæsterne som muligt. Hele tonen og jargonen, der er i luftfartsbranchen er meget speciel og personlig. Man er sammen på meget få kvadratmeter i op til 12 timer ad gangen på de lange flyvninger, så får man snakket om utroligt mange ting. Det giver den der familiære-følelse. Alle siger 'SAS-familien', det er sådan, vi omtaler det. Der er et samfund i samfundet.

Hvad fremtiden bringer, ved hverken Søren Pultz eller hans kæreste.

LÆS OGSÅ: Min far var 34 år i lufthavnen: Nu er hans arbejdsliv forbi

- Jeg har tænkt i uddannelsesbaner og tænkt på at skifte område til et eller andet servicerelateret. Vi er jo servicemennesker. Men servicebranchen er også hårdt ramt. Man er nødt til at tænke ud af boksen og sænke sine krav, hvis man ikke vil blive på dagpenge. Jeg vil hellere indgå nogle kompromisser med mig selv og tænke ud af boksen end at gå derhjemme i to år. Det kan jeg simpelthen ikke. 

Serie: Kastrup i Knæ

Før coronakrisen var der 22.000 ansatte i 1.000 virksomheder i og omkring Københavns Lufthavn. Flere tusinde risikerer at miste deres job, når hjælpepakkerne rinder ud. A4 Arbejdsliv går tæt på nogle af de ansatte og på den kæmpe økonomiske krise, som lufthavnen står i. En krise, der rammer mennesker og deres drømme, familier og lokalsamfund. I en fælles indsats søger politikere, virksomheder, fagforeninger og Tårnby Kommune at få de ansatte til at lande bedst muligt efter en uønsket mental lufttur.  

Andre artikler i samme serie:

4. juni: Jobcenter åbner i Københavns Lufthavn

23. juni: 80 Falck-ansatte fyret: Nu er der særlig hjælp på vej

25. juni: Martin er ansat i lufthavnen: I dag får han besked om han er fyret

26. juni: 228 ansatte fyret: 'Det er fuldstændig forfærdeligt'

29. juni: SAS fyrer 1.593 ansatte: Cheflønninger tilbage på niveau

29. juni: Ole og Pia er hjemsendt fra lufthavnen: Nu får Ole besked, om han er fyret

30. juni: Jobcenter uden krav og kontrol åbner: 'Det kan blive fremtiden'

30. juni: Hummelgaard efter masse-fyringer: 'Vi kunne ikke have gjort mere'

1. juli: Ole i sorg over fyringer i SAS: 'Min familie er revet midt over'

1. juli: Min far var 34 år i lufthavnen: Nu er hans arbejdsliv forbi