Det sociale frikort, der skal hjælpe udsatte borgere med at tjene lidt ekstra, er stadig langt fra at være en succeshistorie. Et halvt år efter ordningen trådte i kraft er det kun 155 borgere, der har eller har haft ansættelse via frikortet. Det viser en aktindsigt, som A4 Nu har fået i Social- og Indenrigsministeriet.

LÆS OGSÅ: Krisen fortsætter: Profil melder sig ud af Alternativet

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er parat til at se på, om ordningen virker efter hensigten.

- Jeg støtter tanken bag det sociale frikort, men det virker på mig som en meget dyr ordning i forhold til, hvor få der får gavn af den, siger hun til A4 Nu.

Det er afsat 45 millioner kroner til projektet, og målet er, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen. Frikortet giver mennesker på samfundets bund mulighed for at tjene 20.000 kroner årligt, uden de bliver beskattet eller modregnet i borgerens ydelser.

Det nye sociale frikort var en del af det regeringsgrundlag, som blev indgået mellem Venstre, De konservative og Liberal Alliance i 2016, og siden blev realiseret i en to-årig forsøgsordning. 

Skarp S-kritik af frikort

I april rejste Socialdemokratiet en voldsom kritik af ordningen, fordi de penge, der bruges på det sociale frikort, efter partiets mening ikke stod mål med, at ganske få - dengang blot 9 borgere - havde ansættelse gennem frikortet.

Af de 45 millioner kroner, der er afsat til det to-årige forsøg med frikortet, er 14 millioner kroner afsat til en it-løsning, 15 millioner til kommunal visitation og klagebehandling i Ankestyrelsen samt to millioner kroner til evaluering af forsøget.

- Liberal Alliance har skabt et mega-dyrt bureaukratisk monster, lød meldingen dengang fra Socialdemokratiets daværende socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil til A4 Nu

Helt så bombastisk er partifællen Astrid Krag ikke i dag:

- Den oprindelige ambition var, at det skulle være nemt og ubureaukratisk, og derfor er jeg bekymret for den tunge administration. Ordningen har kun kørt i meget kort tid, og der er derfor ikke planlagt en evaluering før 2020. Men jeg vil alligevel bede om en status på baggrund af erfaringerne indtil nu og så overveje, om vi kan gøre noget for at hjælpe ordningen bedre på vej.

Uforberedte kommuner

Hos SAND - de hjemløses landsorganisation - har man brugt en del kræfter på at rådgive hjemløse om brugen af det sociale frikort. Resultaterne har været blandede:

- Mange kommuner har været uforberedte. Når hjemløse har spurgt til frikortet, har man nogle steder lignet et stort spørgsmålstegn. I andre kommuner virker det fint, siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND.

I forbindelse med lovarbejdet forud for tilblivelsen af det sociale frikort påpegede SAND i et høringssvar, at en meget stor del af udgifterne gik til it og administration: "Det er skandaløst, at man anvender et så stort beløb, taget fra Satspuljen, alene på administration af en ordning, der skulle være 'helt ubureaukratisk'."

Den problemstilling er ikke blevet mindre af, at blot 155 borgere arbejder eller har arbejdet på frikortet i dets første halve år. Men det er ikke ensbetydende med, at SAND vil have ordningen stoppet. Tværtimod mener Ask Svejstrup, at det er et argument for en forlængelse af prøveperioden:

- Når man nu har brugt penge på den her app og alt arbejdet med at få ordningen op at stå, så kan man lige så godt fortsætte lidt længere, så alle de penge, der allerede er brugt, ikke kun går til set-up'et, men også til den målgruppe, som ordningen var tiltænkt.

Angst i målgruppen

Hos Kofoeds Skole - en organisation, der hjælper socialt udsatte - mener forstanderen Robert Olsen, at det endnu er for tidligt at konkludere, om ordningen bør have en fremtid:

- Det er en stor del af pengene, der er gået til administration. Det kommer man ikke udenom. Omvendt har man nu et system, der virker. Hvis man har en sagsbehandler, der vil hjælpe, så kan det lade sig gøre - i hvert fald her i Københavns Kommune, siger Robert Olsen.

Han mener, at forklaringen på at så få benytter frikortet skal findes i, at de udsatte borgere skal konkurrere med studerende og udlændinge om småjob.

- Derudover har mange en angst for, at de alligevel vil blive trukket i deres ydelser, hvis de tager et småjob. Tilliden til systemet er ikke altid så stor i målgruppen.

Fakta: Det går alle pengene til

Der er i forbindelse med "Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021" afsat en ramme på 45 mio. kroner i perioden 2018-2020. Midlerne skal finansiere følgende delelementer:

Til finansiering af IT-løsningen er afsat en ramme på 14 mio. kroner. Ved årsskiftet var der brugt 2,6 mio. kroner på udviklingen af systemet, men disse dækker ikke løbende drift.

Til dækning af merudgifter i forbindelse med visitation i kommunerne samt klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen er afsat en ramme på 15 mio. kroner.

Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu er afsat en ramme på 10 mio. kroner.

Til dækning af manglende modregning i sociale ydelser er afsat en ramme på 4 mio. kroner.

Til finansiering af evaluering, formidling og forankring af forsøget er afsat en ramme på 2 mio. kroner.

Kilde: Børne- og Socialministeriet, april 2019.