Søndag handler det om brændende kærlighed

7. mar 2010
Ugens sidste opskrift er gedigen aftensmad, let at lave, skøn at spise.

Brændende kærlighed

"Det er jo bare en god dansk klassiker. Og har man fået et glas vin for meget om lørdagen, så er der perfekt dagen-derpå mad. Og ungerne elsker det. Det tager lidt tid at lave kartoffelmos, derfor er det en perfekt søndagsret, hvor man har lidt mere tid end i hverdagen," siger Trine Hahnemann, der ugen igennem er kommet opskrifter på sund aftensmad.

Læs også: "God mad kræver slet ikke 28 ingredienser"

Kartoffelmos:

  • 1200 g skrællede kartofler i store tern
  • 300 g pastinak i store tern
  • 50 g smør
  • 2 spsk olivenolie
  • 3 dl kogevand fra kartoflerne
  • Salt og friskkværnet peber

Kød og grønt:

  • 200 g bacon i små tern
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 stilke blegselleri i små tern
  • ½ fennikel i små tern
  • 6 spsk hakket bredbladet persille

Til servering:

  • 6 spsk. hakket bredbladet persille


Alle Trine Hahnemanns madopskrifter er til 4 personer.

Kog kartofler og pastinak i ca. 20 minutter.

Sauter imens baconen på en pande. Når den er sprød, tilsættes olivenolie, blegselleri og fennikel. Lad det sautere yderligere 5 minutter ved mellemvarme

Hæld vandet fra kartofler og pastinak, men gem det til senere. Mos kartofler og pastinak med et piskeris, rør smør og olivenolie i med en træske, og rør derefter kogevandet i lidt ad gangen, til mosen er lind. Smag til med salt og peber. Varm forsigtigt mosen op, og server den med baconblanding og bredbladet persille på toppen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Opskriften er fra Trine Hahnemanns kogebog '365 hverdagsretter', der udkom i 2009.

Indkøb:
  • 1200 g kartofler
  • 300 g pastinak
  • Smør
  • 200 g bacon
  • 2 stilke blegselleri
  • 1 fennikel
  • 1 lille bundt bredbladet persille