BeFunky-collage
For stort arbejdspres er en af hovedårsagerne til, at socialrådgivere skifter arbejde, forklarer formanden for Dansk Socialrådgiverforening. (Arkivfoto) Foto: Lisbeth Holten & Philip Davali/Ritzau Scanpix

Socialrådgiverne tilfredse med børneudspil: 'Bortset fra at vi får endnu flere opgaver'

30. jan 2021, 08:30
Der bliver ikke meget til børnene med regeringens nye børneudspil, hvis ikke der følger muskler med til de socialrådgivere, der til daglig behandler de mange børnesager, lyder det nu fra Dansk Socialrådgiverforening. Social- og ældreminister Astrid Krag tror på løsninger.

Regeringens børneudspil fejler ifølge Dansk Socialrådgiverforening samlet set ikke noget. Det er faktisk rigtig godt og ambitiøst. På børnenes vegne, vel at mærke. 

Men for landets socialrådgivere er virkeligheden dog en anden. Sådan lyder vurderingen fra socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup. 

- Det er jo, samlet set, et godt udspil, der sætter fokus på børnene og deres rettigheder. Men med det kommer så en bunke arbejdsopgaver, der lander på socialrådgivernes borde. De har ikke brug for mere, siger han.

LÆS OGSÅ: Statens vikarforbrug er eksploderet i 2020

Derfor advarer han mod at sidde udfordringen med øgede opgaver overhørig. Konsekvensen vil være dybt beklagelig, mener formanden.

- Hvis ikke der følger resurser med, så kan regeringen godt lægge alle de gode hensigter og intentioner på hylden, for så vil det hele blive halvudført. Det er jo ikke ligefrem 'børnene først', siger Mads Bilstrup.

Socialrådgivere skifter arbejde

Det er blandt andet de såkaldte paragraf-50-undersøgelser af et barn og dennes eventuelle søskende, der er tidskrævende og langvarige. Med regeringens ønske vil det kun blive værre, fordi børnene skal inddrages mere i fremtiden, forklarer han.

Det bakker vi hundrede procent op om. (..) Efteruddannelse vil derfor være en stor fordel,
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Udover at man vil sænke rettighedsalderen fra 12 år til 10 år, vil man nemlig også gøre afstanden mellem barn og socialrådgiver mindre. Altsammen giver mere arbejde, forklarer formanden, der pointerer, at overbebyrdelsen ofte resulterer i sagsbehandlerskift - til stor frustration for socialrådgiveren.

- Det er en af hovedårsagerne til, at socialrådgivere skifter arbejde. Nogle skifter til nabokommunen for at møde samme problem. Så skifter de måske afdeling, og når de så har prøvet det et par gange, dropper de faget og skifter karriere. Det er dybt beklageligt.

Ifølge social- og ældreminister Astrid Krag (S) er socialrådgivernes arbejdsbetingelser et vigtigt og væsentligt element i debatten om, hvordan man sikrer bedre sagsbehandling for børn.

- Børn og unge skal opleve at blive mødt af en sagsbehandler, der kender dem. Børnene skal opleve stabilitet, og retssikkerheden skal være i orden. Derfor er det afgørende, at der er gode rammer omkring socialrådgivernes arbejde, siger hun til A4.

Loft over antallet af sager

Hun forklarer, at en del af det består i at sørge for, at socialrådgivernes tid bruges fornuftigt. Derfor skal der tages et opgør med detailreguleringen, der kendetegner det sociale børneområde i dag, så sagsbehandlerens tid bruges på det rigtige.

Det handler blandt andet om at gøre lovgivningen mere overskueligt for alle parter.

Konkret er ønsket fra Dansk Socialrådgiverforening ganske klart. Der skal flere socialrådgivere til, så borgere og børnesager kan fordeledes mellem flere.

- Kritikken har jo været, at børnene har mødt for mange skiftende socialrådgivere i deres møde med systemet. Ikke mindst fordi socialrådgivere søger væk fra deres arbejde på grund af arbejdspres. Det bliver jo altså ikke bedre, hvis de får mere arbejde, siger Mads Bilstrup.

Hvor mange hoveder, det konkret gælder, det vil Mads Bilstrup ikke lægge sig fast på. Der er 'ikke lavet beregninger på det'.

Men et godt udgangspunkt er at lægge et loft over antallet af sager pr. socialrådgiver, mener formanden. Ifølge ham sidder mange i dag med op mod 30 sager. Loftet burde dog være væsentlig lavere og tæt på 20, forklarer han.

Samarbejde

Astrid Krag bebuder, at regeringen nu nedsætter et partnerskab med de mest centrale aktører på området med henblik på at finde frem til, hvordan området styrkes bedst muligt.

- Hvis børn og unge skal opleve en god sagsbehandling, hvor de bliver hørt og inddraget, skal rammerne for arbejdet være i orden – og det kræver selvfølgelig også, at den enkelte sagsbehandler ikke sidder alene med for mange sager, siger hun og fortsætter:

- Netop derfor vil vi bruge partnerskabet til at se på rammerne for sagsbehandlingen. Jeg har store forventninger til, at vi sammen kan finde løsninger, for det tror jeg ikke, man kan lovgive sig ud af. Det kræver et samarbejde – ikke mindst med kommunerne.

LÆS OGSÅ: Ros og kras kritik til håndsrækning til veteraner: 'Vil grave kæmpe grøft'

Af udspillet fremgår det også, at regeringen blandt andet vil undersøgelse muligheden for en såkaldt børnerådgiveruddannelse til socialrådgivere, der beskæftiger sig med børnesager.

Det skal, udover at opkvalificere, bidrage til at sikre større stabilitet og mindske udskiftningen blandt personalet på området. Og det glæder Mads Bilstrup.

- Det bakker vi hundrede procent op om. Det er ikke 'bare at snakke med et barn'. Det kræver særlige metoder og faglig indsigt. Så opkvalificering er afgørende, siger han.