Socialrådgivere landet over har følt sig bedre tilpas i de rammer, de har haft, mens covid-19-krisen har lukket jobcentrene. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

28. maj 2020, 12:30
For mange socialrådgivere har suspenderingen af den aktive beskæftigelsesindsats skabt en unik mulighed for at bringe deres faglighed i spil på nye måder. Det har skabt så gode resultater, at Dansk Socialrådgiverforening nu vil have at erfaringerne fra de seneste måneder skal indgå i de kommende reformer af fleksjob og førtidspension.

Onsdag i denne uge blev der igen åbnet op for den aktive beskæftigelsesindsats, der ellers har været sat på pause siden 13. marts, hvor regeringen lukkede store dele af den offentlige sektor for at bremse spredningen af covid-19.

LÆS OGSÅ: Før genåbning af jobcentre: 'Lad os nu se stort på reglerne'

Mens de fynske og jyske jobcentre allerede har slået dørene op, holder de sjællandske fortsat kun åbent digitalt. Til gengæld bliver store dele af beskæftigelsesindsatsen nu sat i gang igen i hele landet. Dermed er de ledige igen forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og jobcenteret, og det betyder også, at perioden med lempeligere krav til ledige lakker mod enden. 

Langt fra alle jubler over den udsigt. I Dansk Socialrådgiverforening har man fået mange meldinger fra menige medlemmer om, at de seneste måneder på flere områder har fungeret bedre end normalt. Det fortæller Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

- Socialrådgiverne siger entydigt, at det, at de har kunnet bruge deres faglighed og viden i de to måneder, hvor der var givet frit rum, har skabt resultater. Sågar hører jeg socialrådgivere sige, at nogle af de mest udsatte borgere, som det ellers er rigtigt svært at holde kontakten med, nu selv ringer til dem flere gange om dagen, siger han til A4 Arbejdsliv. 

- Vi er gået fra en meget processtyret sagsbehandling, hvor lovgivningen dikterer, hvad vi skal gøre, til at det under coronanedlukningen var den enkelte socialrådgiver, der vurdererde, hvad der var bedst for den enkelte borger. Det har givet gode menneskelige resultater og har skabt udvikling i borgernes liv, siger Mads Bilstrup.

Alt efter udgangspunktet har borgerne rykket sig på forskellig vis. Nogle er kommet i ressourceforløb, andre har sagt ja til misbrugsbehandling eller psykologsamtaler. Og så er der nogle, der har fået bostøtte i eget hjem, så dagene nu er mere struktureret, og rudekuverterne bliver åbnet, påpeger han. 

Kortvarigt opgør med fluebenstyrani

Ifølge Mads Blistrup har det været en stor gevinst, at socialrådgiverne har kunnet møde borgerne ud fra deres egne præmisser, så de i langt højere grad har følt sig inddraget. 

- Der har været en individuel socialfaglig vurdering og ikke en lovgivning, der siger, at du skal gøre det her på et bestemt tidspunkt, uanset om det giver mening eller ej, så vi kan sætte et flueben ud for, at nu har vi haft den her samtale, selvom der ikke har været indhold i samtalen, siger han.

Vi hører fra sagsbehandlere og ledere, at de har opnået meget bedre kontakt med nogle borgere
Mette Rønnau, direktør, Cabi

En af de socialrådgivere, der har været glad for sine arbejdsforhold under coronakrisen, er den 54-årige socialrådgiver Lone Engels, der er ansat på Jobcenter København – Lærkevej. Her arbejder hun med såkaldt aktiveringsparate borgere over 30 år. Det er den gruppe af ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, og tæller blandt andre hjemløse, psykisk syge eller tidligere kriminelle.

- Personligt håber jeg, at vi kan tage ved lære af, hvor positivt det har været, at pligten i beskæftigelsesindsatsen har været sløjfet for den gruppe, jeg arbejder med. Det har dannet et andet rum mellem socialrådgiveren og borgeren, hvor vi bedre sammen har kunnet definere, hvad der gav mening, siger hun. Du kan læse hele interviewet med Lone Engels her.

Mads Bilstrup fortæller, at også mange borgere har responderet positivt på perioden, hvor de gængse regler har været sat ud af spil. Flere har været glade for at blive kontaktet af de kommunale forvaltninger på nye måder. Eksempelvis gennem breve, som socialrådgiverne selv har formuleret, frem for standardiserede mødeindkaldelser. 

- Forvaltningssproget og den meget procesorienterede sagsbehandling, som lovgivningerne lægger op til i dag, giver for nogle borgergrupper OK resultater, men for andre skræmmer det mere, end det hjælper, siger socialrådgiverformanden.

Mere trygt at sidde derhjemme

I Cabi, der er et landsdækkende non-profit netværks-, videns- og konsulenthus, som rådgiver både virksomheder og jobcentre om muligheder på beskæftigelsesområdet, har man også erfaret, at suspenderingen af den aktive beskæftigelsesindsats har medført fordele. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi.

- Helt lavpraktisk har mange jobcentre været igennem en stor omstilling, fordi de har skullet tage mange borgersamtaler online. Men det har også givet nogle gode erfaringer, som er vigtige at tage med videre, siger hun.

LÆS OGSÅ: Genstart: Nu skal ledige igen søge og tage imod job

Ifølge hende handler det blandt andet om, at nogle af de ledige, der enten er på sygedagpenge eller er sårbare og lider af angstproblematikker, faktisk har lettere ved at indgå i dialog online fremfor at skulle møde op på jobcentret.

- Vi hører fra sagsbehandlere og ledere, at de har opnået meget bedre kontakt med nogle borgere og derfor bedre har kunnet afklare dem. Det skyldes, at der har været en anden dialog, hvor borgerne har kunnet sidde i vante rammer derhjemme og dermed føle sig mere trygge, siger Mette Rønnau.  

Vil udbrede erfaringerne

Dansk Socialrådgiverforening har sendt deres erfaringsopsamling til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med ønsket om at indlede en dialog om, hvilke positive erfaringer socialrådgiverne har gjort sig igennem de seneste måneder. Det har allerede ført til et møde med ministeren, men i fagforeningen vil man gerne mange spadestik dybere, forklarer Mads Bilstrup. 

Så nogle gange har vi ikke opdaget, at vi egentlig sidder fanget i en procesfælde
Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Han peger på, at de nye erfaringer bør indgå i den kritiske gennemgang af reformerne af førtidspension og fleksjob, som S-regeringen og dens støttepartier har lovet. Han peger på, at kravene til sagsbehandling er blevet væsentligt ændret i løbet af de seneste to årtier. 

- Så nogle gange har vi ikke opdaget, at vi egentlig sidder fanget i en procesfælde. Men det har også været en øjenåbner for os socialrådgivere, at hvis vi får lov til at udfolde vores faglighed, giver det nogle gode resultater, og de erfaringer skal selvfølgelig bringes med ind i lovgivningsarbejdet, siger han.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil hæve dagpenge til 24.000 kroner: 'Folk er pissebange'

Selvom det især er de sagsbehandlere, der sidder med borgere længst væk fra arbejdsmarkedet, der har oplevet gode resultater under coronakrisen, mener Mads Bilstrup sagtens, at den mere individuelle tilgang kan bredes ud.

- Lad os da også prøve en individuel faglig tilgang til de forsikrede ledige og de jobparate kontanthjælpsmodtager. Min antagelse er, at vi vil kunne opnå lige så gode resultater med den gruppe, og at borgerne vil føle sig lyttet til og involveret meget mere, end de gør i dag, påpeger han. 

Sådan genstartes jobindsatsen

Onsdag 27. maj åbnede store dele af beskæftigelsesindsatsen igen.

I jobcentrene i Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver samtaler stadig afholdt digitalt af hensyn til den fortsatte smittefare. I Region Nord-, Midt- og Sydjylland bliver der åbnet for fysiske møder med sagsbehandlere, så snart de fysiske rammer er på plads, så det kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

Fra 27. maj genindførtes desuden lediges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor nu søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at de ledige igen kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis de ikke lever op til kravene. De ledige skal igen lægge cv-oplysninger på Jobnet, og dagpengemodtagere skal have cv-samtaler med a-kassen.

Samtidig kan der igen igangsættes virksomhedsrettede tilbud i hele landet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland kan det dog kun ske hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser øst for Storebælt endnu ikke er åbnet.

Kilde: Ritzau